Det er dejligt at se, hvordan rod og oprydning har fået omtale her på det seneste. Blandt andet i et stort tillæg i Politiken for nylig og på TV forleden.
Jeg vil blot endnu engang minde om, at det er vigtigt, vi starter med at elske vores rod.
Ganske enkelt, fordi det er stærkt umotiverende at gå i gang med noget, der er omkranset af skyld og skam.
Så kommer vi aldrig i gang. Men ender med kun at tænke på, at "nu burde vi snart". Og så har vi faktisk skabt mere (følelsesmæssigt) rod i vores liv.
Hvis du er en af dem, der aldrig "rigtig kommer i gang" (men ved alt, om hvor uhensigtsmæssigt dit rod er) så er det formentlig, fordi du dømmer dig selv og dit rod.
For så begynder vi – helt ubevidst – at vende det blinde øje til. Har for travlt til at komme i gang. Eller finder andre undskyldninger.
Så start med at erkend:
√ Alle mennesker roder – du er ikke den eneste.
√ Du er ikke den slemmeste til at rode – der findes mange, der er bedre til at rode end dig!
√ Rod er ikke noget der skal overståes og håndteres én gang for alle. Oprydning er en løbende proces. (Ideelt set så løbende, at du dårligt bemærker den!)
Når vi går til vores rod som "et enkeltstående problem, der skal elimineres" så har vi gang i en maskulin oprydnings-facon.
Ikke noget galt med det – det kan være lige dét, der skal til i visse tilfælde. Som f.eks, når det egernerøde juletræ skal køres på genbrugspladsen.
Men langt den største del af vores rod skal håndteres på den feminine facon.
Det vil sige, som een lang naturlig glidende bevægelse, hvor der luges nænsomt, men konstant, og med hjerte og ansvarlighed på samme tid.
Oprydning i "den moderlige energi's ånd" kunne man sige.
Ligesom den moder-energi, der også formår at give næring og nærvær til sine børn. Sådan en "moder" tager dagligt ansvar for at små-luge, der hvor det lige falder for. Dette er både en intelligent, intuitiv og frem for alt naturlig oprydningsproces. Hvor vi navigerer uden skyld og fordømmende tanker, men udfra kærlighed i hvert øjeblik. "Hov, den skal vist lige på plads."
Prøv at læg mærke til de to forskellige energier at forholde sig til rod og oprydning på.
Og øv dig i at skelne i mellem, hvornår du opererer i den ene eller den anden energi.
Hvornår har du brug for den maskuline tilgang? ("Find fjenden og eliminer ham, hurtigst muligt og mest effektivt")
Og hvornår vil den feminine tilgang ("Lidt her, lidt der, og lidt af gangen, med kærlig tilstedeværelse og accept") være mere hensigtsmæssig?
Den feminine oprydningsproces kan foregå så umærkeligt, at du næsten ikke lægger mærke til det. Men det vil være synligt overalt omkring dig. For så er dit liv bygget om omkring naturlig selvomsorg og ikke kamikaze-living styret af ubevidst skyld.
Jeg er selv i gang med en større oprydning både i parforholdet, økonomien og på boligfronten. Og svinger mellem den maskuline og feminine oprydnings-tilgang – alt efter "arten" af rod. Hvis jeg udelukkende valgte den maskuline metode, så kunne alle "problemer" i princippet løses på en eftermiddag. Men sådan er livet ikke. Jeg ville nemlig blive så overvældet af "opgavens omfang"og segne udmattet om længe før mål. For det ville svare til at køre 3.000 strittende juletræer på affaldspladsen i en meget lille bil ... lige NU.
Oprydning er nemlig mere end at fjerne bananskraller og visne juletræer.
Oprydningsprocesser er fulde af mennesker og følelser. Rigtig mange følelser, endda.
Og så nytter den maskuline tilgang ikke meget.
Så skal den moderlige moder findes frem. Hende, der giver tid og plads, og visdom og kærlighed undervejs, i hvert eneste skridt. Så bliver det i øvrigt meget sjovere – og fuldt ud nærende – at rydde op.
Så husk begge energier – når du kaster dig ud i forårsrengøringen i år :-)
