Vil du lære at indrette dit hjem med Feng Shui Baguakortet?

Ranvita la Cour er forfatter til to inspirerende bøger om indretningens psykologi; "ELSK DIT HJEM
fra A til Å" (2010) og "ELSK DIT SOVEVÆRELSE –AT FORANDRE DIT SOVEVÆRELSE KAN
FORANDRE DIT LIV", (2013) Begge bøger er udkommet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

torsdag den 21. februar 2008

Lad os holde en bolle-pause !

....... sagde jeg engang til alle kursisterne på et af mine feng-shui kurser (dette var i amme-hjerne-perioden) Men jeg mente det jo faktisk ganske bogstaveligt! Her kommer den så, bolle-opskriften, på de hjemmebagte speltboller nogle af mine kursister har været udsat for: Smid en halv liter koldt vand i en skål, opløs 5 gram øko-gær, og hæld lidt speltmel i af gangen, indtil dejen hænger sammen, men stadig er klæg. Du skal IKKE ælte med hænderne, du skal kun røre dejen med en ske eller hvad du nu rør den med, så derfor må den gerne være fugtig og klæg. Det gir nemlig dejlige fugtige boller, i stedet for sådan nogle tørre klodser. Smid dejen i køleskabet natten over, med et fugtigt viskestykke over. Næste morgen tænder du ovnen på 200 g, smider bollerne på en plade med bagepapir. Brug blot en ske (evt 2) til dette, spar dine lækre fingre for dej-klister, for det er bla. det, der gør disse boller både nemme og hurtige at lave) Smid dem enten direkte i ovnen - eller hvis du kan vente - lad dem efterhæve et varmt sted 20-30 minutter. Bag dem ca. 20 minutter eller til de er færdige. Bollerne blir ret flade, men det er meningen! Til gengæld er de lette og luftige og smager super godt. Og hvem har brug for at gabe over en 10 cm. høj brød-bolle? Ikke mig. Smid alle mulige gode sager i dejen; mandler, valnødder, solsikkekerner, græskarkerner, en kop müsli, hakkede dadler, birkesfrø - kun din smag og fantasi sætter grænser. Mums! Jeg laver dem 2-3 gange om ugen, tidligt om morgenen, når vi står op, så er der boller både til morgenmaden, frokost, og næste dag. Med 5 dl. vand blir der ca. 10-12 boller, som lige kan være på en plade. Du kan også nøjes med at bage halvdelen, og lad resten af dejen stå i køleskabet til næste morgen. TAK til Isebelle Ulrich som i sin tid gav mig grund-opskriften. Jeg har været totalt bage-idiot hele mit liv, men denne her kan altså selv jeg finde ud af, og så kan du også! PS: Spring ikke over med øko-gæren og langtidshævningen, det er det der gir den gode smag! PPS: Du behøver ikke at have "tid til at bage". Det tager ca. 7 minutter at røre dejen sammen og smide den på køl, og 4 minutter at smide dem på bagepladen (jeg har taget tid på mit stopur!) Og mens de bager i ovnen går du i bad, sætter håret, bader børnene, eller hvad du nu ellers skal nå om morgenen.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvis man har en smule surmælksprodukt at smide i, sker der endnu bedre ting og sager med dejen i forhold til din sundhed. (Men den kan sagtens bruges uden)
Hilsen Malene (som også har solgt denne bolle-model til mange)

Ranvita sagde ...

Super tak for tippet, Malene
Det er skønt at vidensdele!
Nu er jeg sådan een, der ikke har mælkeprodukter i mit køleskab ...men ku' det være kvark, youghurt naturel, og noget i den stil?:-o)