Vil du lære at indrette dit hjem med Feng Shui Baguakortet?

Ranvita la Cour er forfatter til to inspirerende bøger om indretningens psykologi; "ELSK DIT HJEM
fra A til Å" (2010) og "ELSK DIT SOVEVÆRELSE –AT FORANDRE DIT SOVEVÆRELSE KAN
FORANDRE DIT LIV", (2013) Begge bøger er udkommet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

lørdag den 10. januar 2009

Ranvitas 10 tips til et smukt og ryddeligt klædeskab

1. Proriter dit klædeskab og afsæt den nødvendige plads – og penge. Overvej f.eks. om pengene er bedre givet ud på en antikvitet eller en indbygget løsning, end på billige lavpris-kompromisser. Især hvis din garderobe er ’synlig’ i f.eks. soveværelset, bør du vægte æstetikken højt. 2. Vær kreativ. Tænk i alternative løsninger, som både er funktionelle og smukke.Og som matcher rummets arkitektur/stil og din unikke personlighed. 3. Find en fleksibel løsning, som giver mulighed for forandringer. 4. Vælg smukt tilbehør f.eks. lækre bøjler og flotte æsker til sko og accessories. 5. Lug jævnligt ud, så der altid er plads til noget nyt! 6. Skab små ’hjem’ til alle ting; f.eks. i form af mindre kasser i skufferne, hvor strømper kan ’bo’ i een kasse, trusser i en anden. Trusser og strømper i bunker dutter ikke - det vil altid komme til at rode, når du pludselig skal bruge trusse nr. 5 i bunken.LAD DEM rode - i små seperate kurve, kasser eller skuffer. 7. Indbygget lys i klædeskabet får det hele til at se bedre ud. 8. Iagttag, hvordan du behandler dit tøj – og lav om på din adfærd, hvis den ikke er hensigtsmæssig. Har du for vane ikke at lægge tøjet på plads? Eller at skabe mere rod, når du leder efter en bestemt ting? 9. Skab en smuk og hjemlig atmosfære omkring dit klædeskab med f.eks. kunst, dekorative genstande, tæpper, bøger, etc. Det skal være hyggeligt at klæde sig på - og rummet må gerne udtrykke hvem du er. 10. Anbring evt. et billede af dit stil-ikon, som kan inspirere dig.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Ranvita
Meget inspirerende! Så også i Alt for Damenerne at du shopper på e-bay. Hvilke søgeord bruger du til at finde de smukke kjoler?
KH Dorthe