tirsdag den 9. februar 2010

Hvad er DIT mirakel-middel?

Hvis du har et rum, du ikke synes fungerer, så prøv at læg mærke til, om rummet indeholder nok af dine personlige "mirakel-midler." Jeg ved, at ethvert rum kan forvandes til en bedre udgave af sig selv, så snart du indfører bare et enkelt mirakal-middel. Når der ingen mirakel-midler er, så føler du typisk, at rummet er kedeligt, ligegyldigt, intetsigende og anonymt. For "du" er ikke i det. Det er - indtil videre - bare "et rum". Men hvad er, det jeg kalder, et "mirakel-middel" til dit hjem? Et mirakel-middel er noget, som virker hver gang - for dig. Det kan være en farve, et møbel i en bestemt stilart, en historisk periode, en facon, en særlig blomst. Nogle af mine egne mirakel-midler er f.eks. farverne guld, hvid, lyserød. Jeg vender ALTID helt automatisk blikket efter genstande i disse farver, både når jeg går i butikker, eller når jeg bladrer gennem et dameblad. Andre af mine personlige 'mirakel-vidunder-midler' er antikviteter fra f.eks. GreenSquare.(www.greensquare.com) Slotte. Lys - masser af det. Lysekroner. Gamle franske blonder. Konditorkager. (Derfor er jeg også rigtig glad for denne kage fra Zarah Voigt, som jeg fik til min bog-reception. Uhm - love it! www.zarahvoigt.com) Mirakel-midler til dit hjem er dybt personlige. Hvad den ene elsker - hader den anden. Jeg kender een, der ikke kan udstå Buddha-figurer. De nærmest generer hendes øje. Og jeg har een i hvert rum ... Men heldigvis er dit hjem netop DIT HJEM - og derfor kan du gøre, som du vil. Hvorfor er mirakel-midler vigtige? - fordi de får dig til at føle dig mere hjemme i dit hjem - fordi de løfter dit energiniveau - fordi de gør indretning sjovere Hvad er DIT eller dine mirakel-midler? Lad mig høre!