Et kort – men vigtigt råd, hvis du ikke vil føle dig hjemløs i dit eget hjem, men derimod gerne vil skabe et hjem, du virkelig føler dig hjemme i.
"Hvis vi ønsker at skabe et hjem med sjæl og charme, kan vi ikke bruge – hør resten her:
(varighed 0:59 sek.)
Billedet i bogen er fra et af mine daværende "altre". Her havde jeg blandt andet en laughing buddha-rystekugle med pink strudsedun (sidstnævnte havde jeg selv limet på for at gøre den lidt mere ...well, festlig:-) Et lille Eiffeltårn (souvenir hjembragt fra Paris, naturellement ...) og en Indianer-på-hest-figur (fra min kusines legetøjs-samling. Vi har leget sammen med disse figurer 40-something years ago!) Men derudover er jeg vild med indianere, så den lille dumme dims minder mig ikke blot om dette livs barndom, men også om tidligere liv og dele af min sjæl. Den lille indianerfigur symboliserer også "Go-get-it-girl"-energi for mig og var derfor også et symbol på virkeliggørelse af mine fremtidige mål. Det er sådanne forbindelser der får vores hjem til at blive levende for os. Hvor fortid, nutid og fremtid bindes sammen via små personlige og symbolske ting.
En samling af sådanne objekter viser vist med tydelighed, at mit hjem langt fra er en perfekt samling af "tidens trends og tendenser". Idag er tingene udskiftet med andre "personlige relivikier". Mine altre og dimse-samlinger skifter med årene – men fælles for dem er, at det er ting, der stammer fra mit liv og ikke fra et møbelkatalog eller en interiørbutik.
Du kan selv skabe sjæl og charme ved at gå (lidt) udenom tidens trends og istedet fokusere på disse tre ting:
1: Arvestykker. (prøv at se dem i nyt lys – eller sæt dem sammen med nogle af de nye, trendy ting! Har du ikke arvet noget fra nogen, så gå på loppmarked eller køb antikviteter på nettet.
2: Håndlavede/hjemmelavede ting. Ingen kan lave en papmaché-skulptur som Shane ... øh - jeg mener dit barn eller nevø på 5 år. Eller noget du selv har strikket sammen.
3: Yndlingsting. Lad dine favoritting stå fremme; mine kjoler hænger som kunst på væggen og smukke sæber ligger fremme på kommoden på en stabel af bøger. Og hvem siger, at yndlingsparfumen skal stå i et skab på badeværelset? – stil den på dit skrivebord eller på en gallerihylde i entreen sammen med de to ovennævnte kategorier. Når du omgiver dig med de ting, der er dig, kommer dit hjem til at ose af din personlighed i stedet for af et eller andet møbelhus eller indretningslabel.
God fornøjelse – husk, du kan komme langt med at flytte rundt på det du allerede har :-)
Vil du lære at indrette dit hjem med Feng Shui Baguakortet?
Ranvita la Cour er forfatter til to inspirerende bøger om indretningens psykologi; "ELSK DIT HJEM
fra A til Å" (2010) og "ELSK DIT SOVEVÆRELSE –AT FORANDRE DIT SOVEVÆRELSE KAN
FORANDRE DIT LIV", (2013) Begge bøger er udkommet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
torsdag den 13. december 2012
onsdag den 12. december 2012
* JULEKALENDER * Forandring både fryder og foruroliger
På denne unikke dag i verdenshistorien – 12.12.2012 – har jeg valgt kapitlet "Forandring", fordi jeg oplever, at rigtig mange af os går gennem store forandringer i denne tid.
Hør resten af kapitlet her ...
Kapitlet handler selvfølgelig mest om forandringer i dit hjem og din indretning. Men prøv at læg mærke til, at ovenstående 'mekanisme' også gælder, når du indretter dit hjem; at mens det fryder skønt med en ny sofapude, så ville ideen om at lægge lilla eller pink væg-til-væg tæppe måske forurolige og rykke dig ud af din bekvemmelighedszone. Også selv om det måske netop ville være dét, der gav den største effekt, tilfredsstillelse – og forandring af et rum.
Prøv at læg mærke til om – eller hvornår – du bevæger dig bare lidt ud over din comfortzone, hvad din indretning angår. Og hvis du savner forandring ... ja, så er du næsten nødt til at prøve noget, der liiige føles et nummer større, end det du plejer.
![]() |
| Ole Palsby inspirerede mig til dette kapitel. Han forandrede konstant indretningen i sit hjem. |
I bogen er der ikke noget foto til dette kapitel – men da det var Ole Palsby der inspirerede mig til kapitlet får du her et par fotos fra hans helt unikke hjem i Ålsgårde. Du kan også høre hans kloge ord citeret i kapitlet. Han flyttede nemlig jævnligt rundt på sine møbler; "De konstante forandringer holder rummene – og mig selv – i live", som han formulerede det.
![]() |
| Ole i sit elskede køkken – iøvrigt uden emhætte; "Jeg vil sgu ku dufte, hvad jeg skal spise i aften – og hvis har jeg brug for udluftning åbner jeg vinduet!" |
Vi 'flyttede ind' et par dage i 2008 for at forevige hans hjem til MAD & BOLIG samt et tysk interørmagasin. Det var vanvittigt inspirerende at tusse rundt i hans rum og hans nærvær flere dage i træk. Ole var interesseret i Zen-filosofi – og så var han ikke bleg for at sige sin mening om hvem-somhelst og hvad-som helst til hvem som helst ... mage til passioneret menneske skal man lede længe efter. Og når han ville understrege sine pointer tegnede han lige et par skitser på køkkenbordet, som var af corian (et mirakelmateriale til køkkener).
![]() |
| Corian bordplade med to vaske overfor hinanden ... og skyggen af en Buddha. Ole samlede på antikke Buddhaer. |
Noget af det jeg dog fandt allermest genialt var, at han og hans kone havde hver deres halvdel af huset – hun boede i den ene ende – Ole og hans tegnestue i den anden ende. På midten mødtes de i det store pejse-køkken-alrum og i sofastuen med udsigt over Øresund. Han havde selv tegnet huset – og det er da genialt at kunne lave et hus, der passer 100% til de mennesker, der bor der. Med to kunstere under samme tag havde de ganke enkelt brug for at kunne "trække sig tilbage", når de var midt i en kreativ proces – og som Ole sagde; "Når jeg arbejder sent på grund af en deadline nytter det ikke, at jeg vækker Bente, når jeg går i seng klokken 4 om morgenen" Og de nætter nuppede han så sit eget soveværelse, der lå klods op af tegnestuen. Alt i hver eneste krog og ved hver eneste væg var så gennemtænkt – og jeg kan kun ærge mig over, at jeg ikke optog hans rundvisning på lyd eller video, for hold da op, hvor lærte jeg meget i de dage.
Ole forlod desværre Jorden i 2010 – men han lever heldigvis fortsat i mange af vores hjem! Jeg bruger i hvert fald dagligt mine Eva Trio gryder, som jeg har haft i over 15 år.
![]() |
| Geniale hylder i køkkenskabene – med indgang fra siderne, der gør det lettere at se og at komme til tingene. |
![]() |
| Badeværelse med udsigt til himmel og trætoppe. Skønt at bruse sig under åben himmel – året rundt. Endnu en god idé ... |
tirsdag den 11. december 2012
* JULEKALENDER * Flyt rundt – også på de indre møbler
Området var perfekt indrettet ifølge feng shui.
Min klient havde læst en del om feng shui og havde i sin iver for at ændre denne problematik fulgt anvisningerne for Familie-området til punkt og prikke. Der var pænt ryddet op (til trods for det var en større reol der stod i området.) Der var grønne farver. Blomster. Familiebilleder i glas og ramme. Små arvestykker på hylderne. Pænt. Nydeligt. Og helt korrekt i følge den store Feng shui bog. Jeg kunne ikke finde på noget som helst at tilføje eller ændre. Men hvorfor "virkede" det så ikke?
Jeg begyndte at spørge nærmere ind til klientens problematik med sin familie. Og jo mere hun fortalte, jo mere forstod jeg, hvor problemet lå. Det var ikke så meget det hun sagde; det var måden hun sagde det på, der afslørede det hele. Nemlig, at det største problem lå inde i hovedet på min klient. Et hav af overbevisninger (som afslørede sig i hendes sprog) og som skyggede for at se virkeligheden som den (også) var – og for at åbne op for en ægte forandring. Hun gik stædigt og ventede på, at mor og søster skulle begynde at opføre sig sådan som hun syntes de skulle opføre sig overfor hende.
Dette eksempel viser tydeligt, at det er lige så vigtigt at flytte rundt på "møblerne" indeni, som at flytte rundt på møblerne i stuen, når vi ønsker at forandre noget i vores liv. I feng shui følges de to ting altid ad (hvilket damebladsudgaven dog sjældent når at gøre opmærksom på.) Og hvis du praktiserer feng shui og ikke får de store resultater så er det netop fordi du ikke kombinerer den indre og den ydre feng shui, men (igen) har lagt ansvaret for dit liv over på en anden (person, koncept, whatever ...) Fordi, du stadig håber på en easy way out. Men tro mig – "the only way out is in", som man siger. Det gælder også når vi laver feng shui.
"Indre indretning handler om at bringe lys ind i alle rum og derved fortrænge mørket. Og det kan man altså ikke gøre uden først at flytte sofaen og hive den døde rotte ud og give skeletterne i skabet en ordentlig tur med ......."
Hør hele kapitlet her ...
Varighed 2:58
Hvilke indre møblementer kunne du med fordel rokere lidt om på ...?
Foto©Ranvita la Cour
mandag den 10. december 2012
*JULEKALENDER * Tænd lige lyset, ikk´!
Det er vist på tide at ære lyset.
Dét lys, som er så godt for os – og som der er så lidt af på denne årstid ...
Hør mere om, hvordan vi ser på lys i bevidst boligindretning – både helt konkret – og symbolsk – og find ud af, om du har lys nok i dit hjem ....
"I bevidst boligindretning er lys det samme som energi, fordi lys ..."
De mange lysestager – på billedet i bogen – tilhører Anurag, som er yogalærer på Ibiza. Stagerne og sølvbakken de står på har hun arvet fra sin italienske familie.Vi fotograferede hendes hjem i efteråret 2005 (husker nemlig tydeligt, hvordan jeg løb rundt og stylede med gravid topmave). Der var jo egentlig masser af lys i hendes liv – dels på grund af det hvidkalkede hus som smukt reflekterede den gavmilde Ibiza-sol selv i oktober. Men aftenerne er mørke – og så tændte yogalæreren alle sine lys.
TIP! Stil flere stager sammen, gerne stager i forskellig højde og lys i flere tykkelser, ligesom Anurag har gjort. Det skaber et levende lyshav i dit hjem. Anurag har her brugt 10 stager – så du kan godt begynde at samle!
Som ekstra backstage-bonus får du lige et par skud mere fra hendes hjem – de luner her i vinterkulden. Man kunne godt drømme sig lidt væk ... f.eks. til Ibiza!

Varighed: 6:20
![]() |
| Billede fra bogen, kapitlet "Lys", side 100. |

| Anurag ved de store åbne døre, der fører ind/ud til Lounge-stuen. |
![]() |
| Som en skjult skat ligger Anurags hjem og yogaskole bag lange, lave trapper og porte. |
![]() |
| I entreen modtages man af et stort spejl og en divan. De lette gardiner er et godt modspil til det rustikke loft. |
![]() |
| En god portion ild-element giver liv til alt det hvide. |
![]() |
| Anurag har selv lavet sofabordet af en gammel stalddør ovenpå nogle indiske parasol-fødder. Den indbyggede loungesofa kan rumme et helt yogahold til after party. |
![]() |
| Mange af Anurags møbler har hun arvet fra sin italienske familie. I soveværelet hænger (endnu) en smuk lysekrone, hvor de knaldrøde krystaller give et frækt pift! |
![]() |
| Ranvita på gæstebadeværelset – med kunst på væggene og en magelig, blød stol. |
![]() |
| Et ydmygt skilt ved vejen til Anurags Yogaskole. |
Jeg kan huske, at vi knoklede fra morgen til aften med at indfange skønne billeder af skønne huse – så strandene så vi ikke noget til. Men om aftenen efter arbejdstid kørte vi direkte hen på øens bedste restaurant "La Paloma", som nogle af vores venner driver (a must eat, hvis du kommer til Ibiza) og kastede os over en portion rigtig god mad made with love. Og en dag kommer jeg tilbage ... for at slappe af – og nyde solen og det helsebringende lys.
søndag den 9. december 2012
*JULEKALENDER* Kan du huske de bedste ting ved dit aller første hjem?
Snestormen fyger over Danmark og det er især på sådan en dag, at livmoder-kvalitet i dit hjem er vigtigere end vigtigst.
Princippet om Livmoderkvalitet er et af mine kerneprincipper i Elsk Dit Hjem, fordi det er en af de mest afgørende nøgler for, om du trives i dit hjem. For at få livmoderkvalitet i dit hjem er der tre kerne-kvaliteter du skal huske og fokusere på. Kvaliteter – eller "kodeord" som er helt fundamentale – og gældende for ethvert mennske uanset stil og smag – simpelthen fordi, du genkender dem dybt i dine celler. Og uden denne "genkendelse" forbliver dit hjem "et sted" og ikke "et hjem".
"Jeg er overbevist om, at fra det øjeblik vi fødes og forlader den trygge hule i mors mave, vil vi resten af livet forsøge at genskabe følelsen af dette hjem. Eller rettere, forsøge at genfinde de kvaliteter, som kendetegnede vores første hjem. I livmoderen var der ..."
Hør mere her ....
(Varighed 4:56)
Uddrag af audiobogen : "Elsk Dit Hjem fra A - Å"/Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck)
Køb bogen eller audio bogen her: Arnold Busck

lørdag den 8. december 2012
*JULEKALENDER* Glemmer du nogen gange det aller vigtigste i dit hjem?
Vist nok bogens korteste kapitel – men det, som det hele handler om, når det drejer sig om dit hjem.
Husker du det?
Lyt med her (0:56)
Jeg har ikke tid til at skrive mere i dag, for nu er resten af familien ude og fælde juletræ og jeg vil NYDE roen og freden på langs i sofaen og synet af eftermiddagssolen over snelandskabet imens.
For det er jo det, det hele handler om ...

fredag den 7. december 2012
* JULEKALENDER * At flytte er som at blive skilt og gift samtidig
... no wonder it's hard work!
Dagens kapitlet er dedikeret til alle jer, der lige er flyttet – eller er ved at flytte – eller skal flytte i det nye år.
Fem (intet mindre!) af mine veninder har gang i flytteriet for tiden – så det er åbenbart en topmoderne julebeskæftigelse i år ...
Men at flytte er ikke bare at flytte nogle ting fra ét sted til et andet. Det er nærmere ligesom at indgå et nyt partnerskab. Samtidig med, at man forlader den gamle partner ...
"Når vi rykker rødderne op og flytter os kan der let opstå en blandet landhandel af følelser. Det hænder derfor, at vi flytter uden at ....
Hør mere her i kapitlet "Flytning" (varighed 5:56)
Billedet her er fra vores flytning til Hellebæk i 2008/2009.
Det kom ikke med i bogen dels fordi der ikke var plads (der er over 100 fotos allerede) dels fordi, tja, flyttekasser er jo ikke specielt inspirerende at se på, så det var ikke livsnødvendigt for kapitlets budskab, som handler mere om de psykologiske faktorer ved flytning end blot de praktiske (men jo, også et par fif om det, da!)
Jeg er vild med de hvide flyttekasser fra Espergærde Flytteforretning (når det nu skal være) fordi stakke og stabler af brune kasser virker mere tungt og drænende. Sidst vi flyttede satte jeg lyserøde A4-ark på bagenderne (med indholdsbeskrivelser) – det gjorde dem også mere appetitlige!:-)

| ©Rishi/HappyLiving.dk/RanvitaHome/Hellebæk |
Abonner på:
Opslag (Atom)