 |
Ranvitas barndomshjem anno 2011. |
Ja, jeg spørger jo nok, fordi det er et af de spørgsmål, jeg selv bruger rigtig meget tid på at "undersøge" (og derfor viede en hel lounge-aften til sidst i juni:-)
Poeten David Whyte siger, at mennesket er det eneste levende væsen, der er i stand til at bringe sig selv "i eksil."
Træer, planter og dyr hører til der, hvor de er født. Et birketræ hører ikke hjemme i en 2-værelses lejlighed – den hører naturligt til i skoven eller i en have. Og hvis det "fødes" i en villahave, kan det ikke bare flytte til en skov. I naturen bor træerne, planterne og dyrene, der hvor de bor. Ikke så meget bullshit ...
Mennesket derimod hører sådan set kun til "på jorden". Men den er som bekendt stor ...og vi kan
vælge, at vi vil bo et helt andet sted, end der hvor vi tilfældigt lander ved vores fødsel. Ikke bare vælge en helt anden landsdel eller by, men også et helt andet land ...
Jeg har flyttet land og rige rundt siden jeg blev født. Når folk spørger "hvor jeg kommer fra" kan jeg ikke sige andet, end at jeg er født på Rigshospitalet. Men derfra har det været flik-flak hver andet år mellem Nordjælland, Djursland, Sverige, Sydsjælland, København – og så forfra igen ...
Så jeg kan ikke sige andet, end at jeg kommer "fra Danmark". Men ikke rigtig fra noget bestemt "sted" i Danmark ... Og måske er det derfor jeg grundlæggende føler mig lidt hjemløs (selv om jeg elsker alle mine hjem for hver deres gave).
Hele sommeren kørte jeg hver morgen forbi mit "fødehus". Det hus jeg boede i, da jeg blev født, og indtil jeg var 1-2 år. Og jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, om der mon var en grund til at Eksistensen i hine dage "landede" mig her? Om det bare ER her omkring jeg skal have min base, mens jeg er her på jorden ...? At jeg måske ikke behøver opfinde den dybe tallerken?
|
Ranvitas barndomshjem (og mors bil) anno 1968. Kun hækken er blevet højere. |
Jeg elsker Nordsjælland. Min far himler over huspriserne, og synes vi skal flytte til Jylland. Eller Fyn. Og han har jo ret. Der er jo også smukt. Og vi kan få meget mere hus for pengene. Men jer er lidt bange. Bange for om jeg vil føle mig endnu mere fremmed, end jeg gør i forvejen ...
Og så er der jo også udlandet. Jeg har sært nok følt mig meget mere "hjemme" når jeg har rejst. I Californien og i Australien. I Frankrig og Mallorca, – ja, selv i Kenya, var jeg parat til at slå mig ned.
Hvordan ved
du, at du "hører til"- der, hvor du er lige nu?
(Prøv evt. at hør det her klip fra mit juni-foredrag:
Hjem til sjælen)