Hun troede mig naturligvis ikke. Det gør du måske heller ikke.
Medmindre du er en af de næsten 200 der likede mit opslag på facebook den 8. marts, hvor jeg afslørede denne tvivlsomme "hemmelighed". Hvilket førte til, at en venlig (eller tarvelig;-) sjæl gravede et You Tube-klip frem – for at bevise mit udsagn.
Det var i 1995 – det år Aud Wilken vandt med sangen "Fra Mols til Skagen" (som i øvrigt fik en fin 5. plads ved det internationale Melodi Grand Prix).
Og så har jeg altså også haft et (laaangt) liv før feng shui kom ind i mit liv.
Derfor fik jeg ideen til denne lille blog-serie: "Tre ting du (formentlig) ikke vidste om Ranvita". Ikke fordi, de tre ting i sig selv er særlig interesante, men fordi de måske viser andre eller nye sider af mig. Som ikke handler om skønhed og bevidst boligindretning, men bare om et liv, der er levet, og nogle valg, der er truffet. Og som jo altsammen har været med til at skabe den jeg er, og det sted, jeg taler fra. Også som feng shui dims ...
Så hermed får du det famøse klip af en meget ung Ranvita, med meget sjovt hår. Og som var nyskilt fra sin første kæreste og derfor mest optaget af, om hun ville bryde grædende sammen midt i showet, hvis hun kom til at tænke på ham! "Værtinde brød sammen på scenen af kærestesorg". Jeg kunne lige se overskriften for mig … Og jeg kan huske, at DET bekymrede mig langt mere end den halve million direkte seere og de 100 publikummer i tv-studiet. Men da showet først gik i gang fik jeg heldigvis andet at tænke på ;-)
Og jo, da.
Jeg var MEGET i tvivl, om jeg skulle sige ja til jobbet. Jeg syntes, at det var absurd jeg overhovedet var blevet spurgt, fordi jeg intet vidste om musik og heller ikke selv har en tone i livet. Det eneste musik jeg havde hørt indtil da var mit ungdomsidol David Bowie.
Men det sværeste ved at sige ja, var alle mine egne fordomme "om sådan et plat show". Og det faktum, at jeg udemnærket var klar over, at det bestemt ikke var DET, der blev forventet af mig. Tværtimod. Sådan et job "tog man bare ikke" – i den verden jeg kom fra. Efter en fin afgangseksamen fra Den Danske Filmskole var et job som Melodi Grand Prix-værtinde totalt underlødigt. Mine klassekammerater forstod mig ikke og jeg tror heller ikke min rektor og professor på skolen helt har tilgivet mig;-) Jeg tænkte da også selv, at det ville være en skamplet på mit gode ry og rygte som seriøs tv-medarbejder (dengang arbejde jeg i tv-branchen). Måske ville jeg aldrig få et lødigt job igen! Det var risikoen.
Men hvorfor gjorde jeg det så?
I det hele taget har min karriere-livsvej taget mange underfundige og overraskende krumspring. Jeg har siden gymnasiet ofte været frustreret og haft svært ved at finde min retning og rette hylde. Uanset, hvad jeg gik ind i, føltes det blot som endnu en sidevej, der ingen steder førte hen.
Gensynet med "min skumle fortid" som Melodi Grand Prix værtinde fik mig til at tænke på, at der er mange ting vi ikke ved om hinanden. Især om os, der har et eller andet speciale, vi normalt forbindes med. Jeg er formentlig primært hende "feng-shui-dimsen" med elsk dit hjem bøgerne. Og jeg laver formentlig ikke (meget) andet end at gå op i boligindretning og lækre ting til hjemmet. Men det er langtfra virkeligheden. Mine møbler er allesammen 10-20 år gamle og det er sjældent jeg køber nyt. Jeg flytter rundt og laver om på det jeg har. Og jeg har veninder, der bor 100 gange mere tjekket end jeg gør.
Og så har jeg altså også haft et (laaangt) liv før feng shui kom ind i mit liv.
Derfor fik jeg ideen til denne lille blog-serie: "Tre ting du (formentlig) ikke vidste om Ranvita". Ikke fordi, de tre ting i sig selv er særlig interesante, men fordi de måske viser andre eller nye sider af mig. Som ikke handler om skønhed og bevidst boligindretning, men bare om et liv, der er levet, og nogle valg, der er truffet. Og som jo altsammen har været med til at skabe den jeg er, og det sted, jeg taler fra. Også som feng shui dims ...
Så hermed får du det famøse klip af en meget ung Ranvita, med meget sjovt hår. Og som var nyskilt fra sin første kæreste og derfor mest optaget af, om hun ville bryde grædende sammen midt i showet, hvis hun kom til at tænke på ham! "Værtinde brød sammen på scenen af kærestesorg". Jeg kunne lige se overskriften for mig … Og jeg kan huske, at DET bekymrede mig langt mere end den halve million direkte seere og de 100 publikummer i tv-studiet. Men da showet først gik i gang fik jeg heldigvis andet at tænke på ;-)
Senere samme aften blev jeg i øvrigt parodieret af Ulf Pilgaard i et satire-program, der kørte på det tidspunkt. Han havde selv samme kjole på! Det er jo det smarte ved Danmarks Radios kostumeafdeling. Men hvordan de havde fået den lange mand ind i "min" kjole begriber jeg stadig ikke …? (Og ja, DET klip ville jeg hellere (gen)se;-)
Og jo, da.
Jeg var MEGET i tvivl, om jeg skulle sige ja til jobbet. Jeg syntes, at det var absurd jeg overhovedet var blevet spurgt, fordi jeg intet vidste om musik og heller ikke selv har en tone i livet. Det eneste musik jeg havde hørt indtil da var mit ungdomsidol David Bowie.
Men det sværeste ved at sige ja, var alle mine egne fordomme "om sådan et plat show". Og det faktum, at jeg udemnærket var klar over, at det bestemt ikke var DET, der blev forventet af mig. Tværtimod. Sådan et job "tog man bare ikke" – i den verden jeg kom fra. Efter en fin afgangseksamen fra Den Danske Filmskole var et job som Melodi Grand Prix-værtinde totalt underlødigt. Mine klassekammerater forstod mig ikke og jeg tror heller ikke min rektor og professor på skolen helt har tilgivet mig;-) Jeg tænkte da også selv, at det ville være en skamplet på mit gode ry og rygte som seriøs tv-medarbejder (dengang arbejde jeg i tv-branchen). Måske ville jeg aldrig få et lødigt job igen! Det var risikoen.
Men hvorfor gjorde jeg det så?
Fordi, jeg netop tænkte; Det her er ikke hele min fremtid! Det her er bare en sjov oplevelse på vejen. Noget, jeg en dag, som gammel dame, kan fortælle mine børnebørn om med et smil på læben. En af livets skøre sammentræf og tilfældigheder. Jeg HAR lavet seriøse programmer, jeg HAR været seriøs nyheds-værtinde (på daværende Kanal2). Jeg VAR blevet kaldt "en vordende Mette Fugl" af min daværende redaktionschef, Ole Stephensen. Jeg var sgu' god til at være seriøs. Alt for god, faktisk.
Så jeg tænkte; Det her er jeg bare nødt til at prøve. Hvor mange gange i et liv får man den chance?
(Og så var der da også den formildende omstændighed, at DR netop det år forsøgte at "relancere" grandprixet som lidt mere "nutidigt og kvalitativt"; det år var der ingen Keld & Hilda, men i stedet navne som Master Fatman og Lars Muhl – og vindersangen var skrevet af Lise Cabble fra daværende Miss B. Haven.)
 |
| Master Fatman i dansk Melodi Grand Prix 1995 |
Uanset hvad, så var det for mig et meget modigt valg. Jeg følte, jeg satte alt over styr! For en enkelt nats rus – og honorar. (Senere blev jeg dog ansat på Filmskolen, hvor jeg havde været tidligere elev. Så jeg fik skam "et ordentlig" job igen – og flere gode siden;-)
I det hele taget har min karriere-livsvej taget mange underfundige og overraskende krumspring. Jeg har siden gymnasiet ofte været frustreret og haft svært ved at finde min retning og rette hylde. Uanset, hvad jeg gik ind i, føltes det blot som endnu en sidevej, der ingen steder førte hen.
Jeg deler altid min personlige karriere-historie med mine kursister (i lektionerne om Karriere-området). Ikke fordi, det er særlig interessant i sig selv. Men det, der er interessant er, at alle mine jobs har lært mig noget, som jeg siden hen fik brug for – og som jeg bruger i mit arbejde den dag i dag.
Så hvis du også er en af dem, der har gået mange "omveje" så vid, at det IKKE er omveje, men lige præcis er alle de veje, der skulle til, for at føre dig derhen, hvor du er i dag. Og ja, nogle gange må vi ned og kigge ad en masse sideveje, før vi finder tilbage til Hovedvejen. Men vi tager altid noget med tilbage – som bidrager til, at vi kan gå vores skridt på "den rigtige vej".
Hvad har du lært af nogle af dine "mærkelige" jobs? Kan du finde en mening med galskaben – trods alt?
Så hvis du også er en af dem, der har gået mange "omveje" så vid, at det IKKE er omveje, men lige præcis er alle de veje, der skulle til, for at føre dig derhen, hvor du er i dag. Og ja, nogle gange må vi ned og kigge ad en masse sideveje, før vi finder tilbage til Hovedvejen. Men vi tager altid noget med tilbage – som bidrager til, at vi kan gå vores skridt på "den rigtige vej".
Hvad har du lært af nogle af dine "mærkelige" jobs? Kan du finde en mening med galskaben – trods alt?
 |
| Lars Muhl på scenen med "Europa" i Melodi Grand Prix 1995 |
PS!
I dag udgav Lars Muhl et meget smukt blog-indlæg om OMFAVNELSE & KYS – og de dybere spirituelle dimensioner heraf. Hvilket endnu engang understreger Skæbnens uransaglige veje. I dag er han forfatter og viismand – men han stillede faktisk op i selvsamme Melodi Grand Prix, som jeg var værtinde på;-) Inden showet rendte vi allesammen rundt i sminken i nogle meget usexede badekåber. Jeg kan huske vores blikke kort mødtes i den lange gang – og jeg tænkte; "Han ligner en engel, der er gået helt forkert." Og sådan havde jeg det også lidt selv – selvom det også var rigtig, rigtig sjovt. Livet bragte os heldigvis ind i en helt anden fremtid, hvor vi begge kan baske bedre med vores vinger ...
