Melo-dunde-dulle: Tre ting, du ikke vidste om Ranvita la Cour: 1 af 3

I anledning af det danske Melodi Grand Prix i marts måned afslørede jeg over for min datter, at hendes mor engang havde været værtinde på netop det show, og stået der på scenen og sagt "12 point til sang nr. 3!"

Hun troede mig naturligvis ikke. Det gør du måske heller ikke.

Medmindre du er en af de næsten 200 der likede mit opslag på facebook den 8. marts, hvor jeg afslørede denne tvivlsomme "hemmelighed". Hvilket førte til, at en venlig (eller tarvelig;-) sjæl gravede et You Tube-klip frem – for at bevise mit udsagn. 

Det var i 1995 – det år Aud Wilken vandt med sangen "Fra Mols til Skagen" (som i øvrigt fik en fin 5. plads ved det internationale Melodi Grand Prix).

Gensynet med "min skumle fortid" som Melodi Grand Prix værtinde fik mig til at tænke på, at der er mange ting vi ikke ved om hinanden. Især om os, der har et eller andet speciale, vi normalt forbindes med. Jeg er formentlig primært hende "feng-shui-dimsen" med elsk dit hjem bøgerne. Og jeg laver formentlig ikke (meget) andet end at gå op i boligindretning og lækre ting til hjemmet. Men det er langtfra virkeligheden. Mine møbler er allesammen 10-20 år gamle og det er sjældent jeg køber nyt. Jeg flytter rundt og laver om på det jeg har. Og jeg har veninder, der bor 100 gange mere tjekket end jeg gør. 

Og så har jeg altså også haft et (laaangt) liv før feng shui kom ind i mit liv.

Derfor fik jeg ideen til denne lille blog-serie: "Tre ting du (formentlig) ikke vidste om Ranvita". Ikke fordi, de tre ting i sig selv er særlig interesante, men fordi de måske viser andre eller nye sider af mig. Som ikke handler om skønhed og bevidst boligindretning, men bare om et liv, der er levet, og nogle valg, der er truffet. Og som jo altsammen har været med til at skabe den jeg er, og det sted, jeg taler fra. Også som feng shui dims ...

Så hermed får du det famøse klip af en meget ung Ranvita, med meget sjovt hår. Og som var nyskilt fra sin første kæreste og derfor mest optaget af, om hun ville bryde grædende sammen midt i showet, hvis hun kom til at tænke på ham! "Værtinde brød sammen på scenen af kærestesorg". Jeg kunne lige se overskriften for mig … Og jeg kan huske, at DET bekymrede mig langt mere end den halve million direkte seere og de 100 publikummer i tv-studiet. Men da showet først gik i gang fik jeg heldigvis andet at tænke på ;-)

Senere samme aften blev jeg i øvrigt parodieret af Ulf Pilgaard i et satire-program, der kørte på det tidspunkt. Han havde selv samme kjole på! Det er jo det smarte ved Danmarks Radios kostumeafdeling. Men hvordan de havde fået den lange mand ind i "min" kjole begriber jeg stadig ikke …? (Og ja, DET klip ville jeg hellere (gen)se;-)

Og jo, da.

Jeg var MEGET i tvivl, om jeg skulle sige ja til jobbet. Jeg syntes, at det var absurd jeg overhovedet var blevet spurgt, fordi jeg intet vidste om musik og heller ikke selv har en tone i livet. Det eneste musik jeg havde hørt indtil da var mit ungdomsidol David Bowie.

Men det sværeste ved at sige ja, var alle mine egne fordomme "om sådan et plat show". Og det faktum, at jeg udemnærket var klar over, at det bestemt  ikke var DET, der blev forventet af mig. Tværtimod. Sådan et job "tog man bare ikke" – i den verden jeg kom fra. Efter en fin afgangseksamen fra Den Danske Filmskole var et job som Melodi Grand Prix-værtinde totalt underlødigt. Mine klassekammerater forstod mig ikke og jeg tror heller ikke min rektor og professor på skolen helt har tilgivet mig;-) Jeg tænkte da også selv, at det ville være en skamplet på mit gode ry og rygte som seriøs tv-medarbejder (dengang arbejde jeg i tv-branchen). Måske ville jeg aldrig få et lødigt job igen! Det var risikoen. 

Men hvorfor gjorde jeg det så? 

Fordi, jeg netop tænkte; Det her er ikke hele min fremtid! Det her er bare en sjov oplevelse på vejen. Noget, jeg en dag, som gammel dame, kan fortælle mine børnebørn om med et smil på læben. En af livets skøre sammentræf og tilfældigheder. Jeg HAR lavet seriøse programmer, jeg HAR været seriøs nyheds-værtinde (på daværende Kanal2). Jeg VAR blevet kaldt "en vordende Mette Fugl" af min daværende redaktionschef, Ole Stephensen. Jeg var sgu' god til at være seriøs. Alt for god, faktisk. 

Så jeg tænkte; Det her er jeg bare nødt til at prøve. Hvor mange gange i et liv får man den chance? 

(Og så var der da også den formildende omstændighed, at DR netop det år forsøgte at "relancere" grandprixet som lidt mere "nutidigt og kvalitativt"; det år var der ingen Keld & Hilda, men i stedet navne som Master Fatman og Lars Muhl – og vindersangen var skrevet af Lise Cabble fra daværende Miss B. Haven.)

Master Fatman i dansk Melodi Grand Prix 1995

Uanset hvad, så var det for mig et meget modigt valg. Jeg følte, jeg satte alt over styr! For en enkelt nats rus – og honorar. (Senere blev jeg dog ansat på Filmskolen, hvor jeg havde været tidligere elev. Så jeg fik skam "et ordentlig" job igen – og flere gode siden;-) 

I det hele taget har min karriere-livsvej taget mange underfundige og overraskende krumspring. Jeg har siden gymnasiet ofte været frustreret og haft svært ved at finde min retning og rette hylde. Uanset, hvad jeg gik ind i, føltes det blot som endnu en sidevej, der ingen steder førte hen.

Jeg deler altid min personlige karriere-historie med mine kursister (i lektionerne om Karriere-området). Ikke fordi, det er særlig interessant i sig selv. Men det, der er interessant er, at alle mine jobs har lært mig noget, som jeg siden hen fik brug for – og som jeg bruger i mit arbejde den dag i dag.

Så hvis du også er en af dem, der har gået mange "omveje" så vid, at det IKKE er omveje, men lige præcis er alle de veje, der skulle til, for at føre dig derhen, hvor du er i dag. Og ja, nogle gange må vi ned og kigge ad en masse sideveje, før vi finder tilbage til Hovedvejen. Men vi tager altid noget med tilbage – som bidrager til, at vi kan gå vores skridt på "den rigtige vej".

Hvad har du lært af nogle af dine "mærkelige" jobs? Kan du finde en mening med galskaben – trods alt?

Lars Muhl på scenen med "Europa" i Melodi Grand Prix 1995

PS! 

I dag udgav Lars Muhl et meget smukt blog-indlæg om OMFAVNELSE & KYS – og de dybere spirituelle dimensioner heraf. Hvilket endnu engang understreger Skæbnens uransaglige veje. I dag er han forfatter og viismand – men han stillede faktisk op i selvsamme Melodi Grand Prix, som jeg var værtinde på;-) Inden showet rendte vi allesammen rundt i sminken i nogle meget usexede badekåber. Jeg kan huske vores blikke kort mødtes i den lange gang – og jeg tænkte; "Han ligner en engel, der er gået helt forkert." Og sådan havde jeg det også lidt selv – selvom det også var rigtig, rigtig sjovt. Livet bragte os heldigvis ind i en helt anden fremtid, hvor vi begge kan baske bedre med vores vinger ...

"Du er ikke alene ...

... der er een, der følger dig …"… sang Sebastian – og nu har jeg så for nylig prøvet på egen krop, hvad det vil sige, at have spøgelser i gemakkerne. Jeg har nemlig været så velsignet, at jeg indtil videre har undgået den slags (på nær en enkelt gang i 2003).

Da jeg flyttede ind i en lille lejlighed i slutningen af november var jeg godt klar over, at jeg skulle cleare nogle af de gamle energier. Især entreen og badeværelset var slemt. Så jeg gik i gang med nogle ordentlige omgange spaceclearing. Og hold da op, hvor det hjalp. 
Rummene blev mærkbart mere "venlige" og imødekommende at være i. Det mest effektive viste sig i dette tilfælde at være salvien. Men efterhånden som spaceclearing-processen skred fremad gik det op for mig, at der var et endnu dybere lag, som selv alverdens "tricks" ikke kunne hjælpe på. Som dagene gik blev jeg mere og mere overbevist om, at der var "nogen" eller "noget" … bl.a. fordi; 

– jeg kiggede hele tiden "halvnervøst" over mod døren til entreen …

– jeg følte mig ikke rigtig alene og afslappet, selvom jeg var helt alene i lejligheden. Det føltes som om jeg hele tiden havde gæster og ikke bare kunne "være mig selv". Først når jeg gik ud på gaden slappede jeg pludselig heeeelt af …

– jeg var genert i mit eget hjem! Kunne ikke lide at tage tøjet af uden at "dække mig til" ligesom man gør når man klæder om på stranden! Fjollet – i sit eget hjem … 

– der var en helt bestemt lugt af "gammel røg" ét bestemt sted i entreen – selvom jeg overtog lejligheden fra en ikke-ryger og selvom der ikke lugtede andre steder. Lugten kom og gik ...

– jeg kunne ikke falde i søvn om aftenen – og lukkede ikke et øje om natten ...

Efter tre ugers søvnløsnhed ringede derfor jeg til den skønneste hekse-kvinde jeg kender; Mariakaisa

Jeg valgte med vilje IKKE at fortælle hende om nogle af mine observationer, udover søvnløsheden. Jeg ville ikke lægge hende noget i munden – og var nysgerrig for se, hvad HUN mærkede … og om hun mærkede det samme som mig, eller om jeg bare var tosset.

Hun var dårligt trådt ind af døren (havde ikke engang nået at tage frakken af!) før hun udbrød: "Hold da op!, der er gang i den her!" 

Åh, der faldt en sten fra mit hjerte. 

Det er jo altid dejligt at vide, at man ikke er tosset. Eller;  i hvert fald er vi så to tosser!
(Der helt uafhængig af hinanden mærker det samme? Tilfældigt …?)

Her er Mariakaisa igang med at mærke hvad det er for nogle spøgelser, der holder til. En glædespige, en stramtantet husholderske og en meget klam og alkoholiseret mand hang ud her i entreen. "Han tror selv han er lækker. Han nyder at du er flyttet ind, men han har ingen selvopfattelse; han tror vitterlig selv, at han er en lækker mand og at han kan tillade sig at flirte med dig. " Auch, så var der jo ikke noget at sige til, at jeg følte mig "begloet" når jeg klædte om! 

Og hvad er der så sket efter Mariakaisa's besøg?

Well, det første der var helt tydeligt, allerede samme dag, var at entreen føltes større. Som om der helt fysisk var blevet mere plads (og det var der jo også, eftersom de stod på nakken af hinanden her – der var fuldt hus af spøgelser!)

Derudover faldt der ro på den  overordnede energi her – til trods for, at her stadig er mange døre og vinduer, som giver en lidt "høj" energifrekvens. (Men før var der "vindblæser" på, og det gav en hvirvelvinds-agtig følelse.) Jeg begyndte også straks at føle mig alene, når jeg rent faktisk var alene hjemme:-)  Jeg var heller ikke længere genert over at afklæde mig OG – det bedste af det hele, begyndte jeg at sove trygt igennem om natten. 

Der skete tydeligvis et kæmpe skift!

Her er Mariakaisa igang med at sende spøgelserne godt afsted.
Hun sidder på gulvet, hvilket giver hende en god grounding, mens hun tumler med 'spøgelserne'.

Og hvorfor ringer jeg så efter assistance – hvorfor gør jeg det ikke bare selv? Hvordan kan jeg undervise i space clearing, når jeg ikke selv lige fjerner mine spøgelser?, spørger du måske.

Af flere grunde. 

1) Jeg interesserer mig ikke rigtig for kontakt med det vi kalder "spøgelser" og den proces det er at følge dem hjem.

2) Jeg vil ikke snaskes yderligere sammen med afdøde-aktiviteten her i huset; Jeg kan rigtig godt lide, at der er en "mellemmand" mellem dem og mig.  Jeg vil ikke i dialog med dem – og det er man til en vis grad nød til, for at kunne "hjælpe dem over". Mariakaisa skal ikke blive eller bo her – hun tager hjem til sine egne gemakker bagefter - der er ingen "bånd", der kan vedligeholdes. Det er slut, over, done, punktum. Jeg foretrækker den afstand til "mine" spøgelser, og vil anbefale alle andre at gøre det samme. Ligesom en frisør nogle gange må klippes af en frisør eller en tandlæge have ordnet sine tænder hos en tandlæge. I begge tilfælde har udøveren bare bedre overblik! Det er også derfor mange foretrækker at få deres hjem space clearet af en anden person. Ikke fordi, "de ikke kan selv",  men fordi der sker noget andet og noget rituelt, når vi bringer en healer udefra, ind i vores hjem. Jeg bliver skam også booket af andre feng shui-konsulneter! Ikke fordi "de ikke kan selv" – men fordi et andet menneskes blik altid åbenbarer noget andet, end ens eget. Det er bla. derfor vi er 6 milliarder mennesker på jorden. Fordi vi har brug for hinanden.

3) Spaceclearing er mange ting, og "ghostbusting" er blot ét element i spaceclearing. Jeg holder kurser i "almindelig spaceclearing". Det vil sige; den energimæssige rengøring som vi alle bør foretage som et led i den fysiske rengøring. Ligesom vi fjerner nullermænd er der også energimæssige nullermænd, der skal fjernes. Det gør man ved spaceclearing, og det kan alle lære. De gange jeg har observeret åndelig aktivitet/afdøderester hjemme hos en klient har jeg opfordret dem til at få hjæp fra en husrenser med speciale i dette. Det er altså bare ikke lige mig at sende spøgelser hjem. Jeg kan mærke, hvis de er der, og jeg kan lokalisere hvor de er, og også ofte "historien" bag, men indtil videre, har jeg ikke ønsket at gå videre end dette. Mit yndlings-element er de højere energier og at løfte vibrationerne, og "the dirty job" er der simpelthen rigtig dygtige specialister, der er bedre til end mig. 

Mariakaisa's "doktor-taske" med masser af gode sager til enhver anledning;-)

Du finder Mariakaisa her: http://mariakaisa.dk 
Og hun tryller iøvrigt lige så fint med "dine indre spøgelser" på briksen i hendes klinik.

A house or a home?

Foto fra min første bog "Elsk dit hjem" (2009)

Har du en bolig? – eller har du et hjem?

Jeg har godt nok skrevet en tyk bog, der hedder ELSK DIT HJEM og som handler om, hvordan kærlighed kan skabe et hjem, der virkelig støtter og nærer vores sjæl.

Men jeg havde ingen idé om, at Osho, en af mine spirituelle lærere, har udtalt sig om lige præcis dette (but why not, han har jo flittigt kommenteret på stort set alle livets størrelser;-)

Forleden, da jeg lyttede til et gammelt Osho-bånd (nu overført på mp3) siger han pludselig på sit karakteriske engelsk-indiske (her udskrevet efter bedste evne):

"And remember the difference between a house and a home; A house is a place where you live without love. A home is a place where you live with love. 

When a house is infused with love it become a home. All houses are not homes.

Many people live in houses when they think they live in homes.

Don't be deceived. Allthough all houses are not homes, all homes are houses. A home has something more than the house. The house is just a structure. It has no soul in it. "

Tja, kunne ikke have sagt det bedre selv;-) Og han fortsætter:

"When there is love, closeness, intimacy, openess, friendship – then the house becomes luminous. And you can see the difference. When you enter a house you can immediately feel whether it is a home or a house. 

If it is a home you will feel at welcome, you will feel warmth, you will feel a different vibe. If it is only a house you will feel only the cold structures. Cement and concrete. But no soul.
Maybe beautiful furniture. A good architecture. But you will feel no warmth, you will feel no vibration that people who live here, live in love. That they live in celebration. That the house is a delight. That they live with God."

Sådan. Intet mindre. Ingen kan sige det som Osho!

I bow to you, to him, to me – and me in you and you in me!

Tre ting, jeg altid gør, før jeg maler en farvet væg

1: Jeg maler kun en enkelt eller 2 vægge
Jeg maler aldrig alle fire vægge i samme farve. (Medmindre det er hvid, selvfølgelig).
En enkelt væg eller en hjørne-vinkel (to vægge, der støder sammen) giver som regel den mest harmoniske og spændende effekt i rummet. 

Husk, at farver er ligesom snaps; det er stærke sager, og selv små doser har stor effekt (ligesom snapsen ved julebordet). 

Hvis du maler alle fire vægge i samme farve kan rummet komme til at føles som "en kasse", en lettere omklamrende boks. Kun at male en eller to af de fire vægge åbner rummet op. Det er også de færreste, der kan klare den farvepåvirkning det giver at have alle fire vægge "vibrerende" (med mindre det er helt støvede/lyse farver). Dette er min mening, om farvede vægge. Du må gerne være uenig. 


2: Jeg laver altid farveprøver på væggen

Spar dig selv ærgelsen over at have malet en hel væg færdig … og hade resultatet. Eller bare blive skuffet – og slet ikke få den effekt, du havde ønsket. 

Sådan ser det ud, når jeg plasker væggen til med prøver!
Hold dig ikke tilbage; væggen SKAL jo alligevel males!

Køb farveprøver (de koster ca. 49,- kr. hos farvehandleren) og mal et felt på væggen (min. en halv x halv meter eller 1 x 1 meter). Se, hvordan farven opfører sig, når den tørrer op, samt i det lys, der er på den væg, i netop det rum. 

Jeg kører typisk mindst 2 og nogle gange 3-4 farveprøver, før jeg når derhen, hvor farvekoden rent faktisk matcher den farve, jeg "havde i hovedet." Derfor elsker jeg også hvide vægge. At finde den helt rigtige farve, jeg reelt kan holde ud,  er – for mig – et hulens arbejde. (Og selv om du ser en farvekode i et blad så husk, at mange fotos til magasinerne har været igennem Photoshop, og at farven derfor kan fremstå helt anderledes på tryk, end den egentlig er i rummet og i virkeligheden.) 

2: Jeg bruger altid "tape-tricket"
Du får det smukkeste og mest elegante resultat, hvis du laver en "hvid margen" mellem loft, gulvpaneler og dørkarme. Tricket er at sætte malertape langs lofter og paneler, male henover med hvid maling (eller den farve væggen originalt  har) og når det er tørt, så maler du væggen med den farvede maling (lidt henover tapen) og river derefter malertapen af (gerne med det samme, efter endt maling)– og vupti, har du de fineste lige afgrænsninger. 

Maler-tape-tricket giver et mere tjekket og elegant resultat

Dette trick "løfter" de farvede vægge, så de ikke fremstår så massive eller tunge, men mere som en elegant farveeffekt i rummet. Prøv det; og du vil straks se og mærke forskellen, og aldrig have det anderledes. (NB: På billedet er panelet ikke malet endnu!)


3: Jeg vælger maling og maleteknik med omhu
Personligt er jeg helt vild med Lady Jotuns helt matte maling; "Lady Pure Color/Silkemat/Supermat", den giver en utrolig smuk overflade. Koster en lille smule mere, men ikke væsentligt, og det giver bare sådan en lækker stoflighed i rummet, at der overhovedet ikke er nogen glans i malingen. (Almindelig vægmaling har typisk glans 10). Og inspireret af Abigail Ahern valgte jeg for nylig at male væggene med pensel, i stedet for rulle. Giver en smukkere overflade, når man bruger farver. Og det er til at overskue, hvis det ikke er en kæmpe væg. Prøv det! 

Bonus-afsløring …
Jeg elsker hvide vægge, fordi sådan trives mit nervesystem bare bedst. Derfor bruger jeg kun sjældent farvede vægge og kun i helt specifikke sammenhænge. Jeg synes Abigal Ahern er vildt inspirerende (hun malede hele sit hus koksgråt/blåt for nogle år siden; alle vægge, karme, vinduer, radiatorer i samme dybe, mørke farve. Meget radikalt. Jeg er vild med det! Men kunne ikke selv bo i det. M.a.o. kend dig selv, dit temperament (og dit nervesystem),  før du kaster dig ud i farvepaletten! Det, som ser fedt ud hos andre, kan du måske ikke selv leve med i længden. Og husk, at din lyst til bestemte farver ændrer sig hele tiden! Lyt til "din sult" – og vid, at væggen måske skal have en helt anden farve om 2-3-4 år. Forhåbentlig, vil jeg næsten sige.

God fornøjelse;-)

Trendy at rode!

"Hvis der kun var een ting, jeg ikke skulle gøre i 2014 (ifht mit hjem) – hvad ville det så være?

Sådan spurgte en af webinar-deltagerne mig, til mit seneste webinar "Matcher dit hjem 2014-energierne? Sådan støtter dit hjem dig bedst i 2014".

Og svaret overraskede mig selv, for jeg havde faktisk i samme webinar rådet alle til "at løsne op" og tillade sig selv at rode lidt mere. At slippe ideen om det renskurede, ordentlige og perfekte (fengshui)hjem. At bruge lidt mere tid på at leve og nyde livet, istedet for at føle skyld over bunkerne eller manglerne.

Men. Der er een slags rod, vi ikke må tage med os ind i 2014. Og det er det TUNGE rod. Det store rod. Fordi: Nogle af kodeordene for 2014 er frihed, fleksibilitet og "simplicity" – og hvis vi skal følge de energier, så kan vi ikke have en elefant-kolos slæbende efter os samtidig. Det åbne, spontane, lidt flyvske hjem matcher simpelthen ikke tunge gamle møbler eller en kælder fuld af rod. Så DET rod er livsfarligt at tage med ind i 2014. (Og jeg står for tiden selv på hovedet i storage-rummet, fordi et helt hus – og liv – nu skal minimeres til 70 m2).

Men. Det daglige rod, det aktive rod, det skal du give mere plads til i 2014. Du skal være knivskarp til at skelne og lade være med at dømme andre, fordi deres entré eller stue ser lidt "messy" ud. Der er forskel på mess. Og tro mig, det alvorligste mess er faktisk det, du ikke kan se i folks entre eller stue! Det, der gemmer sig i kasser, kældre og lofter – (eller indre fornægtelser og løgne) – eller i et helt rum bag en lukket dør (dette har jeg faktisk set).

Forleden var jeg i IKEA og det var så sjovt at se, at denne "go loose" tendens også er afspejlet i deres katalog. Se blot soveværelset herover med stakke af bøger, halvt opslået – og endda på gulvet ( i højre side). Denne styling-detalje siger ALT om det kommende år. Det kunne godt være soveværelset hos en moderne Pippi;-) Hvis du har læst min seneste bog, ELSK DIT SOVEVÆRELSE, så ved du godt, at jeg ikke anbefaler et så "komplekst" soveværelse som dette, da så mange bøger virkelig kan spænde ben for en afstressende og dyb nattesøvn. Der er ingen grund til at gå i ekstremer. Men læg mærke til lettelsen over, at tingene (indretningen) ikke altid behøver at være snorlige. Og at du IKKE bliver et bedre menneske af, ikke at rode. (Læs lige den sætning een gang til).

De to andre opslag herunder er også helt i tråd med indholdet i mit webinar. Jeg opfordrede nemlig (bl.a.) til at invitere en "legesyghed" ind i dit hjem. Det afspejler stuen med de mange forskellige lamper så fint. Igen, kunne Pippi godt have haft en finger med i spillet her.

Jeg introducerede også "fællesskabet" som det nye sort – nu vil vi have en "virkelig" udgave af facebook. Facebook har vist os, hvor rart det faktisk er at følge med i hinandens liv. At mærke, at "der er andre" derude. Og det kræver noget andet og nyt af dit hjem. Opslaget herunder viser en lettere "rodet indretning" med masser af siddepladser – og et langbord med plads til både mennesker og kreativ udfoldelse.

Som jeg sagde i "nytårs-webinaret" tilbage i 2011 skulle vi dengang indrette os til en stor grad af tryghed og stabilitet for at komme godt igennem 2011/2012 (fordi livet ville blive turbulent for mange). Men i 2014 skal vi BRUGE vores hjem (Og vi skal i øvrigt også meget mere UD af vores hjem, men det er en anden historie, ja – vi kom vidt omkring i det webinar:-)

Og nej, livet bliver ikke mindre turbulent fremover, men vi kommer til at danse med livet og dets kaos på en ny – og lidt mere konstruktiv måde – fremover.

Jeg ønsker dig masser af legesyg frihed i dine gemakker i 2014!

Og udbringer en skål for det hyggelige rod! (mens vi sender det massive rod afsted på en nytårsraket!)

PS!
Husk, at de fleste kommuner henter storskrald på din gade/vej her i løbet af januar. Don't miss the invitation. For når du er af med alt det tunge rod, så er der plads til at boltre sig med det levende rod.

En ordentlig fjer på i 2014!

Har du lagt mærke til, at der er fjer overalt?

I diverse dekorationer, som smykke-motiver, på T-shirts og puder og som tryk på alverdens boligtilbehør? Og i søndags fik jeg da også gaflet de her skønne "Shakespeare-skrivepenne" på Kronborg Slot.

Det er ikke helt tilfældigt. Fjeren er et af de symboler vi kommer til at se endnu mere til i 2014.

Fjer er et af naturens egne smykker og har altid været anvendt; vi kender det lige fra Indianernes hovedbeklædninger til de fine damers hatte:-)

Det sjove ved fjer er, at lige så fine og sarte de kan se ud, lige så stærke er de (du kan næsten ikke få en fjer til at knække lige meget, hvor meget du hiver og slider i den). Den er stærk – og samtidig bøjelig (og iøvrigt vandtæt!) Hvilken unik kombination!

Men fjer er jo mere end pynt. Det er også et smukt og stærkt symbol på alt lige fra spiritual visdom, kontakt til den åndelige verden og renhed og uskyldighed (den hvide fjer). Og hos indianerne var den et symbol på uafhængighed (frihed).

Derfor tror jeg heller ikke det er spor tilfældigt, at fjeren kommer så stærkt ind i mode- og boligtilbehørs-billedet, som den gør nu. En fjer i stuen er lige nu mere trendy end (endnu) en Gucci-taske i garderoben.

De kollektive energier varsler om større frihedstrang, det økonomiske paradigme er under forvandling og mange mennesker mærker et gryende ønske om at bryde hamsterhjulet og opsøge større frihed – hvordan det så end måtte se ud for den enkelte.

Revolution og frihedstrang er nogle af kodeordene for det nye års energier. Så pynt dig endelig med købte fjer – men overvej også, hvad fjeren skal symbolisere for dig og dit liv i 2014?

"Don't do it!" – om kunsten at skrive

"Jeg fatter ikke, hvordan du kan gøre det ..." sagde en bekendt, da hun hørte, at jeg arbejdede på en bog samtidig med operation, kemo og kommen sig.

Men for mig var det lige omvendt. Arbejdet med bogen gav mig livsgnist og mening – hvilket gav mig energi og livsappetit til at komme igennem det jeg skulle igennem. 

Selve teksten til bogen var dog skrevet færdig, før jeg blev syg (på nær det sidste kapitel). Eller, som jeg vil beskrive det; indholdet var hældt ud og fastholdt på papir.

Men de knap 200 tæt skrevne sider skulle redigeres. 

En bog er nemlig langt fra færdig, når teksten er skrevet. For derefter skal materialet "ordnes"; der skal skæres fra, flyttes rundt på afsnit, redigeres og læses korrektur et uendeligt antal gange af flere forskellige personer, og der skal (i mit tilfælde) laves billeder og det grafiske udtryk udvikles (hvilket i mit tilfælde betyder, at jeg selv er aktivt involveret og ualmindelig diktatorisk i begge processer). Og så skal der læses korrektur igen, igen. For så er der en overskrift, der er hoppet op eller faldet ned, et billede der ikke kan sidde, hvor det er tænkt, og så skal man tænke det hele om igen. Og sådan fortsætter det i een uendelighed.

Hele processen, efter bogen er skrevet, svarer næsten til at "skrive" bogen 2-3 gange til.

Så ja, det kræver meget mere end lyst og (lidt) talent. 

Det kræver, at man ikke kan lade være.

Derfor elsker jeg denne lille video med tekst af Charles Bukowski: "So, you want to be a writer?"

Den rører mig dybt ind i sjælen. Ja, det er bare sådan det er. 

Og hvis jeg skulle vælge mellem "aldrig mere at blive syg" eller "aldrig mere at skrive", så ved jeg godt, hvad jeg ville vælge. 

PS! 
Hermed ikke sagt, at skriveprocessen ikke til tider kan være udfordrende. Som forfatter må man kende sig selv og sin arbejdsform og benytte sig af forskellige tricks, når disse udfordringer dukker op. Men det er den mere tekniske og faglige side af sagen. At lære sin egen "arbejdsstil" og "metode" at kende er noget der kommer med årene og erfaringerne, og det er dybt individuelt, hvordan man arbejder bedst. Men du kan garanteret finde en masse inspiration, insider-tips – og genveje – hos skønne Pernille Nørregaard fra Bogskriveriet

Sålænge du bare aldrig glemmer Bukowski's budskab; skriv, dans og syng kun, hvis du ikke kan lade være!