Vil du lære at indrette dit hjem med Feng Shui Baguakortet?

Ranvita la Cour er forfatter til to inspirerende bøger om indretningens psykologi; "ELSK DIT HJEM
fra A til Å" (2010) og "ELSK DIT SOVEVÆRELSE –AT FORANDRE DIT SOVEVÆRELSE KAN
FORANDRE DIT LIV", (2013) Begge bøger er udkommet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

torsdag den 24. april 2014

"Du er ikke alene ...

... der er een, der følger dig …"… sang Sebastian – og nu har jeg så for nylig prøvet på egen krop, hvad det vil sige, at have spøgelser i gemakkerne. Jeg har nemlig været så velsignet, at jeg indtil videre har undgået den slags (på nær en enkelt gang i 2003).

Da jeg flyttede ind i en lille lejlighed i slutningen af november var jeg godt klar over, at jeg skulle cleare nogle af de gamle energier. Især entreen og badeværelset var slemt. Så jeg gik i gang med nogle ordentlige omgange spaceclearing. Og hold da op, hvor det hjalp. 

Rummene blev mærkbart mere "venlige" og imødekommende at være i. Det mest effektive viste sig i dette tilfælde at være salvien. Men efterhånden som spaceclearing-processen skred fremad gik det op for mig, at der var et endnu dybere lag, som selv alverdens "tricks" ikke kunne hjælpe på. Som dagene gik blev jeg mere og mere overbevist om, at der var "nogen" eller "noget" … bl.a. fordi; 

– jeg kiggede hele tiden "halvnervøst" over mod døren til entreen …

– jeg følte mig ikke rigtig alene og afslappet, selvom jeg var helt alene i lejligheden. Det føltes som om jeg hele tiden havde gæster og ikke bare kunne "være mig selv". Først når jeg gik ud på gaden slappede jeg pludselig heeeelt af …

– jeg var genert i mit eget hjem! Kunne ikke lide at tage tøjet af uden at "dække mig til" ligesom man gør når man klæder om på stranden! Fjollet – i sit eget hjem … 

– der var en helt bestemt lugt af "gammel røg" ét bestemt sted i entreen – selvom jeg overtog lejligheden fra en ikke-ryger og selvom der ikke lugtede andre steder. Lugten kom og gik ...

– jeg kunne ikke falde i søvn om aftenen – og lukkede ikke et øje om natten ...

Efter tre ugers søvnløsnhed ringede derfor jeg til den skønneste hekse-kvinde jeg kender; Mariakaisa

Jeg valgte med vilje IKKE at fortælle hende om nogle af mine observationer, udover søvnløsheden. Jeg ville ikke lægge hende noget i munden – og var nysgerrig for se, hvad HUN mærkede … og om hun mærkede det samme som mig, eller om jeg bare var tosset.

Hun var dårligt trådt ind af døren (havde ikke engang nået at tage frakken af!) før hun udbrød: "Hold da op!, der er gang i den her!" 

Åh, der faldt en sten fra mit hjerte. 

Det er jo altid dejligt at vide, at man ikke er tosset. Eller;  i hvert fald er vi så to tosser!
(Der helt uafhængig af hinanden mærker det samme? Tilfældigt …?)

Her er Mariakaisa igang med at mærke hvad det er for nogle spøgelser, der holder til. En glædespige, en stramtantet husholderske og en meget klam og alkoholiseret mand hang ud her i entreen. "Han tror selv han er lækker. Han nyder at du er flyttet ind, men han har ingen selvopfattelse; han tror vitterlig selv, at han er en lækker mand og at han kan tillade sig at flirte med dig. " Auch, så var der jo ikke noget at sige til, at jeg følte mig "begloet" når jeg klædte om! 

Og hvad er der så sket efter Mariakaisa's besøg?

Well, det første der var helt tydeligt, allerede samme dag, var at entreen føltes større. Som om der helt fysisk var blevet mere plads (og det var der jo også, eftersom de stod på nakken af hinanden her – der var fuldt hus af spøgelser!)


Derudover faldt der ro på den  overordnede energi her – til trods for, at her stadig er mange døre og vinduer, som giver en lidt "høj" energifrekvens. (Men før var der "vindblæser" på, og det gav en hvirvelvinds-agtig følelse.) Jeg begyndte også straks at føle mig alene, når jeg rent faktisk var alene hjemme:-)  Jeg var heller ikke længere genert over at afklæde mig OG – det bedste af det hele, begyndte jeg at sove trygt igennem om natten. 


Der skete tydeligvis et kæmpe skift!

Her er Mariakaisa igang med at sende spøgelserne godt afsted.
Hun sidder på gulvet, hvilket giver hende en god grounding, mens hun tumler med 'spøgelserne'.
Og hvorfor ringer jeg så efter assistance – hvorfor gør jeg det ikke bare selv? Hvordan kan jeg undervise i space clearing, når jeg ikke selv lige fjerner mine spøgelser?, spørger du måske.

Af flere grunde. 


1) Jeg interesserer mig ikke rigtig for kontakt med det vi kalder "spøgelser" og den proces det er at følge dem hjem.


2) Jeg vil ikke snaskes yderligere sammen med afdøde-aktiviteten her i huset; Jeg kan rigtig godt lide, at der er en "mellemmand" mellem dem og mig.  Jeg vil ikke i dialog med dem – og det er man til en vis grad nød til, for at kunne "hjælpe dem over". Mariakaisa skal ikke blive eller bo her – hun tager hjem til sine egne gemakker bagefter - der er ingen "bånd", der kan vedligeholdes. Det er slut, over, done, punktum. Jeg foretrækker den afstand til "mine" spøgelser, og vil anbefale alle andre at gøre det samme. Ligesom en frisør nogle gange må klippes af en frisør eller en tandlæge have ordnet sine tænder hos en tandlæge. I begge tilfælde har udøveren bare bedre overblik! Det er også derfor mange foretrækker at få deres hjem space clearet af en anden person. Ikke fordi, "de ikke kan selv",  men fordi der sker noget andet og noget rituelt, når vi bringer en healer udefra, ind i vores hjem. Jeg bliver skam også booket af andre feng shui-konsulneter! Ikke fordi "de ikke kan selv" – men fordi et andet menneskes blik altid åbenbarer noget andet, end ens eget. Det er bla. derfor vi er 6 milliarder mennesker på jorden. Fordi vi har brug for hinanden.


3) Spaceclearing er mange ting, og "ghostbusting" er blot ét element i spaceclearing. Jeg holder kurser i "almindelig spaceclearing". Det vil sige; den energimæssige rengøring som vi alle bør foretage som et led i den fysiske rengøring. Ligesom vi fjerner nullermænd er der også energimæssige nullermænd, der skal fjernes. Det gør man ved spaceclearing, og det kan alle lære. De gange jeg har observeret åndelig aktivitet/afdøderester hjemme hos en klient har jeg opfordret dem til at få hjæp fra en husrenser med speciale i dette. Det er altså bare ikke lige mig at sende spøgelser hjem. Jeg kan mærke, hvis de er der, og jeg kan lokalisere hvor de er, og også ofte "historien" bag, men indtil videre, har jeg ikke ønsket at gå videre end dette. Mit yndlings-element er de højere energier og at løfte vibrationerne, og "the dirty job" er der simpelthen rigtig dygtige specialister, der er bedre til end mig. 


Mariakaisa's "doktor-taske" med masser af gode sager til enhver anledning;-)

Du finder Mariakaisa her: http://mariakaisa.dk 

Og hun tryller iøvrigt lige så fint med "dine indre spøgelser" på briksen i hendes klinik.