 |
| Ranvitas barndomshjem anno 2011. |
Poeten David Whyte siger, at mennesket er det eneste levende væsen, der er i stand til at bringe sig selv "i eksil."
Træer, planter og dyr hører til der, hvor de er født. Et birketræ hører ikke hjemme i en 2-værelses lejlighed – den hører naturligt til i skoven eller i en have. Og hvis det "fødes" i en villahave, kan det ikke bare flytte til en skov. I naturen bor træerne, planterne og dyrene, der hvor de bor. Ikke så meget bullshit ...
Mennesket derimod hører sådan set kun til "på jorden". Men den er som bekendt stor ...og vi kan vælge, at vi vil bo et helt andet sted, end der hvor vi tilfældigt lander ved vores fødsel. Ikke bare vælge en helt anden landsdel eller by, men også et helt andet land ...
Jeg har flyttet land og rige rundt siden jeg blev født. Når folk spørger "hvor jeg kommer fra" kan jeg ikke sige andet, end at jeg er født på Rigshospitalet. Men derfra har det været flik-flak hver andet år mellem Nordjælland, Djursland, Sverige, Sydsjælland, København – og så forfra igen ...
Så jeg kan ikke sige andet, end at jeg kommer "fra Danmark". Men ikke rigtig fra noget bestemt "sted" i Danmark ... Og måske er det derfor jeg grundlæggende føler mig lidt hjemløs (selv om jeg elsker alle mine hjem for hver deres gave).
Hele sommeren kørte jeg hver morgen forbi mit "fødehus". Det hus jeg boede i, da jeg blev født, og indtil jeg var 1-2 år. Og jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, om der mon var en grund til at Eksistensen i hine dage "landede" mig her? Om det bare ER her omkring jeg skal have min base, mens jeg er her på jorden ...? At jeg måske ikke behøver opfinde den dybe tallerken?
 |
Ranvitas barndomshjem (og mors bil) anno 1968. Kun hækken er blevet højere. |
Og så er der jo også udlandet. Jeg har sært nok følt mig meget mere "hjemme" når jeg har rejst. I Californien og i Australien. I Frankrig og Mallorca, – ja, selv i Kenya, var jeg parat til at slå mig ned.
Hvordan ved du, at du "hører til"- der, hvor du er lige nu?
(Prøv evt. at hør det her klip fra mit juni-foredrag: Hjem til sjælen)
6 kommentarer:
Som du kan se herhttp://fuhrmannfordig.blogspot.com/2011/04/voksenlokker.html
..er der mange der har det sådan. Skal-skal-ikke. Og hvor VIL jeg egentligt bo?
Vi Forældre har iøvrigt denne måned en artikel om tre forældrepar, som hver har 'valgt' en måde at give deres børn en barndom på. Den kan godt gi noget inspiration.
Uhhh. Var for allerførste gang i mit liv længere "nordpå" end Hornbæk her i sommeren.
Og forelskede mig TOTALT i området mellem Gilleleje og Tisvilde (som indtil nu så er den nye grænse)
For mig er det noget der sker i kroppen. En helt uventet følelse af Ro og balance, som om alt falder i hak.
Er en stor del af mit liv opvokset i marsken i Sønderjylland og får når jeg kører igennem de store nordsjællandske skove en helt uventet følelse af at høre hjemme.
Sindet synes det er mærkeligt, men hele resten af systemet er helt klart indstillet på at give sindet mundkurv på.
Mærkeligt som udlængsel også kan tilfredsstilles indenfor landets grænser :-)
Jeg har ofte udlængsel...sådan ca hvert halve år griber det mig at NU må vi finde noget andet at bo i... Tættere på naturen - og gerne i den ;-) MEN jeg ender som regel med den konklusion at hverdagen ville blive alt for upraktisk med børn, skole og arbejde... Nu har vi købt et sommerhus (ja bondehus med stråtag, tæt på vandet;-) Så det afhjælper min splittelse...
Min afdøde farmor er et af mine store forbilleder, hun var opvokset i en skuespillerfamilie, og flyttede som barn derfor meget rundt efter hvor der var arbejde, eller kom i pleje.
Som voksen flyttede hun også mere end gennemsnittet, men det hun formåede var altid at skabe sig et vidunderligt hjem. Det var altid som at komme ind i en anden forunderlig verden når døren åbnede sig til lejligheden. Hun var yderst kreativ, og fik på magisk vis en almindelig funktionalistisk lejlighed uden dikkedarer til at ligne et slot. Intet mindre! Jeg var overbevist om hun måtte være en eller anden hemmelig dronning der havde arvet de fine møbler fra et fjernt kongerige ;-) Nu ved jeg at det var hun - over sit eget univers som hun selv skabte.
Jeg tænker, det vel gælder om at få det bedste ud af det vi har, give et vores personlige drys tryllestøv og så er vi hjemme ;-)
At føle mig hjemme er at komme "hjem til mig selv" For mig er det høj grad et indre arbejde og at jeg kan mærke at jeg er forbundet med de større kræfter - når det er på plads, nogle dage mere end andre - falder den ydre verden ligesom mere i hak med min sjæl...jeg ser på min omverden med andre briller og ser muligheder. Med Feng shui har jeg fået bevidsthed om at det er vigtigt for mig at mit hjem spejler min sjæl for at jeg føler mig hjemme...det er en stemning - en smuk blomst der gør mig så glad og den følelse er jeg meget bevidst om at vi som mennesker selv kan skabe. Jeg har/ haft svært ved at føle mig hjemme de steder jeg har boet - så for mig er det et dagligt valg ...så jeg kan godt "misunde" dem der slet ikke kender til den følelse.
Det er ingen tvivl i mit sind, jeg høre hjemme i Roskilde. Helt tilbage som teenager har jeg vist, det var Roskilde jeg ville bo i, det er her mit hjerte, sind og krop høre hjemme. Jeg kan tage min cykel og køre til vand, skov, byen eller den dybeste stilhed på max 15 min.
Jeg føler meg hjemme flere steder, men at det passer for mig lige der i den perioden eller det året. Selv regner jeg meg mer for en verdensboer, tættest en skandinaver da jeg har bodt i lenger tid både i Norge og Danmark, foruden i andre mer fjerntliggende land. Det skaber dynamikk i mitt liv at jeg kan flytte på mig. Selvom jeg idag har et fast punkt, så gør jeg klart til snart at skabe et fast punkt i et andet land også lenger vekk, varmere og en anden kultur. Det er det som skaber balance i mitt liv.
Send en kommentar