Vil du lære at indrette dit hjem med Feng Shui Baguakortet?

Ranvita la Cour er forfatter til to inspirerende bøger om indretningens psykologi; "ELSK DIT HJEM
fra A til Å" (2010) og "ELSK DIT SOVEVÆRELSE –AT FORANDRE DIT SOVEVÆRELSE KAN
FORANDRE DIT LIV", (2013) Begge bøger er udkommet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

tirsdag den 28. september 2010

Lækre læber med god feng shui!


På mit skrivebord står denne BUNKE af smukke læbepomader.

En rigtig feng shui-pomade, fordi den er smuk i sig selv.

"Nogen" har simpelthen tænkt sig om, da de lavede den.

For mig er den et eksempel på, at selv den mindste dims i vores liv fortjener al den kærlige opmærksomhed og skønhed vi overhovedet kan give den; De bedste ingredienser og den smukkeste indpakning.

I mit liv følges de to ting ad. Jeg ville ikke elske denne læbepomade, hvis den ikke var økologisk - og lækker at bruge. Hvis den KUN var smuk - men crab indvendigt. Men, indrømmet - jeg elsker gode produkter ENDNU mere, når de OGSÅ er smukt pakket ind.

Så jeg har købt et par kolli. (Som du kan købe af mig, når min webhsop åbner igen - eller når vi ses til mine kurser og foredrag her i efteråret. En lille gave dig selv - eller som en sød værtindegave i en sløjfre rundt om en flaske vin.)

Og nu ligger der smukke læbepomader i min entré, på mit badeværelse, soveværelse, på mit skrivebord og i min dametaske. For jeg er læbepomade-addict. Elsker bløde læber. Og nu er medicinen ovenikøbet blevet en dekorativ del af indretningen.


"Figs & Rouge" er et nyt mærke i Danmark. Vintage inspireret, 100% økologisk certificeret og vinder af flere priser i London, bl.a. ”Natural Health Beauty Awards 2009”. Den kan også bruges til andre tørre steder på kroppen. Hovedingredienserne er blandt andet solsikkekolie, sheasmør, bivoks (hvilket gør den rigtig lækker og nærende), hybenolie og morgenfrueolie.

onsdag den 22. september 2010

Hjemme hos Ranvita




























Norges største dameblad "KK" (kåret som Årets Magasin i Norge) kigger i denne uge (nr. 38) indenfor i  mine stuer. De præsenterer mig sødt og morsomt med et ekstra 'e', som Ranvita la Coeur, så mit efternavn pludselig betyder hjerte:-) 


Her et uddrag af teksten (på norsk!)

Hvor bor du?
- Jeg bor i en gammel villa i Hellebæk, en liten badeby på nordkysten av Danmark.

Beskriv stilen din?
- Hjemme hos mig er der lyst og romantisk. I motsetning til hva de fleste tror, er jeg ikke så bevisst, jeg er mer intuitiv.

Hvad er det beste ved hjemmet ditt?
- Beliggenheten. Vi kan se utover havet, over til svenskekysten, og på andre siden er det naturreservat med fugler og innsjøer. Det gir mig veldig mye at være tett på naturen. Og så elsker jeg mine hvite gulve!

Hvem er dine forbilder, stilmessig?
- Picasso, for å være et rotehode med få og nøye utvalgte møbler. Dronning Margrethe for antikviteter og streif av det rojale. Og Pippi langstrømpe for det rampete! (PS: Hvad betyder "rampete?")

Når og hvordan startet interessen din for interiør?
- Vi flyttet veldig mye rundt i min barndom, så det ble tidlig viktig for meg at skape min trygge hule.

Hvis du ikke bodde her, hvor drømmer du om å bo?
- I en kirke, et gammelt slott, et orangerie eller en stor låve! (PS: Tror det betyder 'lade')


Den tilfældige stavefejl i mit navn gav mig i øvrigt straks gode ideer! Mit fulde navn på papiret er Ranvita Dornonville de la Cour, så hvis jeg nu tager mit "de" med, så kunne jeg kalde mig Ranvita de la Coeur - som må betyde noget i retning af "Ranvita fra hjertet"?

mandag den 6. september 2010

Hvad er en silkedyne - egentlig?



Jeg har været fascineret af silkedyner lige siden jeg første gang hørte om fænomenet. Og elsket dem, siden jeg købte en til min datter for 4 år siden, som jeg konstant scorede om natten, indtil jeg fik min egen.

Men jeg indrømmer blankt, at i mit lille hoved begreb jeg ærlig talt overhovedet ikke, hvordan silke, som jeg kender det; dette glatte, tynde elegante stof - kunne blive til en DYNE?

Først da Daniel Galle fra Nordic Comfort på bedste Jørgen Clevin-vis "åbnede" en dyne og viste mig indholdet og tegnede og fortalte, hvordan silkekokoner og silketråd bliver forvandlet til en DYNE, faldt brikkerne helt på plads.
Og jeg må indrømme, at jeg kun har fået endnu mere respekt for fænomenet "silkedyner" og fremstillingen af dem.

Jeg forsøgte at optage det på video, så du også kan få gavn af al denne information. (Så bær over med en lidt funky kvalitet, en meget skiftende sol og lidt knas på mikrofonen, da der bliver rodet rundt med dynerne:-) men glæd dig over, at du får set en silkedyne - sådan "rigtigt"!



PS:
Vidste du, at silkedyner laves med håndkraft (ja, af levende mennesker ...)

Vidste du, at hvis silkelarver bliver udsat får kemikalier, så dør de? De kan simpelthen ikke tåle det ...

Vidste du, at sommerfuglelarven laver sin kokon for at beskytte sig, så den kan vokse i fred for ydre påvirkninger og angreb udefra f.eks. fra andre dyr og kulde. Silke er altså udvundet af sommerfuglenes "livmoder" so to speak. I love it.

Og vidste du, at i Kina mener de, at silke har foryngende anti-rynke effekt på huden? Blandt andet fordi silke består af de samme proteiner og aminosyrer som dem i menneskets hud.

Alt dette blev der ikke lige plads til i dette videoklip. Til gengæld kan du se og høre præcis, hvordan din silkedyne bliver til.

Du kan købe silkedyner her:
Nordic Comfort (Mulberry silke. Dansk producerede dyner)
Naturesource (Natur/vildsilke)
Seng-Bad