Posten skal jo (stadig) frem

Selv om mit hjem er pakket ned i et 2-cifret antal flyttekasser, skal posten jo stadig ud. Bogen skal skrives færdig, nyhedsbreve sendes ud og kurser foreberedes.

Så nu sidder jeg her i stuen ... flankeret af 30-40 flyttekasser.

Aldrig har mit "nye" skrivebord (kreeret til anledningen, tju hej) været så tomt!

Det er egentlig helt befriende at arbejde uden alle de "ting" omkring sig.
(Øh ...hvis man lige ser bort fra bjerget af flyttekasser...)

Kun det mest nødtørftige er pakket ud; computer, regnskabsmapper – og mine Buddhaer. (Beklager, at den smukke ordkidé ved siden af lanternen ikke kom med på billedet)

Jeg nyder det, selv om det er lidt nøgent. Det føles virkelig som at "starte på en frisk".

Nu behøver man jo ikke ligefrem flytte hele sin residens, for at opnå samme følelse.

Men du kan lade som om.
Rydde hele dit skrivebord. Tømme reolerne i flyttekasser. Og så begynde forfra.

Vi er nemlig meget mere "kræsne" med, hvad vi gider have stående, når vi skal sætte tingene IND i reolerne, end når vi forsøger at luge ud i det, som allerede fylder dem.

Det er lettere at vælge til - end fra.
Når vi vælger til, føler vi at vi får noget. Når vi skal vælge fra, føler vi at vi mister noget.

I disse dage er det en fryd at vælge til. Og sortere fra.