I går, da jeg ryddede op i min pung, faldt jeg over det her stykke snor.
Jeg havde faktisk glemt alt om den. Men der var en ganske særlig grund til, at jeg havde gemt netop denne røde snor.
Den var nemlig bundet rundt om den rugbrødssandwich jeg fik, da jeg "flytte-camperede" på Hotel Guldsmeden i København lige efter nytår.
Roomservice-rugbrødssandwichen var pakket ind i gammeldags madpapir og indbundet i rød snor – ligesom en lille gavepakke! Med sløjfe og det hele.
Det er lige præcis sådan noget, jeg elsker.
At have øje for detaljen.
Og sådan er det hos Guldsmeden.
Der er en rød tråd gennem hele deres udtryk; en rød tråd, der signalerer "Vi tænker på dig" og " Vi vil give dig en oplevelse". Og det får man. Lige fra de specialdesignede morgenkåber på værelset og de keramiske krus på morgenbordet (i eget design, med guldsmede på! ) – og til rugbrødssandwichen. Det havde jo været "nok" bare at servere den, eller pakke den ind. Men den røde snor – dét er kærlighed. Det dér ekstra, som kræver at 'nogen' har tænkt sig om. Har tænkt på modtageren. Med omsorg for detaljen og kærlighed til modtageren.
Det er det, jeg kalder en "act of love".
Efter tre dage i Guldsmedens spa med boblebad, sauna og massage – og ikke mindst i badekarret på værelset foran himmelsengen (!) og de lækre øko-cremer på badeværelset (som man bare kunne bruge løs af) …så er dét, der gjorde mest indtryk på mig, faktisk den der lille røde snor rundt om "madpakken." (Og den har nok kostet mindre end badekarret ...)
Husker du, de røde tråde i dit liv? (og din business)
De små ting, der tilsammen udgør dit personlige fingeraftryk. Og betyder mere end man lige tror.
PS: Jeg boede på Guldsmedens Hotel Axel, i Junior Suiten, den med badekar "i stuen" (det hvide stenkar der anes bag Elvira) – og det blev flittigt brugt. Det står på en lille forhøjning af strandsten. På sildebensparketgulvet ligger ægte tæpper. (Igen; den røde tråd ...) Der er spa afdeling i kælderen og det var genialt til at heale mine ømme og trætte flyttemuskler. Og så er personalet fantastisk kompetente. Der var både krummer og kærlighed i dem alle. Sikke en personalepolitik!
Se evt. mere her: www.hotelguldsmeden.com
2 kommentarer:
Uhm, lyder som det helt perfekte sted at koble af..........!
Meget god blog! Jeg elsker held og lykke
horoscope , horoscope 2011
Send en kommentar