Da jeg ringede til mit lokale kirkekontor i dag, for at få en ny navneattest – og i den anledning fortalte, at jeg lige er flyttet, svarede kordegnen i røret: "Det ved jeg da godt! Jeg læser dit nyhedsbrev."
Hvor er det herligt at blive en del af et lokalmiljø:-)
Hvor er det herligt at blive en del af et lokalmiljø:-)
Det 'pudsige' er, at jeg netop er flyttet tilbage til åstedet – ca. 700 meter fra det hus, jeg blev født i, for 42 år siden.
Og i dag fik jeg så min "nye" dåbsattest.
Velkommen hjem.
I mere end een forstand (?)
I mere end een forstand (?)
Det fik mig til at tænke på, om vores første hjem (altså udover dét, inde i mors mave) måske har en påvirkning … på et eller andet, ubevidst, subtilt plan?
De sidste par år i Hellebæk/Hornbæk har jeg følt mig mere "hjemme" end alle mine år i København. Og mere hjemme end i alle mine barndomsår, hvor mine forældre rakkede rundt mellem Sverige, Djursland, København og Sydsjælland.
Måske er det fordi, der er en del af mig og mine celler, der stadig "husker"? Måske, fordi jeg er ... tæt på "åstedet"?
Det fik mig til at slå op i min bog, Elsk Dit Hjem fra A til Å ,og genlæse kapitlet "Beliggenhed".
Og ja, det blev med et smil på læben:-)
"Du kan føle dig hjemme, langt hjemmefra - i en en helt anden del af verden, end hvor du er født, eller i en helt anden by. Eller det kan være, du skal tilbage til, hvor du kom fra for at føle dig rigtig hjemme. "
Hm ...
For mig er begge dele nok sandt.
Jeg føler mig i hvert fald rigtig godt hjemme, der hvor jeg tilbragte mine første barneår. Og jeg er samtidig overbevist om, at jeg endnu har et "andet hjem" til gode, et sted ude i verden. Det kunne være Mallorca. Eller Hawaii. Eller Sydfrankrig. Det vil tiden vise.
Du kan høre hele kapitlet her: (det varer ca. 3 minutter)
"At købe et hjem uden at vægte beliggenheden højt svarer til at købe et par sko to numre for små, blot fordi farven eller designet lige lokker. Uanset, hvor skøn skoen er, vil den før eller siden begynde at gnave."
og senere ...: