Vil du lære at indrette dit hjem med Feng Shui Baguakortet?

Ranvita la Cour er forfatter til to inspirerende bøger om indretningens psykologi; "ELSK DIT HJEM
fra A til Å" (2010) og "ELSK DIT SOVEVÆRELSE –AT FORANDRE DIT SOVEVÆRELSE KAN
FORANDRE DIT LIV", (2013) Begge bøger er udkommet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

fredag den 13. december 2013

"Don't do it!" – om kunsten at skrive

"Jeg fatter ikke, hvordan du kan gøre det ..." sagde en bekendt, da hun hørte, at jeg arbejdede på en bog samtidig med operation, kemo og kommen sig.

Men for mig var det lige omvendt. Arbejdet med bogen gav mig livsgnist og mening – hvilket gav mig energi og livsappetit til at komme igennem det jeg skulle igennem. 

Selve teksten til bogen var dog skrevet færdig, før jeg blev syg (på nær det sidste kapitel). Eller, som jeg vil beskrive det; indholdet var hældt ud og fastholdt på papir.

Men de knap 200 tæt skrevne sider skulle redigeres. 

En bog er nemlig langt fra færdig, når teksten er skrevet. For derefter skal materialet "ordnes"; der skal skæres fra, flyttes rundt på afsnit, redigeres og læses korrektur et uendeligt antal gange af flere forskellige personer, og der skal (i mit tilfælde) laves billeder og det grafiske udtryk udvikles (hvilket i mit tilfælde betyder, at jeg selv er aktivt involveret og ualmindelig diktatorisk i begge processer). Og så skal der læses korrektur igen, igen. For så er der en overskrift, der er hoppet op eller faldet ned, et billede der ikke kan sidde, hvor det er tænkt, og så skal man tænke det hele om igen. Og sådan fortsætter det i een uendelighed.

Hele processen, efter bogen er skrevet, svarer næsten til at "skrive" bogen 2-3 gange til.

Så ja, det kræver meget mere end lyst og (lidt) talent. 

Det kræver, at man ikke kan lade være.

Derfor elsker jeg denne lille video med tekst af Charles Bukowski: "So, you want to be a writer?"

Den rører mig dybt ind i sjælen. Ja, det er bare sådan det er. 

Og hvis jeg skulle vælge mellem "aldrig mere at blive syg" eller "aldrig mere at skrive", så ved jeg godt, hvad jeg ville vælge. 


PS! 
Hermed ikke sagt, at skriveprocessen ikke til tider kan være udfordrende. Som forfatter må man kende sig selv og sin arbejdsform og benytte sig af forskellige tricks, når disse udfordringer dukker op. Men det er den mere tekniske og faglige side af sagen. At lære sin egen "arbejdsstil" og "metode" at kende er noget der kommer med årene og erfaringerne, og det er dybt individuelt, hvordan man arbejder bedst. Men du kan garanteret finde en masse inspiration, insider-tips – og genveje – hos skønne Pernille Nørregaard fra Bogskriveriet

Sålænge du bare aldrig glemmer Bukowski's budskab; skriv, dans og syng kun, hvis du ikke kan lade være! 

mandag den 4. november 2013

Sigøjner-feng shui


De sidste 6 måneder har jeg levet i kufferter og kurve, fordi mit hjem er opmagasineret, indtil jeg finder ud af, hvor og hvordan, jeg vil bo. (Få hele historien i mit nyhedsbrev på www.ranvita.com)

Men så er det jo heldigt, at jeg mestrer kunsten at skabe hjemlighed, uanset hvor jeg er!

I hvert fald så længe jeg lytter til mit hjerte. Hver gang jeg følger mit hjerte, føler jeg mig nemlig hjemme, der hvor det fører mig hen. Om det så er et lånt sommerhus, en restaurant, et hotel eller en bolig med folkeregisteradresse. De gange jeg er "faldet i" og har lyttet til andre stemmer end hjertes ... er jeg altid endt med at være skuffet eller bare ikke at føle mig rigtig godt tilpas.

Hvis du også flytter ofte, er midlertidig boligløs eller bare rejser meget, så er her mine tre bedste tips til at skabe instant hjemlighed.

Disse råd kan i øvrigt også bruges til at føle dig mere hjemme i det hele taget, uanset om du pt. er frit flyvende sommerfugl eller fast redebygger.

Mine bedste sigøjner-feng shui tip!


1: En "homeless-emergency-box" med hjemlige tingester"

Da jeg pakkede al mit habengut hev jeg lige et par favoriting til side. Uanset, hvor jeg ville ende med at være, ville jeg have dem med i bagagen, og på den måde gøre stedet mere "mig" på nul komma fem.

Tippet kan også bruges, når du rejser – bare en enkelt billedramme med hele familien, en guru eller et inspirerede citat, kan indtage hotelværelset og gøre timerne du er der, endnu rarere.

Og hvis du er fastboende skal der i dit hjem også være en vindueskarm eller "et hjørne" med dine absolutte favoritter.

Hvis du skulle udstationeres i et fjernt land eller genhuses i en lånt lejlighed og kun måtte tage 4-5 ting med, hvad ville det så være? (Udover levende væsner, naturligvis!) Læg mærke til, om svaret kommer hurtigt eller tøvende. Det sidste er en invitation til at forelske dig lidt mere i nogle ting, der virkelig får din sjæl til at vågne.



2: Stearinlys og blomster

Always, alway, always! Du kan skabe mirakler med disse to universelle ingredienser. Gå ikke ned på udstyr, når det gælder levende lys og blomster. Det er den ultimative stemningsskaber og energiløfter. Du kan bo på loftkammeret i et nonnekloster og føle dig rig og elsket, så længe rummet viberer med levende lys og smukke guddommelige kreationer fra Vorherres egen hånd. Så simpelt. Men med meget stor effekt.



3: Pak det pænt ind/wrap it up nicely!

Sørg for, at det du (trods alt har) er pakket pænt ind. Elsk din toilettaske, din kuffert – ja, selv dine flyttekasser! Når jeg sætter lyserøde labels på mine flyttekasser virker de straks mindre ... tunge og triste. Når jeg placerer mit mobile kontor i en pæn kurv virker det straks mere "etableret" end hvis mapperne stod i en papkasse (som de gjorde i starten!) Jeg vidste, at hvis jeg skulle kunne tage mig selv og mit arbejde seriøst mens jeg opholdt mig i ingenmandsland, så måtte det mobile kontor "løftes". Når der ikke er reoler, ej heller plads til dem, så blev det en flytbar kurv. Og aldrig har jeg haft så meget orden på "mit kontor"! Nu er det til at overskue :-)













Men du kan bruge samme princip til alt det, du har derhjemme.

Pak det pænt ind. Alt det, der ikke har en visuel værdi, kan pakkes ind eller ned i noget, der har!

Og unaset, hvor småt eller simpelt vi bor, så bliver energien aldrig helt dårlig, når udgangspunktet og "råmaterialet" er godt. Og hvis du er typen der har fast samliv med en flyttekasse eller to, så dekorer dem! Mal på dem, lim billeder på eller smid et smukt stof over. (Bare rolig, det er IKKE at fortrænge problemet, for du er udemærket klar over, at det ville være bedre UDEN den flyttekasse. Men du sørger for at løfte energien – og det giver dig mere energi til at deale med det, der skal gøres.

Happy feng shui!

fredag den 6. september 2013

Sommerferie-souvenirs fra Fanø


Når sommeren forsvinder, krigen i Syren truer og aviserne skriver om ulykkelige katastrofer ... så minder mine sommerferie-souvenirs mig om, at verden (trods alt) også er god og fin. 

Det er lige præcis dét souvenirs er geniale til; at minde os om særlige stunder, hvor "alt var godt". Så vi kan løfte vores energi de dage, hvor verden og hverdagslivet fortæller os noget andet. 

Souvenir kommer af det latinske "subvenire" – "at minde om". 

Eller som den danske ordbog beskriver det: 
"souvenir, genstand erhvervet til erindring om en begivenhed." 

Den fine antikke tekop fandt jeg i Sønderho på Fanø, hvor jeg boede hele sommeren. I restaurant "Fajancen" er det meste af inventaret til salg og derudover er der et lille butikshjørne med antikviteter. Et skønt koncept, når man både elsker at spise på restaurant og se på smukke ting.  Jeg glæder mig allerede til at holde te-selskaber for veninderne. 

Sommerens små souvenirs opløfter mit sind og minder mig om en fortryllende ferie. 

Det er dejligt at have dem omkring mig, som en naturlig del af min hverdag. På den måde strækker sommeren sig smukt gennem hele året og den mørke tid, vi går i møde.

Når du rejser eller holder ferie er det derfor en god idé at hjembringe nogle små symboler på den særlige oplevelse. På den måde charger du dit hjem med små stumper af din egen sjæl. Som altid kan minde dig om, hvem du virkelig er. Det er dét sande souvenirs kan. 

Det behøver ikke være en rystekugle, der står "Esbjerg" i. Det kan også bare være en fjer, en tallerken eller nogle nye sko.



Træskærerarbejdet i mit vindue har nu fået selskab af en fin vase (af keramisk designer Helle Gram) som jeg fandt i Sønderho Nyt Nordisk DesignHer fandt jeg også fjerpennen, som varmer mit forfatter-hjerte og minder mig om alle de bøger jeg gerne vil skrive. Min datter fik også et par fjerpenne og ligner nu en rigtig lille H.C Andersen, når hun grifler sig genem alfabetet. 



Mens jeg var på Fanø lavede jeg en artikel om billedkunstner Marie-Louise Exner fra Exners Kunsthandel. Som "souvenir" fik jeg dette lille grafiske værk af hende. Tanken var, at det skulle i en mere grafisk og moderne, sort ramme – men i feriekufferten lå denne lille ramme fundet på Sønderhos søndags-loppemarked og den passede lige præcis i målene. Så sådan blev det. Imens jeg sparer op til flere af hendes skønne værker.  


Det blev også til et par små blå engelske skåle fra den lokale marskandiser. Jeg elsker især, når jeg kan bruge mine souvenirs i køkkenet, og de på den måde bliver en aktiv del af min hverdag som både fortryller og forskønner opvasken.  

Har du også fundet nogle skønne souvenirs, der kan varme dit hjerte gennem vinteren?


fredag den 19. april 2013

Rydder du op som en mand?

Det er dejligt at se, hvordan rod og oprydning har fået omtale her på det seneste. Blandt andet i et stort tillæg i Politiken for nylig og på TV forleden. 

Jeg vil blot endnu engang minde om, at det er vigtigt, vi starter med at elske vores rod.

Ganske enkelt, fordi det er stærkt umotiverende at gå i gang med noget, der er omkranset af skyld og skam.

Så kommer vi aldrig i gang. Men ender med kun at tænke på, at "nu burde vi snart". Og så har vi faktisk skabt mere (følelsesmæssigt) rod i vores liv.


Hvis du er en af dem, der aldrig "rigtig kommer i gang" (men ved alt, om hvor uhensigtsmæssigt dit rod er)  så er det formentlig, fordi du dømmer dig selv og dit rod.
For så begynder vi – helt ubevidst – at vende det blinde øje til. Har for travlt til at komme i gang. Eller finder andre undskyldninger.

Så start med at erkend:

√ Alle mennesker roder – du er ikke den eneste. 

√ Du er ikke den slemmeste til at rode – der findes mange, der er bedre til at rode end dig!

√ Rod er ikke noget der skal overståes og håndteres én gang for alle. Oprydning er en løbende proces. (Ideelt set så løbende, at du dårligt bemærker den!)

Når vi går til vores rod som "et enkeltstående problem, der skal elimineres" så har vi gang i en maskulin oprydnings-facon.

Ikke noget galt med det – det kan være lige dét, der skal til i visse tilfælde. Som f.eks, når det egernerøde juletræ skal køres på genbrugspladsen.

Men langt den største del af vores rod skal håndteres på den feminine facon.

Det vil sige, som een lang naturlig glidende bevægelse, hvor der luges nænsomt, men konstant, og med hjerte og ansvarlighed på samme tid.

Oprydning i "den moderlige energi's ånd" kunne man sige.

Ligesom den moder-energi, der også formår at give næring og nærvær til sine børn. Sådan en "moder" tager dagligt ansvar for at små-luge, der hvor det lige falder for. Dette er både en intelligent, intuitiv og frem for alt naturlig oprydningsproces. Hvor vi navigerer uden skyld og fordømmende tanker, men udfra kærlighed i hvert øjeblik. "Hov, den skal vist lige på plads."

Prøv at læg mærke til de to forskellige energier at forholde sig til rod og oprydning på.
Og øv dig i at skelne i mellem, hvornår du opererer i den ene eller den anden energi.

Hvornår har du brug for den maskuline tilgang? ("Find fjenden og eliminer ham, hurtigst muligt og mest effektivt") 

Og hvornår vil den feminine tilgang ("Lidt her, lidt der, og lidt af gangen, med kærlig tilstedeværelse og accept") være mere hensigtsmæssig? 

Den feminine oprydningsproces kan foregå så umærkeligt, at du næsten ikke lægger mærke til det. Men det vil være synligt overalt omkring dig. For så er dit liv bygget om omkring naturlig selvomsorg og ikke kamikaze-living styret af ubevidst skyld.

Jeg er selv i gang med en større oprydning både i parforholdet, økonomien og på boligfronten. Og svinger mellem den maskuline og feminine oprydnings-tilgang – alt efter "arten" af rod. Hvis jeg udelukkende valgte den maskuline metode, så kunne alle "problemer" i princippet løses på en eftermiddag. Men sådan er livet ikke. Jeg ville nemlig blive så overvældet af "opgavens omfang"og segne udmattet om længe før mål. For det ville svare til at køre 3.000 strittende juletræer på affaldspladsen i en meget lille bil ... lige NU.

Oprydning er nemlig mere end at fjerne bananskraller og visne juletræer.

Oprydningsprocesser er fulde af mennesker og følelser. Rigtig mange følelser, endda.

Og så nytter den maskuline tilgang ikke meget.

Så skal den moderlige moder findes frem. Hende, der giver tid og plads, og visdom og kærlighed undervejs, i hvert eneste skridt. Så bliver det i øvrigt meget sjovere – og fuldt ud nærende – at rydde op.

Så husk begge energier – når du kaster dig ud i forårsrengøringen i år :-)

fredag den 8. marts 2013

Skønhed som medicin


Forleden dag havde jeg en tankevækkende oplevelse.

Jeg havde haft en travl dag med tre forskellige møder tre forskellige steder i nord og syd og talt med et hav af mennesker. Det var altsammen skønt og inspirerende – men helt klart også lidt mere på programmet end jeg normalt trives med. 

Og så var det det skete:

Efter det sidste, meget sene eftermiddagsmøde skulle jeg lige fange toget hjem til spisetid. Åhhh, om 10 minutter ville jeg være hjemme i mit varme hjem igen! Jeg begyndte allerede at forestille mig hvordan jeg ville krybe mig sammen i mit store vatterede silketæppe med en varm kop te. Næring. Ro. Hygge. Hjemlig tryghed. 

Og så begynder toget at køre. Den forkerte vej. 
Eller rettere; jeg havde – med fuldt overlæg – sat mig i det forkerte tog.

Jeg var gået ind i mit "gamle" tog mod Hornbæk. Automatpiloten var åbenbart aktiveret pga. træthed og jeg glemte alt om, at jeg i mellemtiden er flyttet og nu skal med toget fra den anden perron.

Nå. Så sad jeg der. Og kørte endnu længere hjemmefra.

Og så brasede alt sammen indeni. Det var bare dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Jeg havde mest lyst til at bryde fuldstændig sammen. Jeg begyndte at svede og fryse på samme tid. Følte mig svimmel – og havde bare lyst til at lægge mig ned på gulvet i toget og tude. "Voksen kvinde på 44 år, der vrælede over, at hun havde taget det forkerte tog". Kind of hilarious!

Men når man bor heroppe på landet er det ikke "bare lige" at tage toget et stop tilbage og vente på næste tog. Der er mindst en halv TIME til næste tog. Hvis man er heldig. Og det var aften. Og koldt. Og jeg var træt. Og sulten. Og ville bare hjem. Så jeg følte mig pludselig som et lille barn, der var blevet væk fra sin mor. Completely lost.

I virkeligheden var jeg heldig. Første station efter Helsingør er nemlig "Grønnehave", som stadig er "inde i byen". Thank God! Så jeg stod af og begyndte at gå gennem Helsingørs gamle gader for at komme tilbage til udgangspunktet: den store station med de mange toge i alle retninger. Inklusiv de rigtige.

Og selv om jeg var sekunder fra at bryde hulkende sammen igen på gaden – bla. fordi jeg ikke vidste om mit opererede ben kunne bære mig den lange distance – så skete der noget forunderligt.

Så snart jeg var drejet ind ad de små sidegader med de gamle historiske huse forsvandt mit fokus lige så stille fra magtesløshed, frustration, angst og overvældelse. De gamle, charmerende huse fra 1600-tallet (og før) er så eventyrlige. De minder mig om godt håndværk og en tid, hvor man tog sig tid til detaljerne. Til skønheden. Til ekstra omhu. Til at gøre sig særligt umage. Jeg fortabte mig i alle de smukke detaljer. De smalle brostensbelagte stræder var magiske i tusmørkelyset. Gaderne var tomme – alle var hjemme og spise aftensmad. Jeg gik rundt i en betagende historisk film – som om jeg for en stund var rejst til en anden by, et andet land.

Jeg havde det allerede meget bedre. 

Begyndte at snakke med mig selv og grine lidt ved tanken om, hvor dum jeg havde følt mig over, at jeg havde taget toget den forekerte vej – altså, i min alder! Og grinede over, at jeg – på toppen af det – tilmed kunne bebrejede mig selv det. For det kunne sgu da ske for enhver – uanset alder. Især når man har haft et overvældende dagsprogram og sjælen bare længes hjem.

Og længere inde i bykernen, hvor alle butiksvinduerne lyste op med deres forunderlige lokkende univers efter lukketid, stoppede jeg ved et vindue, hvor der var en overflod af smukke ting til hjemmet. Særligt en blød velourpude i en varm farve og en blomst fangede min opmærksomhed. 

Og så var det, at miraklet indtraf.

På et splitsekund var ALLE dårlige følelser transformeret.

Jeg kunne kun le. Og dårligt begribe, at jeg for mindre end 15 minuter siden havde været tæt på et nervøst sammenbrud på åben gade. 

Det var så stort, at jeg var nødt til at tage et billede med min telefon. Bare for at kunne huske det.

For i det øjeblik indså jeg noget, jeg næsten havde glemt: At skønhed er min medicin. 

Dette var simpelthen et hands-on hamrende godt eksempel på, hvor hurtigt vi kan ændre tilstand – hvis vi bruger de rigtige redskaber. De redskaber, der virker for lige præcis os. Ikke for alle andre måske, men for dig – eller mig.

Hvad er din medicin?

Hvad kan – på et splitsekund –  bringe dig tilbage i dig selv og ind i en bedre tilstand?

Det kan være rigtig godt at kende den medicin, så vi kan ty til den, når vi allermest har brug for hjælp.

En mareridtseftermiddag blev for mig – på grund af skønhedens væsen – vendt til en fin lille oplevelse. 

Jeg takker Helsingør for den skønhed byen bød mig den aften. 

Og jeg takker min sjæl for selv at vide, hvad den har brug for, og at søge henimod det og dermed bane vejen for selvhelbredelse til enhver tid.