Vil du lære at indrette dit hjem med Feng Shui Baguakortet?

Ranvita la Cour er forfatter til to inspirerende bøger om indretningens psykologi; "ELSK DIT HJEM
fra A til Å" (2010) og "ELSK DIT SOVEVÆRELSE –AT FORANDRE DIT SOVEVÆRELSE KAN
FORANDRE DIT LIV", (2013) Begge bøger er udkommet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

onsdag den 23. november 2011

Gør som jeg siger, ikke som jeg gør ...


Forleden fik jeg en mail fra kvinde, der skrev at, hun havde været så begejstret for mig, min bog og det jeg laver, at hun til sidst var begyndt at både klæde og indrette sig på samme måde.

Men – som hun nu skrev til mig: "Til sidst forsvandt jeg for mig selv. Hvidt tøj har f.eks. aldrig klædt mig. Først nu kan jeg se ironien i, at du gentagne gange i bogen opfordrer til,  at man skal være sig selv, være modig og gøre som man selv har lyst til. Det glemte jeg alt om i min begejstring:-) "

Da jeg fik denne mail, mindede det mig om, hvor vigtigt det er, at vi holder fast i os selv – uanset, hvor betaget vi er af noget andet; det være sig en person, en bestemt stil eller en aktuel trend.

Af samme grund er jeg meget tilbageholdende – og har det dobbelt – med at vise mit hjem frem. For jeg ved, det er så let at tro, tænke eller føle, at DET Ranvita gør, det MÅ da være det rigtige. Og det er det ikke. Ikke nødvendigvis. Sådan som jeg indretter mit hjem er kun det rigtige for MIG. Ikke for DIG.

Hvis du gør som jeg gør, så mister du sig selv. Hvilket er præcis det modsatte af mit budskab og det som alle mine kurser handler om; nemlig at finde (endnu mere) hjem i dig selv (og dit hjem).

Det er muligt du falder for mit lyserøde chatol – men det er også (meget) muligt, at det vil falde helt ved siden af hjemme hos dig. Det er muligt, du også synes min nye lampe er fed – og måske er den også fed hos dig. Who knows? But no garanty! Og selv om jeg elsker farven hvid, så har regnbuen en uendelig palette af farver, som kan berige vores liv. Og du kan vælge lige præcis dem DU elsker ...

Mit hjem er hverken mere eller mindre "perfekt" end dit. Jeg er et helt almindelig menneske med en helt almindelig økonomi og de begrænsninger det giver i forhold til at skabe "et drømmehjem". Men jeg elsker mine hjem – også uanset, hvor uperfekte, ufærdige eller midlertidige de er. Og jeg nyder at drysse god energi ud over hver eneste kvadratmeter hver eneste dag. Det er ikke altid noget man "kan se". Men det er noget man kan mærke. Det er en vibration, en energi – som ikke lige handler om, hvilke møbler, der står hvor, eller hvilken farve væggen har. Jeg har besøgt adskillige flot indrettede hjem – hvor der ikke var for 10 kroner sjæl og hvor vibrationen var flad som en femmer. På trods af alle de fine ting, der stod helt rigtigt.

Og hver gang jeg deler mit budskab – som vitterlig kommer fra hjertet – skaber det ringe i vandet. Mine bøger, foredrag og kurser får hundredevis af mennesker til at opleve deres omgivelser  med nye øjne og erkende nye ting om deres eget liv, hvilket ofte sætter imponerende processer i gang. Jeg får jævnligt de vildeste beretninger.

Så bliv endelig ved med at gøre som siger:-) – og lad dig for guds skyld inspirere! Men gør kun som jeg gør, hvis det helt tilfældigvis lige føles rigtigt. For dig. Og den du er.

3 kommentarer:

hviit sagde ...

Godt skrevet som alltid :) Jeg er earlybird på ditt online Bagua kursus, og gleder meg til du åpner for påmelding, dette blir julgaven fra min mann til meg... han vet det bare ikke ennå! Takk for nydelig inspirasjon!

Kristina sagde ...

Hej, Ranvita! Du har ret, man skal føle og mærke efter når der indrettes. Kun da afspejler ens hjem det sande og kreative "Jeg". Jeg synes også, der er så mange "helt rigtige" interiører, men ingen sjæl eller varme, som et hjem bør ose af. Hvem eller hvad er vi bange for? Og der, hvor der bor kreative mennesker, dem der tør, de har de mest spændende hjem. Uanset pengepungen. Jeg har prøvet at have mange penge og jeg har prøvet at have få penge. Sjoveste og mest kreative process med at indrette var, da pengene var små. Tak for dine inspirerende bog og mails.

Kristina sagde ...

Er faktisk i gang med at style mit gæsterum om, den skal forvandles til en lilla velour sengetæpper-messing lamper med silkeskærm- blomstermalerier på væggen-hule:) Alt fordi jeg har i min tid læst din bog.