Vil du lære at indrette dit hjem med Feng Shui Baguakortet?

Ranvita la Cour er forfatter til to inspirerende bøger om indretningens psykologi; "ELSK DIT HJEM
fra A til Å" (2010) og "ELSK DIT SOVEVÆRELSE –AT FORANDRE DIT SOVEVÆRELSE KAN
FORANDRE DIT LIV", (2013) Begge bøger er udkommet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

onsdag den 23. november 2011

Gør som jeg siger, ikke som jeg gør ...


Forleden fik jeg en mail fra kvinde, der skrev at, hun havde været så begejstret for mig, min bog og det jeg laver, at hun til sidst var begyndt at både klæde og indrette sig på samme måde.

Men – som hun nu skrev til mig: "Til sidst forsvandt jeg for mig selv. Hvidt tøj har f.eks. aldrig klædt mig. Først nu kan jeg se ironien i, at du gentagne gange i bogen opfordrer til,  at man skal være sig selv, være modig og gøre som man selv har lyst til. Det glemte jeg alt om i min begejstring:-) "

Da jeg fik denne mail, mindede det mig om, hvor vigtigt det er, at vi holder fast i os selv – uanset, hvor betaget vi er af noget andet; det være sig en person, en bestemt stil eller en aktuel trend.

Af samme grund er jeg meget tilbageholdende – og har det dobbelt – med at vise mit hjem frem. For jeg ved, det er så let at tro, tænke eller føle, at DET Ranvita gør, det MÅ da være det rigtige. Og det er det ikke. Ikke nødvendigvis. Sådan som jeg indretter mit hjem er kun det rigtige for MIG. Ikke for DIG.

Hvis du gør som jeg gør, så mister du sig selv. Hvilket er præcis det modsatte af mit budskab og det som alle mine kurser handler om; nemlig at finde (endnu mere) hjem i dig selv (og dit hjem).

Det er muligt du falder for mit lyserøde chatol – men det er også (meget) muligt, at det vil falde helt ved siden af hjemme hos dig. Det er muligt, du også synes min nye lampe er fed – og måske er den også fed hos dig. Who knows? But no garanty! Og selv om jeg elsker farven hvid, så har regnbuen en uendelig palette af farver, som kan berige vores liv. Og du kan vælge lige præcis dem DU elsker ...

Mit hjem er hverken mere eller mindre "perfekt" end dit. Jeg er et helt almindelig menneske med en helt almindelig økonomi og de begrænsninger det giver i forhold til at skabe "et drømmehjem". Men jeg elsker mine hjem – også uanset, hvor uperfekte, ufærdige eller midlertidige de er. Og jeg nyder at drysse god energi ud over hver eneste kvadratmeter hver eneste dag. Det er ikke altid noget man "kan se". Men det er noget man kan mærke. Det er en vibration, en energi – som ikke lige handler om, hvilke møbler, der står hvor, eller hvilken farve væggen har. Jeg har besøgt adskillige flot indrettede hjem – hvor der ikke var for 10 kroner sjæl og hvor vibrationen var flad som en femmer. På trods af alle de fine ting, der stod helt rigtigt.

Og hver gang jeg deler mit budskab – som vitterlig kommer fra hjertet – skaber det ringe i vandet. Mine bøger, foredrag og kurser får hundredevis af mennesker til at opleve deres omgivelser  med nye øjne og erkende nye ting om deres eget liv, hvilket ofte sætter imponerende processer i gang. Jeg får jævnligt de vildeste beretninger.

Så bliv endelig ved med at gøre som siger:-) – og lad dig for guds skyld inspirere! Men gør kun som jeg gør, hvis det helt tilfældigvis lige føles rigtigt. For dig. Og den du er.

lørdag den 13. august 2011

Se mit hjem i svenske "Alt i Hemmet"



"En karamel ved havet" (A caramel by the sea") hedder artiklen om mit hjem i månedens udgave af det svenske interiørmagasin "Alt i Hemmet"

Kind of strange titel, I find. But anyway - I LOVE caramel, so that's fine with me! (But I've never heard of a caramel home though ...?)





På sidste side giver bladet ideer til, hvordan man kan få samme stil."Rosa Romantik" kalder de det. (Oh, Dear. But true, I guess ...) Og i øvrigt super godt ramt med lyserød te-kop, dukkehus og en humoristisk guldramme:-)


PS: Magasinernes produktionstid kan ikke helt følge med min flytte-kvotient, så billederne her er fra sidste sommer:-)

But if you're in Sweden - go and grap it:-)


torsdag den 11. august 2011

Ak – Kenzo sprak!

Så døde Kenzo i min seng.

Altså det smukke sengetøj, som jeg købte for 6-7 år siden ... og som jeg har sovet i non-stop kun afbrudt af vask-og-tørring. Min bedste investering nogensinde.


Og selv om jeg er i sorg, må jeg tilstå, at jeg allerede har forelsket mig ...

I et nyt sengesæt. Som er værdig til Kenzo's efterfølger.

Det er fra Designers Guild (hedder "Darly") – og jeg er vild med "dobbelt-effekten". Mørkt, eksotisk, mystisk og dekadent på den ene side; feminint, smukt og romantisk på den anden side. Og min kæreste elsker det lige så højt, som jeg gør. Truly!


PS!
At sove smukt får dig til at føle dig smuk ...
Selvfølgelig skal du også "vide det indeni", men dine omgivelser kan "træne" dig og give dig et hint!


Kenzo-sengetøjet er heldigvis foreviget i min bog "Elsk dit hjem",
mens det endnu stod i sin glans. Se evt. side 96.



PPS! Hvor finder jeg mit sengetøj?
Mange spørger mig, hvor jeg finder mit sengetøj. Nu er det faktisk sjældent jeg investerer i det, men LIGE NU kan du garanteret gøre et godt udsalgskup i Illums Bolighus, hvor de har mange gode mærker. Desværre har de ikke Designers Guild, men det kan du få mange andre steder i hele landet (se forhandler-listen på mit blogindlæg om "Aftenshowet") Du kan også gå direkte på www.designersguild.co.uk – bare for at se sortimentet – eller få nogen til at købe noget med hjem til dig. Udover mit Designers Guild sengetøj har jeg et silkesengesæt fra SengBad, et Himla-sæt, et smukt Lene Bjerre-sæt og et lækkert hør/linned sæt fra italienske Bellora/1889 (fra Illums Bolighus) Du kan også researche hjemme fra sofaen ved at google på "smukt sengetøj" eller "beautiful duvet cover" og vælge billed-søge-funktionen (sidstnævnte er vigtigt!)


fredag den 5. august 2011

Hvor føler du dig hjemme?

Ranvitas barndomshjem anno 2011.


Ja, jeg spørger jo nok, fordi det er et af de spørgsmål, jeg selv bruger rigtig meget tid på at "undersøge" (og derfor viede en hel lounge-aften til sidst i juni:-)

Poeten David Whyte siger, at mennesket er det eneste levende væsen, der er i stand til at bringe sig selv "i eksil."

Træer, planter og dyr hører til der, hvor de er født. Et birketræ hører ikke hjemme i en 2-værelses lejlighed – den hører naturligt til i skoven eller i en have. Og hvis det "fødes" i en villahave, kan det ikke bare flytte til en skov. I naturen bor træerne, planterne og dyrene, der hvor de bor. Ikke så meget bullshit ...

Mennesket derimod hører sådan set kun til "på jorden". Men den er som bekendt stor ...og vi kan vælge, at vi vil bo et helt andet sted, end der hvor vi tilfældigt lander ved vores fødsel. Ikke bare vælge en helt anden landsdel eller by, men også et helt andet land ...

Jeg har flyttet land og rige rundt siden jeg blev født. Når folk spørger "hvor jeg kommer fra" kan jeg ikke sige andet, end at jeg er født på Rigshospitalet. Men derfra har det været flik-flak hver andet år mellem Nordjælland, Djursland, Sverige, Sydsjælland, København – og så forfra igen ...
Så jeg kan ikke sige andet, end at jeg kommer "fra Danmark". Men ikke rigtig fra noget bestemt "sted" i Danmark ... Og måske er det derfor jeg grundlæggende føler mig lidt hjemløs (selv om jeg elsker alle mine hjem for hver deres gave).

Hele sommeren kørte jeg hver morgen forbi mit "fødehus". Det hus jeg boede i, da jeg blev født, og indtil jeg var 1-2 år. Og jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, om der mon var en grund til at Eksistensen i hine dage "landede" mig her? Om det bare ER her omkring jeg skal have min base, mens jeg er her på jorden ...? At jeg måske ikke behøver opfinde den dybe tallerken?

Ranvitas barndomshjem (og mors bil) anno 1968. 
Kun hækken er blevet højere.


Jeg elsker Nordsjælland. Min far himler over huspriserne, og synes vi skal flytte til Jylland. Eller Fyn. Og han har jo ret. Der er jo også smukt. Og vi kan få meget mere hus for pengene. Men jer er lidt bange. Bange for om jeg vil føle mig endnu mere fremmed, end jeg gør i forvejen ...

Og så er der jo også udlandet. Jeg har sært nok følt mig meget mere "hjemme" når jeg har rejst. I Californien og i Australien. I Frankrig og Mallorca, – ja, selv i Kenya, var jeg parat til at slå mig ned.

Hvordan ved du, at du "hører til"- der, hvor du er lige nu?

(Prøv evt. at hør det her klip fra mit juni-foredrag: Hjem til sjælen)

torsdag den 7. juli 2011

Skønhed som meditation


Det kan godt være det er gråvejr. Og mængden af udfordringer og opgaver i mit liv er højere end birketræet i min have.

Men ved du hvad ...

Når jeg ser på den her rose på mit bord, så kan alt det dér være ligemeget.

Så forsvinder gråvejret. Og bekymringerne. Og støjen.

Når jeg ser på den her rose (som var sidste overlevende fra en buket) så står tiden stille. Et øjeblik. Jeg synker ind i dens skønhed. Og dens væsen fylder mig med ny energi.

Det er ren meditation.

Det er derfor jeg er så vild med skønhed ...

Skønhed er som et mantra, der bringer mig hjem. Igen og igen.

Ha´en smuk dag ...

PS!
Det behøver ikke koste en bondegård at skabe skønhed omkring dig. Det her rosenhoved har kostet ca. 6 kr. og koppen fandt jeg hos en marskandiser for en femmer. Så der er for 11 kroner skønhed her.

Og i dag var det nok til at "redde" min dag – og bringe mig et bedre sted hen, end jeg var. 

Billigt sluppet, syns jeg ...

lørdag den 2. juli 2011

Aftenshowet DR //Backstage


I tirsdags (28. juni)  var jeg en tur forbi DR's "Aftenshowet". 
Her lidt backstage-fotos:-)


Bliver briefet om slagets gang af den søde regissør ...


Afprøver Aftenshowets studie;  'sætter mig i gæsternes sted'.

Er der god feng shui i Aftenshowets studie?

Svaret er: Ja - og nej!

Det positive:
Det er altid god energi at være ude i fri natur. Vi bliver mere uformelle og afslappede (hvilket sikkert også er hele ideen med at rykke tv-programmet ud af studiet).

Det problematiske:
Samtidig er det også overvældende at være på udebane hele tiden. Vi kan blive mere trætte/udmattede end vanligt eller føle os lidt forvirrede og rastløse. Mangle fokus. Vores sanseapperat skal nemlig holde styr på alle de 'fritflyvende' energier. Derfor er det vigtigt at have en tryg base at trække sig tilbage til, så krop og sjæl ikke føler sig på "herrens mark" hele tiden. Men selve studie-pavilionen er også åben - bortset fra nogle transparente skærme bag til. Så det ville være rarere for alle, at der var lidt mere "hjemligt" - lidt mere "indrettet" her. Høje ting, der skærmer af. Dybe, mørke farver for tryghed og varme. Og bløde møbler som også signalerer "tryg base" og beskyttelse. De har skabt lidt dekoration med nogle billeder/fotos på bagvæggen. Dem ville jeg sætte i rammer - billeder uden rammer virker sloppy, sjusket og useriøst. Og male en dyb, flot farve bagved. Eller en fotostat med naturmotiv, for at matche de andre skud, der har ægte natur bag sig. 
 De røde stole giver god ild-energi - og det er godt, at de har lidt ryglæn, for alle gæsterne sidder desvære med ryggen til strandparken !!(og så tæt på scenekanten, at man føler sig usikker på at skvatte ned!) I sådan en situation burde de have haft højt ryglæn. Stolene er selvfølgelig placeret sådan, fordi det giver den bedste baggrund i billedet af gæsterne. Men det er ikke et rart sted at sidde. Så det er godt at det hele alligevel skal gå hurtigt!  Når vi sidder med ryggen til "det hele" føler vi os ubevidst utrygge. Det er altid ubehageligt, når man ikke kan orientere sig i forhold til det der sker bag ryggen. Vi har jo ikke øjne i nakken. I stedet bruger vi en del af vores energi på at være ekstra opmærksomme. Energi vi kan bruge til noget andet, når vi har god "rygdækning". Du finder aldrig en direktør siddende med ryggen til døren!  Jeg forklarer princippet i "Elsk Dit hjem"-bogen i kapitlet "Powerspots". Det er et af de feng shui principper, som er guld værd at kende. Og at følge.

Hvorfor er (alt det her) vigtigt?
Når vi har det godt performer vi bedre! Det gælder både gæster, værter og hele holdet. Optimale forhold giver optimale præstationer. Spørg bare en sportsmand om det! En dårlig bane og skæve dæk gør ingen Formel 1-vinder! 
Og hvis du skal have en gæst til at afsløre nogle dybe, evt. meget personlige ting, så skal vedkommende føle sig tryg. Når vi er utrygge giver vi mindre af os selv. Vi holder facaden. 


Så er sengen redt efter alle kunstens regler.
Resultatet beundres af værterne Abdel Aziz Mahmoud og Kristian 'Krede'.


Og så spises der is ved isvogenen ... 
Jeg valgte min yndlingssmag; Rabarber og Lakrids 
– sjovt nok samme farver som sengetøjet, lys rosa og mystisk sort:-)


Puster ud i skarpt aften-solskin på det lækre silke-sengetæppe (fra Designers Guild
Det er genialt, at det har to forskellige sider - så kan du vælge og skifte alt efter humør. Og så er det bare SÅ god kvalitet, så blødt. Umuligt at slide op. Det kan gå i arv til din datter!


Hm ...(lidt) Svært at få en seng til at se lækker ud på en græsplæne med cykler i baggrunden! Og her er den allerede blevet "uglet" af nysgerrige pilfingre. Men "live" så det nu ret dejligt ud!



Så pakkes der sammen! 
Bagefter ventede et grill-fødselsdagsparty på min mors husbåd, så det var en skøn afslutning på dén aften.

Se indslaget her:


SERVICE-INFO:

Her er hvad jeg brugte:

Til at bygge fundamentet op:
Sengekappe i hør, 399,- kr.  (fra H&M Home)
Sengegavl ('Beitstad' fra Ikea) 1.299,- kr.

Til at booste energierne, løfte selvværdet og inspirere sexlivet!
Sengetøj "Darly" (fra Designers Guild)
Quiltet sengetæppe i silke  (fra Designers Guild)
2 store quiltede puder i silke (fra Designers Guild) - som fundament bag hovedpuderne. Giver en rigtig god støtte når man f.eks. læser/ser film i sengen. Ufattelig lækker kvalitet. Tykke, solide, bløde.
Runde puder (fra H&M Home.) De havde den rette form og farve til formålet, men er desværre alt for syntetiske.

Den indiske foldeskærm er fra Tine K
Fin til at skærme af omkring sengen især hvis du har andre funktioner i soveværelset. Jeg bruger den selv til at slænge sengetæppe og tøj/nattøj på:-)

Mange har spurgt til min kjole – den er et second-hand fund fra Californien.

Og her kan du finde det lækre sengetøj:

København: www.schwarz.dk 
Hillerød: www.agtex.dk

torsdag den 30. juni 2011

Homemade is Heartmade ...


I dag fik jeg mine nye bøjler - fundet og bestilt på Etsy.Com hos Selina Lake.

TYKT polstrede med indvendigt satinfoer. Laves kun i unika-eksemplarer (du kan dog vælge dine yndlingsfarver). Og jeg føler mig straks inspireret til at lave flere – i mine egne yndlingsstoffer ...så! - eh, lets get stuffed this summer!

etsy.com kan du i øvrigt finde alle mulige skønne handmade-homemade ting, både tøj og boligtilbehør.

Og alle disse hjemme-kreationer er jo med til at give dit hjem sjæl og personliged!

Genialt sted at shoppe, hvis du ikke lige selv har tid ...(eller hvis du mangler et par kreative ideer),

PS: Kjolen er også et second-hand-fund (fra Encinita, Californien)
Havde den på i DR's Aftenshowet forleden! Sender link og backstage-fotos i næste blogindlæg!

fredag den 10. juni 2011

Kunsten At Være Kreativ ...

... handler om at stille spørgsmål!

Det er ikke særlig jante-lov-venligt at udnævne sig selv til ekspert, men efter mange års selskab med hende der Ranvita, må jeg erkende, at hun altså er lidt af en ekspert udi løsninger baseret på "nød-lærer-nøgen-kvinde-at-spinde"-princippet.

Da jeg stod og manglede et fødselsdagskort til en veninde, der skulle fejre sin runde fødselsdag i Paris, endte hun med at få et very-much-very-homemade kort med i kufferten. Med Eiffeltårne og silkesnore og 50 €uro, som hun selv kunne købe sig en vaskeægte Paris-fødselsdagsgave for.



Før jeg fik barn elskede jeg at lave sådan nogle ting. At pynte de vildeste kreative lagkager. Lave hjemmelavede kort og skønne gaveindpakninger.

Efter jeg fik barn ...forget it! Synes ikke jeg havde tid til det. 

Men nu har jeg indset, at det er noget jeg simpelthen må tage mig tid til. For jeg tror, det er sundt. At nørkle med "noget helt andet" end arbejde og husarbejde. At opfinde noget "ud af ingenting". At skabe. Og at give.

Eller som Sonia Choquette formulerer det i sin bog "Svaret er enkelt"; "At være kreativ betyder simpelthen, at vi får noget nyt ud af noget allerede eksisterende". 

"Ja, ja – men DU er også bare så kreativ," kunne man indvende. Ja, måske. Men det tror jeg, vi alle kan være! 

At være kreativ handler bla. om at stille spørgsmål. Og blive ved med at stille spørgsmål.

At være nysgerrig. Være detektiv. På evig opdagelse. At turde være spontan, turde lave fejl og turde slippe det indre barn løs. Glemme alt om, hvorvidt det nu blir flot, perfekt, eller dit eller dat.

Og så stille spørgsmål.

Spørge - og blive ved med at spørge. Og lytte til alle svarene. Og lade svaret lede til det næste spørgsmål.


I mit tilfælde med fødselsdagskortet kunne det lyde sådan her:

Hvad har jeg på lager af materialer? 
(Well, det står ikke så godt til; valget står mellem nogle kedelige hvide A5-konvolutter og nogle små lyserøde, jeg engang har købt. Hvilket dog gør valget let!) (Og viser du ikke behøver have et stort lager.)

Hvordan kan jeg gøre den her kuvert mere interessant – mere personlig til modtageren?
Måske skrive, tegne ... eller klistre noget på?

Hvad kunne man klistre på?
Hm... noget med Paris? – eller et billede af fødselsdagsbarnet? (Da jeg havde et billede af Eiffeltårnet på min opslagstavle blev det dét. Jeg tog et par fotokopier, så jeg havde mange tårne at eksperimentere med)

Hvordan kan det her billede passe til den her kuvert ?
Hm... det gør det ikke rigtigt. Jeg må hitte på noget!

Hvad kunne man gøre ...? (Bemærk, endnu et spørgsmål, der sikrer at jeg ikke går i stå med en lille bitte kuvert og nogle noget større Eiffeltårne) 
Hm, jeg må skære det over! Men hvordan så lukke kuverten? Med lim, tape, klisterbånd ... eller en snor? Og hvad med pengesedlen? - det er da for kedeligt, hvis den bare skal ligge i kuverten! Hvad kan jeg finde på...? 

Og sådan fortsætter det. Det ene spørgsmål efter det andet. I een uendelighed. 

(Løsningen blev i øvrigt, at jeg indeni kuverten lavede en sammenfoldet "blomst" af 4 små Eiffeltårne. Når hun foldede tårnene ud, åbenbarede der sig, som en lille gemt skat,  en sammenfoldet pengeseddel i inde i midten.)

Og det er præcis samme metode du kan benytte dig af, når du indretter og vil skabe dig et personligt hjem.

Hvis du i forhold til et projekt – professionelt som privat – eller i din indretning – går død i en proces, eller generelt "ikke føler dig kreativ, så er det fordi du ikke stiller spørgsmål (nok).

Så husk at stil spørgsmål! Masser af dem. Og især hver gang du går i stå. 

tirsdag den 3. maj 2011

To Ting Du Kan Lære af Dronning Margrethe, Hvis Du Er Selvstændig


1.) Gør dit skrivebord til en majestætisk oplevelse med to store, smukke lamper (i stedet for en enkelt snoldet een, der ligner noget fra en kontorbutik eller studentertiden). Det giver pondus og styrke, så ingen – især ikke dig selv – er i tvivl om, hvem der er Direktøren. Det indrammer og markerer også tydeligt din "arbejds-scene". (Især et godt valg, hvis du har hjemmekontor i stuen.) De smukke skærme bidrager med noget tekstil, hvilket ofte er i undertal på kontoret. For hvem siger kontoret skal ose af PLIGT, hvis det kan emme af NYDELSE?

 

2.) Altid en frisk buket blomster på bordet. Den behøver ikke være stor! Kan være lidt grene fra haven og et par roser fra en anden buket. Men sørg for, at den er der. Og jo – den MÅ da gerne være stor:-) Gør, hvad du kan, med det, du har. Du kan også bruge en silke/stofblomsterbuket, hvis du kender dig selv godt nok til at vide, at en uge flyver hurtigt, og du ikke får en buket på bordet hver mandag. For som Dronningen her siger: "Det perfekte er ikke altid så vigtigt". Dit kontor skal ikke være perfekt (Gaaab!) – men det må meget gerne være SMUKT!

God Arbejdslyst. Også til søens folk ....

onsdag den 23. marts 2011

En crash landing ...


Et fly kan lande på to måder:

Let og elegant, hvor hjulene rammer jorden som et perfekt kys. Eller meget hårdt og 'bumbende' (hvor man næsten kan høre hjulene kradse afsalten op i landingsbanen)

Sådan landede jeg her i mit nye hjem. 

En crash landing, kunne man kalde det. 

Ja, jeg ville ned på jorden. Og dét kom jeg så.

Den første tid var præget af daglige udfordringer. 
Så viste det sig at kloakken var ulovlig. Så var vandrørene sprunget. Så gik vaskmaskinen i stykker. Så var der fugt (og lugt!) problemer i et af værelserne. Så gav brændeovnen sviende øjne og ondt i halsen …
Til sidst spekulerede jeg på, om der mon ville dukke et lig op, hvis jeg begyndte at grave forårsløg ned i haven …

Det hele var så kaotisk og ubekvemt, at vi i perioder måtte søge husly hos venner og familie. For at trække vejret. Og lade op til næste hold af udfordringer.

MEN. 

Lad det være skåret i granit: Jeg fulgte mit hjerte (som du kunne læse i mit januar-nyhedsbrev) Sagde farvel til den guddommelige havudsigt på strandvejen for at få mere jordforbindelse og mere "simple living" (ja, tak det skal jeg love for)  Og trods startvanskelighederne (eller landingsforholdene, skulle jeg måske sige ...) fortryder jeg ikke et sekund.

Jeg har lært så meget, at jeg næste gang ikke bare lander bedre - men formentlig også undgår et styrt.

Pointen?

Selv om du følger dit hjerte (og tager et kæmpe spring) er det ikke sikkert du bliver kæmpe-meget-mere-lykkelig. Lige med det samme.

Men det er heller ikke så vigtigt. 

For det er stadig et skridt i den rigtige retning. Også selv om det måske ikke var det helt rigtige spring. Og det er værd at huske. 

Især når hjulene kradser på landingsbanen. Eller røgen stadig oser lidt i næsen …

Det kræver mod at lette fra jorden, og kaste sig ud i noget nyt.  Og nogen gange lander man lidt hårdt. Men hellerere det end at sidde i transithallen og vente. Og slumre. Og løse krydsord. Og vente på den perfekte landing. 

fredag den 4. marts 2011

At Vælge Kærligheden


I dag anbragte jeg det her foto i mit Kærlighedsområde.

Efter en intens flytte-kaos-tid, hvor dialogerne mest har kørt på "Ved du, hvor er dåseåbneren/gryden/barbermaskinen/skocremen er?"(lettere irriteret) og  "Og gider du ikke snart køre på affaldsstationen med de der 30 sorte sække?" (meget irriteret) gik det op for mig, hvor absurd det er, at den man elsker allermest nogen gange er den, man opfører sig mindst elskeligt overfor.
(Jeg er sikker på, at vaskemaskine-manden, blikkenslageren og kloakmesteren, som alle har været forbi her i januar og februar har fået flere smil på een dag, end min kæreste har fået den sidste måned.)

Derfor skal det her billede nu minde mig om, at jeg hvert øjeblik kan vælge. Mellem kærligheden til min kæreste – eller krigen.

Yoko & Lennon er nogle af mine forbilleder -– på mange forskellige måder, men især i forhold til kærlighed.

Hvordan står det til i dit Kærlighedsområde?

Er der måske – bare en lille bitte ting – du kan gøre, som kan løfte energierne?

tirsdag den 22. februar 2011

Fra skod til skøn


Selvom man er blevet den heldige ejerinde af et lille bitte skod-køkken er der jo ingen grund til at gøre ondt værre. Så i eftermiddag peppede jeg lige køkkenskufferne op.

Og nej, jeg har ikke brugt en uge på at vælge tapet. Det var en stump af en rulle jeg havde liggende, så der hersker ikke de store tanker (eller udgifter) bag.

Men når det nu skal være, så passer det sort/hvide mønster jo fint i mit Karriere-område, hvor de sorte farver giver en god støtte.

PS: En lille hemmelighed!
Selv om mit køkken ikke er en fryd for øjet (endnu i al fald) så er det faktisk (sjovt nok) det mest praktiske og velfungerende køkken jeg længe har haft!

1. Det er superlet at nå alting, uden at flytte fødderne mere end maksimalt 5-10 cm. Ja, centimeter!
(Før havde jeg mindst 4-5 skridt fra gasblusset til køleskabet. Hver vej. Men så var der jo også havudsigt inkluderet ...)

2. Det er lynhurtigt at rydde op – der er simpelthen kun plads til (temmeligt) begrænset rod. Og det tager den halve tid at tømme opvaskemaskinen og i det hele taget sætte ting på plads.
(Før kunne jeg være dage om at få køkkenet "nulstillet"!) (Og jo, det ved Jer, der har besøgt mig i travle perioder, alt om :-)

tirsdag den 8. februar 2011

Den røde tråd


I går, da jeg ryddede op i min pung, faldt jeg over det her stykke snor. 

Jeg havde faktisk glemt alt om den. Men der var en ganske særlig grund til, at jeg havde gemt netop denne røde snor.

Den var nemlig bundet rundt om den rugbrødssandwich jeg fik, da jeg "flytte-camperede" på Hotel Guldsmeden i København lige efter nytår.

Roomservice-rugbrødssandwichen var pakket ind i gammeldags madpapir og indbundet i rød snor – ligesom en lille gavepakke! Med sløjfe og det hele.

Det er lige præcis sådan noget, jeg elsker. 

At have øje for detaljen. 

Og sådan er det hos Guldsmeden. 
Der er en rød tråd gennem hele deres udtryk; en rød tråd, der signalerer "Vi tænker på dig" og " Vi vil give dig en oplevelse". Og det får man. Lige fra de specialdesignede morgenkåber på værelset og de keramiske krus på morgenbordet (i eget design, med guldsmede på! ) – og til rugbrødssandwichen. Det havde jo været "nok" bare at servere den, eller pakke den ind. Men den røde snor – dét er kærlighed. Det dér ekstra, som kræver at 'nogen' har tænkt sig om. Har tænkt på modtageren. Med omsorg for detaljen og kærlighed til modtageren.

Det er det, jeg kalder en "act of love". 

Efter tre dage i Guldsmedens spa med boblebad, sauna og massage –  og ikke mindst i badekarret på værelset foran himmelsengen (!) og de lækre øko-cremer på badeværelset (som man bare kunne bruge løs af) …så er dét, der gjorde mest indtryk på mig, faktisk den der lille røde snor rundt om "madpakken." (Og den har nok kostet mindre end badekarret ...)

Husker du, de røde tråde i dit liv? (og din business)
De små ting, der tilsammen udgør dit personlige fingeraftryk. Og betyder mere end man lige tror.

PS: Jeg boede på Guldsmedens Hotel Axel, i Junior Suiten, den med badekar "i stuen" (det hvide stenkar der anes bag Elvira) – og det blev flittigt brugt. Det står på en lille forhøjning af strandsten. På sildebensparketgulvet ligger ægte tæpper. (Igen; den røde tråd ...) Der er spa afdeling i kælderen og det var genialt til at heale mine ømme og trætte flyttemuskler. Og så er personalet fantastisk kompetente. Der var både krummer og kærlighed i dem alle. Sikke en personalepolitik!
Se evt. mere her: www.hotelguldsmeden.com


fredag den 4. februar 2011

Født igen



Da jeg ringede til mit lokale kirkekontor i dag, for at få en ny navneattest – og i den anledning fortalte, at jeg lige er flyttet, svarede kordegnen i røret: "Det ved jeg da godt! Jeg læser dit nyhedsbrev."

Hvor er det herligt at blive en del af et lokalmiljø:-)

Det 'pudsige' er, at jeg netop er flyttet tilbage til åstedet – ca. 700 meter fra det hus, jeg blev født i, for 42 år siden.

Og i dag fik jeg så min "nye"  dåbsattest.

Velkommen hjem.

I mere end een forstand (?)

Det fik mig til at tænke på, om vores første hjem (altså udover dét, inde i mors mave) måske har en påvirkning … på et eller andet, ubevidst, subtilt plan?

De sidste par år i Hellebæk/Hornbæk har jeg følt mig mere "hjemme" end alle mine år i København. Og mere hjemme end i alle mine barndomsår, hvor mine forældre rakkede rundt mellem Sverige, Djursland, København og Sydsjælland. 

Måske er det fordi, der er en del af mig og mine celler, der stadig "husker"? Måske, fordi jeg er ... tæt på "åstedet"?

Det fik mig til at slå op i min bog, Elsk Dit Hjem fra A til Å ,og genlæse kapitlet  "Beliggenhed". 

Og ja, det blev med et smil på læben:-)


"Du kan føle dig hjemme, langt hjemmefra - i en en helt anden del af verden, end hvor du er født, eller i en helt anden by. Eller det kan være, du skal tilbage til, hvor du kom fra for at føle dig rigtig hjemme. "

Hm ...

For mig er begge dele nok sandt. 
Jeg føler mig i hvert fald rigtig godt hjemme, der hvor jeg tilbragte mine første barneår. Og jeg er samtidig overbevist om, at jeg endnu har et "andet hjem" til gode, et sted ude i verden. Det kunne være Mallorca. Eller Hawaii. Eller Sydfrankrig. Det vil tiden vise.


Du kan høre hele kapitlet her: (det varer ca. 3 minutter)



Eller bare snuppe et par enkle linier fra bogen nu:

"At købe et hjem uden at vægte beliggenheden højt svarer til at købe et par sko to numre for små, blot fordi farven eller designet lige lokker. Uanset, hvor skøn skoen er, vil den før eller siden begynde at gnave."

og senere ...:

"En forkert beliggenhed vil gøre sjælen hjemløs og give dit hjerte hjemvé for evigt."


Og hvad med dig? Er du havnet det rigtige sted? (Lige nu ...)




onsdag den 26. januar 2011

Posten skal jo (stadig) frem


Selv om mit hjem er pakket ned i et 2-cifret antal flyttekasser, skal posten jo stadig ud. Bogen skal skrives færdig, nyhedsbreve sendes ud og kurser foreberedes.

Så nu sidder jeg her i stuen ... flankeret af 30-40 flyttekasser.

Aldrig har mit "nye" skrivebord (kreeret til anledningen, tju hej) været så tomt!

Det er egentlig helt befriende at arbejde uden alle de "ting" omkring sig.
(Øh ...hvis man lige ser bort fra bjerget af flyttekasser...)

Kun det mest nødtørftige er pakket ud; computer, regnskabsmapper – og mine Buddhaer. (Beklager, at den smukke ordkidé ved siden af lanternen ikke kom med på billedet)

Jeg nyder det, selv om det er lidt nøgent. Det føles virkelig som at "starte på en frisk".

Nu behøver man jo ikke ligefrem flytte hele sin residens, for at opnå samme følelse.

Men du kan lade som om.
Rydde hele dit skrivebord. Tømme reolerne i flyttekasser. Og så begynde forfra.

Vi er nemlig meget mere "kræsne" med, hvad vi gider have stående, når vi skal sætte tingene IND i reolerne, end når vi forsøger at luge ud i det, som allerede fylder dem.

Det er lettere at vælge til - end fra.
Når vi vælger til, føler vi at vi får noget. Når vi skal vælge fra, føler vi at vi mister noget.

I disse dage er det en fryd at vælge til. Og sortere fra.