Vil du lære at indrette dit hjem med Feng Shui Baguakortet?

Ranvita la Cour er forfatter til to inspirerende bøger om indretningens psykologi; "ELSK DIT HJEM
fra A til Å" (2010) og "ELSK DIT SOVEVÆRELSE –AT FORANDRE DIT SOVEVÆRELSE KAN
FORANDRE DIT LIV", (2013) Begge bøger er udkommet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

fredag den 20. januar 2012

Virker en pengefrø?



For første gang i mit feng shui-liv har jeg anskaffet mig en pengefrø. 

Jeg faldt over den i Lisbet Dahl-butikken i Helsingør, og tænkte, at skulle det være, så skulle det være dén! ("Glimmer-effekten" og kongekronen hjalp gevaldigt på afgørelsen). 

Nu står den i vores Rigdomsområde på et fad sammen med blomster og levende lys på vores spisebord. Den er faktisk blevet et helt hyggeligt familiemedlem og vi nyder allesammen synet af den lille frø. Den kan åbne munden og hemmelige ting - eller pengesedler - kan lægges ind i den:-)

Men virker en pengefrø ...?
Ja. Hvis du tror på det! 

Og måske også selvom, du ikke tror, at du tror på det!

I klassisk, traditionel feng shui menes det, at figurer af frøer og tudser tiltrækker lykke og rigdom til husstanden. I Kina er frøen/tudsen et symbol, der har dybe rødder i den kinesiske kultur og du finder derfor pengefrøer i næsten ethvert hjem. De placeres enten i Rigdoms-området eller indenfor indgangen (med munden/hovedet vendt ind mod huset) Det er fasttømret i kinesernes sind, at en frø tiltrækker lykke og rigdom. De er vokset op med symbolet og har siden barnsben oplevet, hvordan alle i familien omtaler frøen med respekt og forhåbning om penge og succes. De tror på, at den gør en forskel. 

Men hvad så med os her i Danmark? Som ikke har set mors forventningsfulde smil, hver gang hendes blik faldt på frø-figuren? 

Ja, i mange tilfælde vil den virke ganske godt alligevel. 

Ganske enkelt fordi du efterhånden har læst op til flere gange i dameblads-artikler (eller andet steds) at en pengefrø tiltrækker rigdom. De første gange trækker du måske på smilebåndet og tænker en skeptisk tanke á la "Ja, ja, - det er godt med jer". Men efterhånden har du stødt på udsagnet flere og flere gange og ubevidst er du allerede begyndt at tro (lidt) på det. Eller - man kan sige - optimisten i dig håber i al fald på, at der kunne være noget om snakken. For hvad hvis nu, det er sandt? Det kunne jo være ... 

Med andre ord begynder den "skoling" som kineserne har fået ind med modermælken. Præcis ligesom med moden. Første gang de australske UGG støvler så dagens lys sværgede mange, at de nogensinde ville smide stilletterne og trække i store, tykke, klodsede, flade bamsestøvler. 
Jeg fik mine første UGG's i 2004, da jeg medvirkede i nogle tv-programmer om feng shui. Men idag - 7 år senere - er de stadig at finde i gadebilledet. Efter så mange års påvirkning har selv de sejeste skeptikere efterhånden ændret mening, kapituleret og anskaffet sig et eksemplar af det, der er blevet kaldt "verdens grimmeste støvle" .
Det samme gælder farver. Måske har du aldrig brudt dig specielt om lilla. Men efterhånden ser du farven optræde flere og flere steder; i blade, på tv, på venindernes tøj, i deres hjem. Lilla mig her, og lilla mig der. Din modstand begynder stille og roligt af aftage. Og pludselig en dag har du også købt en lilla sofapude ...

Disse eksempler viser ikke, at vi er nogle dunhammere, der blindt efteraber hinanden. I mine øje er det faktisk et smukt eksempel på, at vi alle er forbundne og derfor uundgåeligt påvirker hinanden. (Og tænk, hvor mange powerfulde og smukke ting vi også kunne "sprede" på denne måde!)

Det underkender heller ikke pengefrøernes effekt. For du kan tro, at underbevidstheden er en stærk medspiller i vores liv og i den grad kan tænde op under Loven om Tiltrækning. Og dermed begynder du rent faktisk at tiltrække mere lykke og rigdom ...uanset om du helt "tror" på det eller ej.

Jeg har selv svoret, at jeg aldrig nogensinde ville have en frø (!) i mit hjem. Men der kan du bare se ... nu er der sgu alligevel hoppet een ind i mit liv.

Og jeg er så glad for den, at jeg faktisk er ligeglad om den "virker" eller ej.

Men bevares - det ville da ikke gøre noget :-)

PS!
En pengefrø virker helt 100% ikke, hvis du ...

1)... synes, den du har, er decideret grim.

2) ... er overbevist om, at Loven om Tiltrækning er jordens største joke, og at der ikke findes mere mellem himmel og jord eller andet end den sko og den skovl, du kan se med dit blotte øje.

3) ... er bange for at være en person, der rent faktisk lever i overskud, luksus, lykke og rigdom  (jo, det er da faktisk nogen af os, der er bange for. Nogle gange er det mere trygt at forblive i følelsen af savn eller lidelse eller historien om, at "der sker aldrig noget godt for mig".)


5 kommentarer:

Henriette sagde ...

Kan jeg sætte den ud i haven
- mit rigdoms område ligger udenfor huset ?
Jeg har aldrig haft særlig god økonomi og pt er det helt håbløs-derfor overraskede det mig ikke så meget da jeg fandt ud af at rigdomsområdet slet ikke findes i mit hus

Ranvita sagde ...

Hej Henriette, jeg ville sætte den lige indenfor din dør, hvis det er muligt :-) Eller i Rigdomsområdet i din stue (du deler stuen op i ni baguaområder, det vil være det fjerneste venstre hjørne af stuen, når du står i døren ind til stuen. Good luck:-)

Henriette sagde ...

Super- det lyder lidt mere overskueligt :)

God søndag

Lise sagde ...

Pengefrøer er nyt for mig - men frøer spiller jo en stor rolle i eventyr, så mon ikke vores underbevidsthed alligevel er vant til at forbinde den med store forvandlinger og materiel velstand?

Guðrun J sagde ...

Jeg elsker frøer men har ikke en pengefrø. Vi har et par andre små frøfigurer. Mon de virker? Eller skal det være en pengefrø? Desuden bliver jeg nok nødt til at placere dem i området i stuen, da rigdomsområdet i vores lejlighed er børneværelse, som dog ligger ved siden af stuen.