Vil du lære at indrette dit hjem med Feng Shui Baguakortet?

Ranvita la Cour er forfatter til to inspirerende bøger om indretningens psykologi; "ELSK DIT HJEM
fra A til Å" (2010) og "ELSK DIT SOVEVÆRELSE –AT FORANDRE DIT SOVEVÆRELSE KAN
FORANDRE DIT LIV", (2013) Begge bøger er udkommet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

søndag den 31. oktober 2010

Piller mit hjem fra hinanden ...


Så røg den skønne fotovæg i mit åbne køkken. Hulk!

Den måtte lade livet af to årsager:

1. Vi skal snart flytte og jeg har påbegyndt "ned-pilnings-og-af-personlighedsficering-processen."

2. Jeg ville gøre plads til et gammelt skab, så vores køkken - som ligger i Rigdomsområdet - kunne blive lidt mere velorganiseret. (Jer, der var med til min Lounge-event om "Feng shui for Rigdom" ved hvad jeg taler om! :-o)
(Missede du denne aften kan du købe en download for 69,- kr. her)
Ja, tak! DOWNLOAD RANVITAS LOUNGE

Det føles altid lidt sørgeligt at fjerne "en del af sig selv".
Den glade foto/udklips-væg har fulgt os gennem de 2 år vi har boet her, og den kommer aldrig til at genopstå. Ikke på heeelt samme måde, i al fald. Havudsigten i spejlet kommer næppe med ...

På en måde er det også rart. At sige farvel til en kapitel. Og velkommen til et nyt.

Skal nok vise dig, hvordan den genopstår i vores næste hjem ...

Hermed det sidste kig ... før den tomme væg byder nye beboere velkomne.
Heldigvis er væggen foreviget og dermed udødeliggjort i min bog, så når jeg savner den kan jeg hente trøst her:-)
Kig evt. indenfor i min bog, og se "det rigtige" fotografi, som illustrerer kapitlet "Ansvar". Du kan bladre i bogen her: ELSK DIT HJEM

SÅDAN LAVER DU DIN EGEN FOTO/UDKLIPSVÆG!
1. Find og udvælg en bunke udklip fra modemagsiner, kunst-kataloger, aviser og fotos fra familie-fotoalbummet. Eller tag fotokopier af billeder fra dine favoritbøger eller klip dele af smukke emballager ud. ALT, hvad der får dit hjerte til at synge, ALT, hvad du elsker at SE på, ALT hvad der giver MENING - for DIG.
2. Hæng dem op - enten direkte på væggen med abesnot eller tape - eller lav en slags opslagstavle af blød finer eller flamingoplader som du beklæder med stof. Herefter kan du sætte udklippene fast med limstift, abesnot eller tynde, næsten usynlige knappenåle.

Advarsel: Det er et både sjovt og hyggeligt projekt, som til gengæld giver instant personlighed i dit hjem!

fredag den 15. oktober 2010

Vind nyt, smukt dørskilt til dit hjem!
















Forleden fik jeg en email med titlen "Smukke klassiske navneskilte". 


Og da jeg så de vedhæftede eksempler kunne jeg ikke selv have sagt det bedre. 


Det var nemlig ... smukke, klassiske navneskilte. 
Og sådan ser de ud; klassiske emaljeskilte, helt enkle - og alligevel med et charmerende strejf af nostalgi og romantik. 



















Og det bedste af det hele (og ved den email jeg fik) er, at sådan et navneskilt kan blive dit. Ganske gratis.
RAMSIGN er nemlig så begejstrede for min bog "Elsk Dit Hjem", 
at de har tilbudt at udlodde 1 styk kvit & frit navneskilt. Til dig!


Vil du være med i konkurrencen? Så send dit navn og kontaktinfo til:
info@elskdithjem.dk og HUSK for Guds skyld at skriv "vind navneskilt"  i emnelinien, ellers kan jeg ikke garantere, at din mail ryger i lodtræknings-baljen!


Jeg trækker lod den 15. november 2010.


I mellemtiden kan du kigge forbi www.ramsign.dk og finde ud af, hvordan dit nye navneskilt skal se ud. Farve, skrifttype, form, osv. Du kan stort set få det, som du vil ha det!


Og hvis du lige har glemt, hvorfor jeg har viet et helt kapitel i min bog til emnet dørkskilte, så kan jeg kort opsummere det her:


1. Dit navneskilt afslører mere end du tror.
(Det er lige så afslørende som et pasfoto, så kig på dit navneskilt og spørg dig selv: "Er det her et passende billede på "mig" og den jeg er?")


2. Dit navneskilt kan påvirke både dit selvværd, din karriere og følelsen af at "høre til".
(Hvis du f. eks. er frisør, coach eller zoneterapeut, så spørg dig selv "Hvis min kunde ser mit navneskilt, tror hun så, hun får en god klipning? - eller en professionel behandling? Dette gælder naturligvis også alle andre faggrupper.)


3. Din navneskilt kan løfte dit energiniveau  - og påvirke måden andre respekterer dig på.
(Dit navneskilt er det første du ser, når du kommer hjem, og du kan vælge at give dig selv en visuel lussing eller et kærligt kys på kinden. Dine gæster udsættes for det samme, så hvad vil du give dem?)


Der er derfor mange gode grunde til at give dit navneskilt et service-tjek og en opgradering (if needed).


Og hvis du vil have den lange og fulde version, så lyt til hele kapitlet her, i et klip fra min nye lydbog, 
der udkommer i november.

( Klik og lyt evt. på bogens website: Elskdithjem.dk )


Og jeg tror da sørme også, jeg selv skal have et af disse klassiske, charmerende skilte.
Efter mange år med hjemmelavede (omend vældig kreative) navneskilte ville det være en passende fornøjelse at mejsle mit navn - ikke i messing - men i emalje. 


Jeg skal bare lige blive enig med mig selv om, hvad der skal stå på det ...
Det har nemlig udviklet sig til en lille eksistentiel affære. Firmanavn eller mit fulde navn (som er for langt til at kunne stå der, øv) eller mit forkortede navn eller bare initialer? - og hvad med børn og ikke mindst delebørn? Oh, my dear. 
Godt, der er længe til jul.


Ved du, hvad der skal stå på dit?







tirsdag den 28. september 2010

Lækre læber med god feng shui!


På mit skrivebord står denne BUNKE af smukke læbepomader.

En rigtig feng shui-pomade, fordi den er smuk i sig selv.

"Nogen" har simpelthen tænkt sig om, da de lavede den.

For mig er den et eksempel på, at selv den mindste dims i vores liv fortjener al den kærlige opmærksomhed og skønhed vi overhovedet kan give den; De bedste ingredienser og den smukkeste indpakning.

I mit liv følges de to ting ad. Jeg ville ikke elske denne læbepomade, hvis den ikke var økologisk - og lækker at bruge. Hvis den KUN var smuk - men crab indvendigt. Men, indrømmet - jeg elsker gode produkter ENDNU mere, når de OGSÅ er smukt pakket ind.

Så jeg har købt et par kolli. (Som du kan købe af mig, når min webhsop åbner igen - eller når vi ses til mine kurser og foredrag her i efteråret. En lille gave dig selv - eller som en sød værtindegave i en sløjfre rundt om en flaske vin.)

Og nu ligger der smukke læbepomader i min entré, på mit badeværelse, soveværelse, på mit skrivebord og i min dametaske. For jeg er læbepomade-addict. Elsker bløde læber. Og nu er medicinen ovenikøbet blevet en dekorativ del af indretningen.


"Figs & Rouge" er et nyt mærke i Danmark. Vintage inspireret, 100% økologisk certificeret og vinder af flere priser i London, bl.a. ”Natural Health Beauty Awards 2009”. Den kan også bruges til andre tørre steder på kroppen. Hovedingredienserne er blandt andet solsikkekolie, sheasmør, bivoks (hvilket gør den rigtig lækker og nærende), hybenolie og morgenfrueolie.

onsdag den 22. september 2010

Hjemme hos Ranvita




























Norges største dameblad "KK" (kåret som Årets Magasin i Norge) kigger i denne uge (nr. 38) indenfor i  mine stuer. De præsenterer mig sødt og morsomt med et ekstra 'e', som Ranvita la Coeur, så mit efternavn pludselig betyder hjerte:-) 


Her et uddrag af teksten (på norsk!)

Hvor bor du?
- Jeg bor i en gammel villa i Hellebæk, en liten badeby på nordkysten av Danmark.

Beskriv stilen din?
- Hjemme hos mig er der lyst og romantisk. I motsetning til hva de fleste tror, er jeg ikke så bevisst, jeg er mer intuitiv.

Hvad er det beste ved hjemmet ditt?
- Beliggenheten. Vi kan se utover havet, over til svenskekysten, og på andre siden er det naturreservat med fugler og innsjøer. Det gir mig veldig mye at være tett på naturen. Og så elsker jeg mine hvite gulve!

Hvem er dine forbilder, stilmessig?
- Picasso, for å være et rotehode med få og nøye utvalgte møbler. Dronning Margrethe for antikviteter og streif av det rojale. Og Pippi langstrømpe for det rampete! (PS: Hvad betyder "rampete?")

Når og hvordan startet interessen din for interiør?
- Vi flyttet veldig mye rundt i min barndom, så det ble tidlig viktig for meg at skape min trygge hule.

Hvis du ikke bodde her, hvor drømmer du om å bo?
- I en kirke, et gammelt slott, et orangerie eller en stor låve! (PS: Tror det betyder 'lade')


Den tilfældige stavefejl i mit navn gav mig i øvrigt straks gode ideer! Mit fulde navn på papiret er Ranvita Dornonville de la Cour, så hvis jeg nu tager mit "de" med, så kunne jeg kalde mig Ranvita de la Coeur - som må betyde noget i retning af "Ranvita fra hjertet"?

mandag den 6. september 2010

Hvad er en silkedyne - egentlig?



Jeg har været fascineret af silkedyner lige siden jeg første gang hørte om fænomenet. Og elsket dem, siden jeg købte en til min datter for 4 år siden, som jeg konstant scorede om natten, indtil jeg fik min egen.

Men jeg indrømmer blankt, at i mit lille hoved begreb jeg ærlig talt overhovedet ikke, hvordan silke, som jeg kender det; dette glatte, tynde elegante stof - kunne blive til en DYNE?

Først da Daniel Galle fra Nordic Comfort på bedste Jørgen Clevin-vis "åbnede" en dyne og viste mig indholdet og tegnede og fortalte, hvordan silkekokoner og silketråd bliver forvandlet til en DYNE, faldt brikkerne helt på plads.
Og jeg må indrømme, at jeg kun har fået endnu mere respekt for fænomenet "silkedyner" og fremstillingen af dem.

Jeg forsøgte at optage det på video, så du også kan få gavn af al denne information. (Så bær over med en lidt funky kvalitet, en meget skiftende sol og lidt knas på mikrofonen, da der bliver rodet rundt med dynerne:-) men glæd dig over, at du får set en silkedyne - sådan "rigtigt"!



PS:
Vidste du, at silkedyner laves med håndkraft (ja, af levende mennesker ...)

Vidste du, at hvis silkelarver bliver udsat får kemikalier, så dør de? De kan simpelthen ikke tåle det ...

Vidste du, at sommerfuglelarven laver sin kokon for at beskytte sig, så den kan vokse i fred for ydre påvirkninger og angreb udefra f.eks. fra andre dyr og kulde. Silke er altså udvundet af sommerfuglenes "livmoder" so to speak. I love it.

Og vidste du, at i Kina mener de, at silke har foryngende anti-rynke effekt på huden? Blandt andet fordi silke består af de samme proteiner og aminosyrer som dem i menneskets hud.

Alt dette blev der ikke lige plads til i dette videoklip. Til gengæld kan du se og høre præcis, hvordan din silkedyne bliver til.

Du kan købe silkedyner her:
Nordic Comfort (Mulberry silke. Dansk producerede dyner)
Naturesource (Natur/vildsilke)
Seng-Bad

søndag den 18. juli 2010

Nyt liv på trappen

Se disse geniale og skønne ideer til, hvordan du kan peppe din trappe op (hvis du altså har sådan een.) Jeg er solgt til den græskblå løber og stod det til mig overlever vores hvidmalede trappe ikke længe ...men et yndlingsdigt eller nogle inspirerende ord kunne også gøre det! Du kan også klæbe tapet på "mellemstykkerne." Se flere fotoeksempler på en medbloggers artikel her: http://www.thehaystackneedleonline.com/2009/03/decorate-staircase.html Fotos fra Apartment Therapy og Pink Wallpaper.

onsdag den 14. juli 2010

Er dit hjem blevet alt for "voksent"?

I min bog ELSK DIT HJEM fortæller jeg om, hvor vigtigt det er, at vi omgiver os med barnlige ting, fjollet design, gammelt legetøj eller andre kunstneriske indslag og humoristiske elementer. (Læs kapitlerne "BØRN", "HJERTEVÆKKERE" og "HUMOR") Så da jeg tilfældigt faldt over dette fantastiske børne-magasin "PAPIER-MACHE", var det skønt at se et levende eksempel på, hvordan det kan gøres. I boligreportagen, side 27, fra Jess Brown, der laver de skønneste dukker, kan du se, hvor fint det legende og kreative element udfolder sig i hendes hjem. Kig i online-magasinet her: http://www.papier-mache.com.au/magazine/ Husk at indret for dit indre barn. Ellers bliver dit hjem så voksent, at der lægger sig et støv af alvor over hver en kvadratmeter. Fotos af MonikaElena http://www.monikaelenaphoto.com/

lørdag den 3. juli 2010

Alt om silkedyner (Kapitel 1)

Jeg har været vild med silkedyner lige siden min baby-datter blev svøbt i een, for 4 år siden. Så det var faktisk helt tilfældigt, at jeg opdagede hvor lækre og geniale de var. Ofte huggede jeg hendes dyne (som hun alligvel altid sparkede af). Den kunne lige dække mine skuldre, og det føltes bare ubeskriveligt ahhhhh-agtigt. Til sidst måtte jeg selvfølgelig selv eje een i stor størrelse, og købte en vildsilke-dyne hos Naturesource. Silkedyner er geniale bla. fordi: De reducerer antallet af husstøvmider i din seng (husstøvmider stortrives i din varme, fugtige dun-dyne, men trives ikke i silke.) De er (derfor) velegnet til alle med astma og allergi. De regulerer temperaturen, så du ikke blir for varm, ej heller for kold. Derfor føles de meget behagelige at sove med. Ingen klaustrofobiske svedeture, der vækker dig om natten. De er et naturprodukt. (Silkeormen kan ikke tåle kemikalier - så dør den.) Jeg ELSKER min silkedyne og vil aldrig sove med andet. Det er den perfekte feng-shui-dyne, fordi dens kvaliteter sikrer en optimal nattesøvn. (Set med feng shui-kineser-øjne er soveværelset og sengemiljøet et af de vigtigste områder i feng shui) I Kina har de i øvrigt sovet i silkedyner i århundreder .. Jeg tør næsten garantere, at du elsker din silkedyne fra nat 1. Du skal dog lige vænne dig til, at den ikke er tyk og "floffy" som en stor dun-dyne. (En følelse og et look, vi normalt forbinder med en "lækker dyne".) Silkedynen er tyndere, lettere - som et svævende vattæppe. Men når den smyger sig om din krop føles det lunt, trygt og blødt som en kærlig mors hånd. Og så "larmer" den ikke, som en dundyne, der "knaser" hver gang du (eller din kæreste!) lægger sig til rette og mosler med dynen. Her kan du finde din silkedyne: På Nordic Comforts hjemmeside kan du finde silkedyner af Mulberry Silke, Øko-Tex mærket, samt en masse information om silkedyner i det hele taget: www.nordiccomfort.dk Hos Naturesource kan du få 100% økologiske-silke dyner i Vildsilke med ubleget bomuldsbetræk (samt uld-dyner, der også er et godt alternativ til dun-dyner): www.naturesource.dk. Jeg vender snart tilbage med meget mere om silkedynens magi og mysterier! Det viser sig nemlig, at det med silkedyner er en hel videnskab ...so stay tuned!

søndag den 27. juni 2010

Costumize dine vitaminpiller

De har aldrig været særlig kønne - i mine øjne. Men hvis jeg gemmer dem væk i skuffer og skabe, så glemmer jeg simpelthen at spise min daglige dosis af vitaminpiller og kosttilskud. Så forleden gjorde jeg kort proces på problemet, og nu har alle mine vitaminpiller fået nye kjoler på. Hvis du også er træt af tilfældigt new-agy-helse-præparat-layout, så bestem selv hvad du vil kigge på. Hvad er din yndlingsfarve? Hvad er din yndlingsfont? Hvad ville gøre dig GLAD at kigge på? Måske skal dine børn tegne på etiketterne, måske skal de være sorte med hvid tekst, måske skal det skrives med gammeldags skråskrift eller beklædes med små strimler yndlingstapet - eller noget helt syvende. Hvor lang tid tager det? Alt efter antallet af vitaminbøtter! Jeg er en utålmodig sjæl, så det tog max. 15-20 minutter. Jeg brugte, hvad jeg havde liggende af papir, limstift og tape og klippede ud på øjemål.

fredag den 11. juni 2010

Gotta get married!

Når jeg ser sådan en kjole, så er der ligesom kun een udvej ... (og så har man samtidig en god undskyldning for at lave denne smukke kage) Kjole fra www.IdaSjøsted.com

onsdag den 2. juni 2010

Min store drøm ...

Nogen gange er det tilfældigheder, der giver os de største gaver. I weekenden var jeg med i et stort arrangement på Spa-og konferencecenteret Comwell Borupgaard i Snekkersten. Jeg er med i i kvindenetværket "Women in Touch" og lørdag d.29. maj afholdt vi en "Mød mit Netværk"-dag, hvor 260 kvinder fik mulighed for at netværke med os - og hinanden. (Du kan læse mere om mit netværk på: www.womenintouch.dk) I pausen solgte jeg mine bøger - og havde dertil lavet et fint lille salgsbord. Og det var dér, det skete. Da jeg om morgenen, i al hast, fik bakset salgsbordet sammen, kunne jeg mærke noget. Noget der boblede. Som en cirkushest, der pludselig begyndte at skrabe hoven i savsmuldet - igen. Den lille pige, der elskede at lege købmandsbutik, da hun var 5-6 år ... Lige der, i de smukke omgivelser, blandt skønne kvinder, blev det tydeligt, at det er på tide at gøre noget ved en god gammel drøm: at sælge smukke ting til hjemmet! Ting, der er udvalgt "med mening" - og med hjertet. Ting, der oser af sjæl og skønhed. Uhm... På konferencen skulle jeg holde 4 oplæg - ét i timen. Og den eneste grund til, at jeg ikke faldt om, som en flad cirkushest var, at jeg i pauserne FIK energi, når jeg stod i min lille butik. Og ifølge Dharmaloven er det netop een af nøglerne til at vide, om man er på rette karriere-spor: Føles det sjovt? Giver det glæde og energi? Ja, for mig er det (åbenbart) en glæde at dele skønhed på alle måder - uanset om det er gennem inspirerende foredrag, bøger - eller smukke ting. Hver gang jeg holder foredrag blir jeg mødt af spørgsmålet; HVOR kan jeg købe disse ting? HVAD er dine yndlingsbutikker? HVOR skal vi gå hen? Og det er svært for mig at svare på, fordi jeg typisk håndplukker en enkelt dims fra hver butik. Mit univers er sammensat af hundredevis af butikker, hvoraf mange af dem kun har få ting, jeg kan lide. Hvor ville det være sjovt at lave et HELT UNIVERS ...med alle disse "udvalgte ting". Nogen vil helt klart hade stilen:-) Men andre vil elske den ! Ville du handle i min butik, hvis jeg havde een? Og ville du foretrække en fysisk butik? - eller en web-butik? Eller begge dele, måske? Skriv gerne en kommentar, hvis du synes jeg skal forfølge min drøm:-)

lørdag den 8. maj 2010

Lider du også af "æstetiker-syndromet"?

Du kender garanteret een. Eller også, er du det selv. Æstetiker. Og når jeg siger lider, så mener jeg det. Det kan nemlig til tider føles som en lidelse. En lidelse, som man kan føle sig meget "alene med". Du ved, du er æstetiker, hvis du ... ... kan bruge måneder på at finde den rette sæbeskål. … mere end een gang i dit liv har købt et produkt udelukkende, fordi indpakningen var pæn, og ikke kun fordi du havde stærkt brug for ‘indholdet’. … føler dig utilpas eller bliver lettere trist, når du befinder dig i grimme omgivelser. … aldrig lægger maden helt tilfældigt op på en tallerken, men altid forsøger at få helhedsindtrykket til at tage sig bedst ud - også selv om det kun er fem pastaskruer og tre agurkeskiver. … når du ikke er ligeglad med hvilken kop du drikker af, men har din private yndlingskop, ja, måske også en yndlingsgaffel, du spiser bedst med. … kan blive forundret, måske endda indigneret, over offentlige bygningers ‘grimhed’ og mangel på charme. …har svært ved at finde en el-kedel du kan udholde synet af (en opgave designerne endnu ikke har løst; hint, hint :-) Apropos sidstnævnte, så har jeg netop indstillet jagten på at finde en ny (smuk) el-kedel til mit hjem. Efter vi havde kogt vand i en gryde i 2 måneder, kom Helten i huset pludselig en dag hjem med ...en ny el-kedel. (selv om jeg naturligvis stadig var i gang med at "finde" een!) Den gamle var brændt sammen og Hurra for det. Jeg savner ham ikke. (Det var i øvrigt også een Helten bragte ind i vores familie, en dag for 2 år siden, hvor den daværende elkedel brændte sammen en halv time før, vi fik 20 gæster til te og kaffe. Behøver jeg nævne, at Helten ikke overvejede den nye el-kedels skønheds-grad, men blot - heroisk - gjorde sit bedste for at redde te-selskabet? Og det gjorde han. Og jeg måtte leve med Mister-not-so-nice-guy i over 2 år - indtil den (også) brændte sammen. Først var jeg lettet - endelig slap vi af med dyret - men derefter begyndte en opslidende research hos samtlige isenkræmmere i Nordsjælland. Den jagt endte så her forleden, hvor Helten - endnu engang - tog den store beslutning for mig, og importerede en ny een af slagsen ind i vort liv. Lige da han kom hjem med den, var jeg ved at dø. (Jeg ved, det lyder overdrevet, men det er sådan, man har det. Jeg sagde jo, det var en sygdom!) I dag lever vi i "fredelig sameksistens". Måske har jeg bare vænnet mig til synet. Måske var det en smule forsonende, at den havde en sjov neon-orange dut på toppen (hvis den ikke kan være smuk, så lad den i det mindste være sjov) Og egentlig har den vel også forholdsvist fint svungne former.Jeg mener; det kunne være værre ... Og sådan ender det ofte for en æstetiker. Før eller siden løser din kæreste, ægtefælle eller nogen i din familie eller vennekreds "problemet" for dig. Sådan går det i al fald ofte for mig. Hvis ikke Helten i huset (modigt!) havde handlet - havde vi stadig stået og kogt vand i en gryde ... Men konkurrencen er hermed åben! Smid et foto af din el-kedel på bloggen. Findes der mon ligefrem en smuk een? PS: Som billedet afslører er det iøvrigt en æstetiker, der har bygget køkkenbordet af håndlavede, rustikke kakler med brede furer. Charmerende, men meget upraktisk. Især når man spilder hindbær-smoothie ... Nedenunder er der åbne "Ibiza-hylder" i hvidmalet gasbeton. Også charmarende, men helt og aldeles upraktisk ... Fik jeg i øvrigt sagt, at en æstetiker vælger skønhed frem for funktionalitet?

lørdag den 1. maj 2010

Er du (også) bange for lyserød?

"Elsk dit hjem er en delvist lyserød bog, og på Bogforum 2009 optrådte forfatteren, Ranvita la Cour, i en romantisk lyserød kjole. Alt det lyserøde skræmmer en del mænd, og måske endnu flere kvinder. Men faktisk har bogen et vigtigt budskab; Vi kan alle gøre noget for at gøre vores hjem til et sted, der nærer og stimulerer os." Sådan lyder de første linier i en anmeldelse fra Solvang Bibliotek, hvor bibliotekaren har causeret over min bog. Jeg kan især godt lide, det der "Men". "Men faktisk har bogen et vigtigt budskab". Det er åbenbart overraskende, at en bog og en forfatter, som er pakket ind i lyserødt, kan have et vigtigt budskab? :-) Nu ved jeg, (og farvepsykologien) at det med farver er MEGET individuelt. Hvad den ene elsker, hader den anden. Farver taler nemlig direkte til vores ubevidste; og derfor er der som regel et klart "ja" eller "nej". Og ja, nogle mennesker får røde knopper af lyserød. Virkelig røde knopper. Og ifølge bibliotekaren ville det nok støtte min business at skrue lidt ned for det lyserøde. Det er jo dumt at skræmme kunderne væk ... Men. Jeg insisterer på at svæve på en lyserød sky. Farven er baby'et, Barbie'et og bedstemor-agtig på een gang. Ung og moden på samme tid. Omsorgsfuld og kærlig - og frem for alt: FEMININ. Hvilken vidunderlig egenskab! Og hvis der er en mand derude, der hænger på her, så fortæl mig gerne: Skræmmer jeg dig væk, med alt det lyserøde? Anyway. Jeg fortsætter altså med at gøre verden mere lyserød. Jeg tror faktisk, den har brug for det! Men husk! Hvis du har et vigtigt budskab, skal du (åbenbart) ikke pakke det ind i lyserødt ... Foto: Tak til Jonatan Ørting, 14 år, der afbrød computerspilleriet for at snapshotte Ranvita, der spejder efter de skræmte mænd og kvinder ...

søndag den 18. april 2010

Feng Shui for Kærligheden!

På tirsdag (20. april 2010) afholder jeg den månedlige event "HAPPY LIVING LOUNGE" - denne gang med et par tips til, hvordan du kan booste dit kærlighedsliv med feng shui. Et af de, i alt 4 vigtigste tips, jeg giver på tirsdag, handler om at OMGIVE DIG MED SYMBOLER PÅ KÆRLIGHED. Og mon ikke en lyserød flaske Moet & Chandon champagne kunne sætte den rette stemning? Jeg ved i hvert fald godt, hvordan man skulle score mig ... (og så er 399,- kr. vel egentlig billigt sluppet:-)? Husk, at der findes både GENERELLE kærligheds-symboler; f.eks. røde roser, champagne, bryllupsbilleder, 2 stearinlys, osv (: (Du kan måske allerede høre Otte Brandeburgs rustne røst ..."To lyyys på et booord ..."). Men derudover vil du have dine egne, helt PERSONLIGE SYMBOLER. Den hjerteformede sten, I fandt på jeres første strandtur sammen, et print af den første (frække) email - eller en bestemt ting, du har fået af kæresten; et smykke, et kunstværk, fotos af Jer sammen - eller andet, der bare minder dig om "jeres kærlighed". Tag et kig rundt i dit hjem lige nu; Hvor mange steder har du kærligheds-symboler? Er der minimum ét sted, som oser af romantisk stemning? Tre tip nu og her! 1. Smid en flaske champagne i køleskabet (bind rødt eller rosa silkebånd rundt om halsen. Den skal ikke drikkes med det samme, bare "inspirere" i første omgang.) 2. Sæt et foto op af Jer - ét hvor I ser glade og lykkelige ud:-) 3. Slut af med en stor buket lyserøde eller røde roser på bordet. Hvad så, hvis du er singel? Dét tip får du på tirsdag i Loungen - eller i mit næste Nyhedsbrev ... eller senere her på bloggen:-) PS: Næste Lounge er 20. maj 2010, kl. 19.00-21.00 Hvad er emnet? Hold øje i Nyhedsbrevet! (Du kan tilmelde dig øverst til højre)

mandag den 5. april 2010

Tosset med Toile

Jeg er vild med det gamle Toile mønster. Og på disse fotos af Coliena Rentmeester i magasinet "Domino", blev jeg ikke mindre tosset. Spørgsmålet er blot hvilken væg det nu skal gå ud over ...

onsdag den 17. marts 2010

3.000 solgte bøger

Så er de første 3.000 bøger solgt, og 2. oplag er på vej ud i butikkerne, så du kan få inspiration til forårs-oprydnings-rengørings-forskønnelsen! TAK til alle jer, der har investeret i bogen - og tak for alle de varme mails:-)

søndag den 14. marts 2010

Hvidt i hvidt ...

I denne uges udgave af Alt For Damerne (Nr. 10/11.marts 2010) kan du se min garderobe - som før mit Nytårsforsæt for 2010 - var udelukkende hvid, på nær en enkelt rosa kjole. Nu kan jeg hermed afsløre, at der er over 5 rosa gevandter i min garderobe, og at jeg derfor (for en gangs skyld) har overholdt mit Nytårsforsæt, om at lukke andre farver ind i mit klædeskab. I love it! I artiklen kan du læse HVORFOR jeg har gået i hvidt i 10 år:-) ALT For Damerne interviewede mig i juli 2009 og fotograferede i november 2009, så hermed vedlagt et dugfriskt AKTUELT foto (af egen avl) fra mit nuværende klædeskab (som ikke er et skab, men et stativ...) PS: Og jeg ELSKER altså alle farver ... og nyder det, når jeg ser det på andre:-)

søndag den 7. marts 2010

Mega Succes ...

Forleden var jeg inviteret til Royal Copenhagens Jubilæumsfest for MEGA MUSSEL stellet, som nu har 10 års succes på bagen. Tænk, jeg synes det var "nyt" lige for nylig:-) Som stor Royalist og Mega-fan af Royal Copenhagen var det en fornøjelse at være med til at fejre 'den unge dame' på kun 10 år - med en mor på 235 år! - som Royal Copenhagens direktør formulerede det i sin tale. Stellets designer Karen Kjældgård-Larsen holdt en fin, fin tale, og hvor er det dog magisk, at hun som 12-årig sendte et forslag til Royal Copenhagen; Hun havde designet et brevpapir med Mussel-mønstret! Og mange år senere blev det så hende, der kom til at præge og forny en verdensberømt klasikker ... Det var en smuk og luksuriøs eftermiddag med enorme kager fra La Glace, lige så enorme champagneglas, enormt søde mennesker og enormt meget mega-mussel! Skål! - og tillykke til Royal Copenhagen! Og ER den ikke bare skøn! den lille te-kande, som nu står på mit bord ... (foto herunder) Den var i en smuk og generøs "goodiebag" fyldt med herligheder ...) Jeg er stor te-drikker, og har altid ærget mig over, at det ofte var enten eller; Enten spilde en stor kande te, som jeg ikke kan drikke alene, eller også ty til de små te-breve (som ikke er lige så en rituel nydelse at forberede og drikke, ej heller kvalitetsmæssigt) Men det problem er løst nu, og jeg kan kun undres over, at jeg ikke har tænkt på en mini-tekande før:-) Mine personlige favoritter fra Royal Copenhagen: Alt mussel ... (Storfarvorit!) Flora Danica. (Er begyndt at spare op ...) Contrast krus (Særligt det lyserøde, som vist ikke laves mere) Elements-serien er også fin ... Hvad er dine favoritter? Find evt. inspiration her: http://www.royalcopenhagen.dk

tirsdag den 9. februar 2010

Hvad er DIT mirakel-middel?

Hvis du har et rum, du ikke synes fungerer, så prøv at læg mærke til, om rummet indeholder nok af dine personlige "mirakel-midler." Jeg ved, at ethvert rum kan forvandes til en bedre udgave af sig selv, så snart du indfører bare et enkelt mirakal-middel. Når der ingen mirakel-midler er, så føler du typisk, at rummet er kedeligt, ligegyldigt, intetsigende og anonymt. For "du" er ikke i det. Det er - indtil videre - bare "et rum". Men hvad er, det jeg kalder, et "mirakel-middel" til dit hjem? Et mirakel-middel er noget, som virker hver gang - for dig. Det kan være en farve, et møbel i en bestemt stilart, en historisk periode, en facon, en særlig blomst. Nogle af mine egne mirakel-midler er f.eks. farverne guld, hvid, lyserød. Jeg vender ALTID helt automatisk blikket efter genstande i disse farver, både når jeg går i butikker, eller når jeg bladrer gennem et dameblad. Andre af mine personlige 'mirakel-vidunder-midler' er antikviteter fra f.eks. GreenSquare.(www.greensquare.com) Slotte. Lys - masser af det. Lysekroner. Gamle franske blonder. Konditorkager. (Derfor er jeg også rigtig glad for denne kage fra Zarah Voigt, som jeg fik til min bog-reception. Uhm - love it! www.zarahvoigt.com) Mirakel-midler til dit hjem er dybt personlige. Hvad den ene elsker - hader den anden. Jeg kender een, der ikke kan udstå Buddha-figurer. De nærmest generer hendes øje. Og jeg har een i hvert rum ... Men heldigvis er dit hjem netop DIT HJEM - og derfor kan du gøre, som du vil. Hvorfor er mirakel-midler vigtige? - fordi de får dig til at føle dig mere hjemme i dit hjem - fordi de løfter dit energiniveau - fordi de gør indretning sjovere Hvad er DIT eller dine mirakel-midler? Lad mig høre!