Vil du lære at indrette dit hjem med Feng Shui Baguakortet?

Ranvita la Cour er forfatter til to inspirerende bøger om indretningens psykologi; "ELSK DIT HJEM
fra A til Å" (2010) og "ELSK DIT SOVEVÆRELSE –AT FORANDRE DIT SOVEVÆRELSE KAN
FORANDRE DIT LIV", (2013) Begge bøger er udkommet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

fredag den 4. marts 2011

At Vælge Kærligheden


I dag anbragte jeg det her foto i mit Kærlighedsområde.

Efter en intens flytte-kaos-tid, hvor dialogerne mest har kørt på "Ved du, hvor er dåseåbneren/gryden/barbermaskinen/skocremen er?"(lettere irriteret) og  "Og gider du ikke snart køre på affaldsstationen med de der 30 sorte sække?" (meget irriteret) gik det op for mig, hvor absurd det er, at den man elsker allermest nogen gange er den, man opfører sig mindst elskeligt overfor.
(Jeg er sikker på, at vaskemaskine-manden, blikkenslageren og kloakmesteren, som alle har været forbi her i januar og februar har fået flere smil på een dag, end min kæreste har fået den sidste måned.)

Derfor skal det her billede nu minde mig om, at jeg hvert øjeblik kan vælge. Mellem kærligheden til min kæreste – eller krigen.

Yoko & Lennon er nogle af mine forbilleder -– på mange forskellige måder, men især i forhold til kærlighed.

Hvordan står det til i dit Kærlighedsområde?

Er der måske – bare en lille bitte ting – du kan gøre, som kan løfte energierne?

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Uh ... tak for reminderen! ;-)

Ranvita sagde ...

He, he ...

Ingrid Hegland sagde ...

Kære Ranvita.

Det var dog det fineste billed!
Hvor finder jeg det?

Ville ønske, at jeg kunne forære alle mine par et eksemplar, før de forlader min konsultation.

Vil du hjælpe mig med, at gøre det muligt?

Kærlig hilsen

Ingrid Hegland
Sexolog og parterapeut
med speciale i manglende sexlyst

Ranvita sagde ...

Kære Ingrid, du skriver Yoko & John Lennon i søgefeltet på Google og vælger billeder/images, så kommer der alle mulige motiver op:-)