Melo-dunde-dulle: Tre ting, du ikke vidste om Ranvita la Cour: 1 af 3

I anledning af det danske Melodi Grand Prix i marts måned afslørede jeg over for min datter, at hendes mor engang havde været værtinde på netop det show, og stået der på scenen og sagt "12 point til sang nr. 3!"

Hun troede mig naturligvis ikke. Det gør du måske heller ikke.

Medmindre du er en af de næsten 200 der likede mit opslag på facebook den 8. marts, hvor jeg afslørede denne tvivlsomme "hemmelighed". Hvilket førte til, at en venlig (eller tarvelig;-) sjæl gravede et You Tube-klip frem – for at bevise mit udsagn. 

Det var i 1995 – det år Aud Wilken vandt med sangen "Fra Mols til Skagen" (som i øvrigt fik en fin 5. plads ved det internationale Melodi Grand Prix).

Gensynet med "min skumle fortid" som Melodi Grand Prix værtinde fik mig til at tænke på, at der er mange ting vi ikke ved om hinanden. Især om os, der har et eller andet speciale, vi normalt forbindes med. Jeg er formentlig primært hende "feng-shui-dimsen" med elsk dit hjem bøgerne. Og jeg laver formentlig ikke (meget) andet end at gå op i boligindretning og lækre ting til hjemmet. Men det er langtfra virkeligheden. Mine møbler er allesammen 10-20 år gamle og det er sjældent jeg køber nyt. Jeg flytter rundt og laver om på det jeg har. Og jeg har veninder, der bor 100 gange mere tjekket end jeg gør. 

Og så har jeg altså også haft et (laaangt) liv før feng shui kom ind i mit liv.

Derfor fik jeg ideen til denne lille blog-serie: "Tre ting du (formentlig) ikke vidste om Ranvita". Ikke fordi, de tre ting i sig selv er særlig interesante, men fordi de måske viser andre eller nye sider af mig. Som ikke handler om skønhed og bevidst boligindretning, men bare om et liv, der er levet, og nogle valg, der er truffet. Og som jo altsammen har været med til at skabe den jeg er, og det sted, jeg taler fra. Også som feng shui dims ...

Så hermed får du det famøse klip af en meget ung Ranvita, med meget sjovt hår. Og som var nyskilt fra sin første kæreste og derfor mest optaget af, om hun ville bryde grædende sammen midt i showet, hvis hun kom til at tænke på ham! "Værtinde brød sammen på scenen af kærestesorg". Jeg kunne lige se overskriften for mig … Og jeg kan huske, at DET bekymrede mig langt mere end den halve million direkte seere og de 100 publikummer i tv-studiet. Men da showet først gik i gang fik jeg heldigvis andet at tænke på ;-)

Senere samme aften blev jeg i øvrigt parodieret af Ulf Pilgaard i et satire-program, der kørte på det tidspunkt. Han havde selv samme kjole på! Det er jo det smarte ved Danmarks Radios kostumeafdeling. Men hvordan de havde fået den lange mand ind i "min" kjole begriber jeg stadig ikke …? (Og ja, DET klip ville jeg hellere (gen)se;-)

Og jo, da.

Jeg var MEGET i tvivl, om jeg skulle sige ja til jobbet. Jeg syntes, at det var absurd jeg overhovedet var blevet spurgt, fordi jeg intet vidste om musik og heller ikke selv har en tone i livet. Det eneste musik jeg havde hørt indtil da var mit ungdomsidol David Bowie.

Men det sværeste ved at sige ja, var alle mine egne fordomme "om sådan et plat show". Og det faktum, at jeg udemnærket var klar over, at det bestemt  ikke var DET, der blev forventet af mig. Tværtimod. Sådan et job "tog man bare ikke" – i den verden jeg kom fra. Efter en fin afgangseksamen fra Den Danske Filmskole var et job som Melodi Grand Prix-værtinde totalt underlødigt. Mine klassekammerater forstod mig ikke og jeg tror heller ikke min rektor og professor på skolen helt har tilgivet mig;-) Jeg tænkte da også selv, at det ville være en skamplet på mit gode ry og rygte som seriøs tv-medarbejder (dengang arbejde jeg i tv-branchen). Måske ville jeg aldrig få et lødigt job igen! Det var risikoen. 

Men hvorfor gjorde jeg det så? 

Fordi, jeg netop tænkte; Det her er ikke hele min fremtid! Det her er bare en sjov oplevelse på vejen. Noget, jeg en dag, som gammel dame, kan fortælle mine børnebørn om med et smil på læben. En af livets skøre sammentræf og tilfældigheder. Jeg HAR lavet seriøse programmer, jeg HAR været seriøs nyheds-værtinde (på daværende Kanal2). Jeg VAR blevet kaldt "en vordende Mette Fugl" af min daværende redaktionschef, Ole Stephensen. Jeg var sgu' god til at være seriøs. Alt for god, faktisk. 

Så jeg tænkte; Det her er jeg bare nødt til at prøve. Hvor mange gange i et liv får man den chance? 

(Og så var der da også den formildende omstændighed, at DR netop det år forsøgte at "relancere" grandprixet som lidt mere "nutidigt og kvalitativt"; det år var der ingen Keld & Hilda, men i stedet navne som Master Fatman og Lars Muhl – og vindersangen var skrevet af Lise Cabble fra daværende Miss B. Haven.)

Master Fatman i dansk Melodi Grand Prix 1995

Uanset hvad, så var det for mig et meget modigt valg. Jeg følte, jeg satte alt over styr! For en enkelt nats rus – og honorar. (Senere blev jeg dog ansat på Filmskolen, hvor jeg havde været tidligere elev. Så jeg fik skam "et ordentlig" job igen – og flere gode siden;-) 

I det hele taget har min karriere-livsvej taget mange underfundige og overraskende krumspring. Jeg har siden gymnasiet ofte været frustreret og haft svært ved at finde min retning og rette hylde. Uanset, hvad jeg gik ind i, føltes det blot som endnu en sidevej, der ingen steder førte hen.

Jeg deler altid min personlige karriere-historie med mine kursister (i lektionerne om Karriere-området). Ikke fordi, det er særlig interessant i sig selv. Men det, der er interessant er, at alle mine jobs har lært mig noget, som jeg siden hen fik brug for – og som jeg bruger i mit arbejde den dag i dag.

Så hvis du også er en af dem, der har gået mange "omveje" så vid, at det IKKE er omveje, men lige præcis er alle de veje, der skulle til, for at føre dig derhen, hvor du er i dag. Og ja, nogle gange må vi ned og kigge ad en masse sideveje, før vi finder tilbage til Hovedvejen. Men vi tager altid noget med tilbage – som bidrager til, at vi kan gå vores skridt på "den rigtige vej".

Hvad har du lært af nogle af dine "mærkelige" jobs? Kan du finde en mening med galskaben – trods alt?

Lars Muhl på scenen med "Europa" i Melodi Grand Prix 1995

PS! 

I dag udgav Lars Muhl et meget smukt blog-indlæg om OMFAVNELSE & KYS – og de dybere spirituelle dimensioner heraf. Hvilket endnu engang understreger Skæbnens uransaglige veje. I dag er han forfatter og viismand – men han stillede faktisk op i selvsamme Melodi Grand Prix, som jeg var værtinde på;-) Inden showet rendte vi allesammen rundt i sminken i nogle meget usexede badekåber. Jeg kan huske vores blikke kort mødtes i den lange gang – og jeg tænkte; "Han ligner en engel, der er gået helt forkert." Og sådan havde jeg det også lidt selv – selvom det også var rigtig, rigtig sjovt. Livet bragte os heldigvis ind i en helt anden fremtid, hvor vi begge kan baske bedre med vores vinger ...

"Du er ikke alene ...

... der er een, der følger dig …"… sang Sebastian – og nu har jeg så for nylig prøvet på egen krop, hvad det vil sige, at have spøgelser i gemakkerne. Jeg har nemlig været så velsignet, at jeg indtil videre har undgået den slags (på nær en enkelt gang i 2003).

Da jeg flyttede ind i en lille lejlighed i slutningen af november var jeg godt klar over, at jeg skulle cleare nogle af de gamle energier. Især entreen og badeværelset var slemt. Så jeg gik i gang med nogle ordentlige omgange spaceclearing. Og hold da op, hvor det hjalp. 
Rummene blev mærkbart mere "venlige" og imødekommende at være i. Det mest effektive viste sig i dette tilfælde at være salvien. Men efterhånden som spaceclearing-processen skred fremad gik det op for mig, at der var et endnu dybere lag, som selv alverdens "tricks" ikke kunne hjælpe på. Som dagene gik blev jeg mere og mere overbevist om, at der var "nogen" eller "noget" … bl.a. fordi; 

– jeg kiggede hele tiden "halvnervøst" over mod døren til entreen …

– jeg følte mig ikke rigtig alene og afslappet, selvom jeg var helt alene i lejligheden. Det føltes som om jeg hele tiden havde gæster og ikke bare kunne "være mig selv". Først når jeg gik ud på gaden slappede jeg pludselig heeeelt af …

– jeg var genert i mit eget hjem! Kunne ikke lide at tage tøjet af uden at "dække mig til" ligesom man gør når man klæder om på stranden! Fjollet – i sit eget hjem … 

– der var en helt bestemt lugt af "gammel røg" ét bestemt sted i entreen – selvom jeg overtog lejligheden fra en ikke-ryger og selvom der ikke lugtede andre steder. Lugten kom og gik ...

– jeg kunne ikke falde i søvn om aftenen – og lukkede ikke et øje om natten ...

Efter tre ugers søvnløsnhed ringede derfor jeg til den skønneste hekse-kvinde jeg kender; Mariakaisa

Jeg valgte med vilje IKKE at fortælle hende om nogle af mine observationer, udover søvnløsheden. Jeg ville ikke lægge hende noget i munden – og var nysgerrig for se, hvad HUN mærkede … og om hun mærkede det samme som mig, eller om jeg bare var tosset.

Hun var dårligt trådt ind af døren (havde ikke engang nået at tage frakken af!) før hun udbrød: "Hold da op!, der er gang i den her!" 

Åh, der faldt en sten fra mit hjerte. 

Det er jo altid dejligt at vide, at man ikke er tosset. Eller;  i hvert fald er vi så to tosser!
(Der helt uafhængig af hinanden mærker det samme? Tilfældigt …?)

Her er Mariakaisa igang med at mærke hvad det er for nogle spøgelser, der holder til. En glædespige, en stramtantet husholderske og en meget klam og alkoholiseret mand hang ud her i entreen. "Han tror selv han er lækker. Han nyder at du er flyttet ind, men han har ingen selvopfattelse; han tror vitterlig selv, at han er en lækker mand og at han kan tillade sig at flirte med dig. " Auch, så var der jo ikke noget at sige til, at jeg følte mig "begloet" når jeg klædte om! 

Og hvad er der så sket efter Mariakaisa's besøg?

Well, det første der var helt tydeligt, allerede samme dag, var at entreen føltes større. Som om der helt fysisk var blevet mere plads (og det var der jo også, eftersom de stod på nakken af hinanden her – der var fuldt hus af spøgelser!)

Derudover faldt der ro på den  overordnede energi her – til trods for, at her stadig er mange døre og vinduer, som giver en lidt "høj" energifrekvens. (Men før var der "vindblæser" på, og det gav en hvirvelvinds-agtig følelse.) Jeg begyndte også straks at føle mig alene, når jeg rent faktisk var alene hjemme:-)  Jeg var heller ikke længere genert over at afklæde mig OG – det bedste af det hele, begyndte jeg at sove trygt igennem om natten. 

Der skete tydeligvis et kæmpe skift!

Her er Mariakaisa igang med at sende spøgelserne godt afsted.
Hun sidder på gulvet, hvilket giver hende en god grounding, mens hun tumler med 'spøgelserne'.

Og hvorfor ringer jeg så efter assistance – hvorfor gør jeg det ikke bare selv? Hvordan kan jeg undervise i space clearing, når jeg ikke selv lige fjerner mine spøgelser?, spørger du måske.

Af flere grunde. 

1) Jeg interesserer mig ikke rigtig for kontakt med det vi kalder "spøgelser" og den proces det er at følge dem hjem.

2) Jeg vil ikke snaskes yderligere sammen med afdøde-aktiviteten her i huset; Jeg kan rigtig godt lide, at der er en "mellemmand" mellem dem og mig.  Jeg vil ikke i dialog med dem – og det er man til en vis grad nød til, for at kunne "hjælpe dem over". Mariakaisa skal ikke blive eller bo her – hun tager hjem til sine egne gemakker bagefter - der er ingen "bånd", der kan vedligeholdes. Det er slut, over, done, punktum. Jeg foretrækker den afstand til "mine" spøgelser, og vil anbefale alle andre at gøre det samme. Ligesom en frisør nogle gange må klippes af en frisør eller en tandlæge have ordnet sine tænder hos en tandlæge. I begge tilfælde har udøveren bare bedre overblik! Det er også derfor mange foretrækker at få deres hjem space clearet af en anden person. Ikke fordi, "de ikke kan selv",  men fordi der sker noget andet og noget rituelt, når vi bringer en healer udefra, ind i vores hjem. Jeg bliver skam også booket af andre feng shui-konsulneter! Ikke fordi "de ikke kan selv" – men fordi et andet menneskes blik altid åbenbarer noget andet, end ens eget. Det er bla. derfor vi er 6 milliarder mennesker på jorden. Fordi vi har brug for hinanden.

3) Spaceclearing er mange ting, og "ghostbusting" er blot ét element i spaceclearing. Jeg holder kurser i "almindelig spaceclearing". Det vil sige; den energimæssige rengøring som vi alle bør foretage som et led i den fysiske rengøring. Ligesom vi fjerner nullermænd er der også energimæssige nullermænd, der skal fjernes. Det gør man ved spaceclearing, og det kan alle lære. De gange jeg har observeret åndelig aktivitet/afdøderester hjemme hos en klient har jeg opfordret dem til at få hjæp fra en husrenser med speciale i dette. Det er altså bare ikke lige mig at sende spøgelser hjem. Jeg kan mærke, hvis de er der, og jeg kan lokalisere hvor de er, og også ofte "historien" bag, men indtil videre, har jeg ikke ønsket at gå videre end dette. Mit yndlings-element er de højere energier og at løfte vibrationerne, og "the dirty job" er der simpelthen rigtig dygtige specialister, der er bedre til end mig. 

Mariakaisa's "doktor-taske" med masser af gode sager til enhver anledning;-)

Du finder Mariakaisa her: http://mariakaisa.dk 
Og hun tryller iøvrigt lige så fint med "dine indre spøgelser" på briksen i hendes klinik.

A house or a home?

Foto fra min første bog "Elsk dit hjem" (2009)

Har du en bolig? – eller har du et hjem?

Jeg har godt nok skrevet en tyk bog, der hedder ELSK DIT HJEM og som handler om, hvordan kærlighed kan skabe et hjem, der virkelig støtter og nærer vores sjæl.

Men jeg havde ingen idé om, at Osho, en af mine spirituelle lærere, har udtalt sig om lige præcis dette (but why not, han har jo flittigt kommenteret på stort set alle livets størrelser;-)

Forleden, da jeg lyttede til et gammelt Osho-bånd (nu overført på mp3) siger han pludselig på sit karakteriske engelsk-indiske (her udskrevet efter bedste evne):

"And remember the difference between a house and a home; A house is a place where you live without love. A home is a place where you live with love. 

When a house is infused with love it become a home. All houses are not homes.

Many people live in houses when they think they live in homes.

Don't be deceived. Allthough all houses are not homes, all homes are houses. A home has something more than the house. The house is just a structure. It has no soul in it. "

Tja, kunne ikke have sagt det bedre selv;-) Og han fortsætter:

"When there is love, closeness, intimacy, openess, friendship – then the house becomes luminous. And you can see the difference. When you enter a house you can immediately feel whether it is a home or a house. 

If it is a home you will feel at welcome, you will feel warmth, you will feel a different vibe. If it is only a house you will feel only the cold structures. Cement and concrete. But no soul.
Maybe beautiful furniture. A good architecture. But you will feel no warmth, you will feel no vibration that people who live here, live in love. That they live in celebration. That the house is a delight. That they live with God."

Sådan. Intet mindre. Ingen kan sige det som Osho!

I bow to you, to him, to me – and me in you and you in me!

Tre ting, jeg altid gør, før jeg maler en farvet væg

1: Jeg maler kun en enkelt eller 2 vægge
Jeg maler aldrig alle fire vægge i samme farve. (Medmindre det er hvid, selvfølgelig).
En enkelt væg eller en hjørne-vinkel (to vægge, der støder sammen) giver som regel den mest harmoniske og spændende effekt i rummet. 

Husk, at farver er ligesom snaps; det er stærke sager, og selv små doser har stor effekt (ligesom snapsen ved julebordet). 

Hvis du maler alle fire vægge i samme farve kan rummet komme til at føles som "en kasse", en lettere omklamrende boks. Kun at male en eller to af de fire vægge åbner rummet op. Det er også de færreste, der kan klare den farvepåvirkning det giver at have alle fire vægge "vibrerende" (med mindre det er helt støvede/lyse farver). Dette er min mening, om farvede vægge. Du må gerne være uenig. 


2: Jeg laver altid farveprøver på væggen

Spar dig selv ærgelsen over at have malet en hel væg færdig … og hade resultatet. Eller bare blive skuffet – og slet ikke få den effekt, du havde ønsket. 

Sådan ser det ud, når jeg plasker væggen til med prøver!
Hold dig ikke tilbage; væggen SKAL jo alligevel males!

Køb farveprøver (de koster ca. 49,- kr. hos farvehandleren) og mal et felt på væggen (min. en halv x halv meter eller 1 x 1 meter). Se, hvordan farven opfører sig, når den tørrer op, samt i det lys, der er på den væg, i netop det rum. 

Jeg kører typisk mindst 2 og nogle gange 3-4 farveprøver, før jeg når derhen, hvor farvekoden rent faktisk matcher den farve, jeg "havde i hovedet." Derfor elsker jeg også hvide vægge. At finde den helt rigtige farve, jeg reelt kan holde ud,  er – for mig – et hulens arbejde. (Og selv om du ser en farvekode i et blad så husk, at mange fotos til magasinerne har været igennem Photoshop, og at farven derfor kan fremstå helt anderledes på tryk, end den egentlig er i rummet og i virkeligheden.) 

2: Jeg bruger altid "tape-tricket"
Du får det smukkeste og mest elegante resultat, hvis du laver en "hvid margen" mellem loft, gulvpaneler og dørkarme. Tricket er at sætte malertape langs lofter og paneler, male henover med hvid maling (eller den farve væggen originalt  har) og når det er tørt, så maler du væggen med den farvede maling (lidt henover tapen) og river derefter malertapen af (gerne med det samme, efter endt maling)– og vupti, har du de fineste lige afgrænsninger. 

Maler-tape-tricket giver et mere tjekket og elegant resultat

Dette trick "løfter" de farvede vægge, så de ikke fremstår så massive eller tunge, men mere som en elegant farveeffekt i rummet. Prøv det; og du vil straks se og mærke forskellen, og aldrig have det anderledes. (NB: På billedet er panelet ikke malet endnu!)


3: Jeg vælger maling og maleteknik med omhu
Personligt er jeg helt vild med Lady Jotuns helt matte maling; "Lady Pure Color/Silkemat/Supermat", den giver en utrolig smuk overflade. Koster en lille smule mere, men ikke væsentligt, og det giver bare sådan en lækker stoflighed i rummet, at der overhovedet ikke er nogen glans i malingen. (Almindelig vægmaling har typisk glans 10). Og inspireret af Abigail Ahern valgte jeg for nylig at male væggene med pensel, i stedet for rulle. Giver en smukkere overflade, når man bruger farver. Og det er til at overskue, hvis det ikke er en kæmpe væg. Prøv det! 

Bonus-afsløring …
Jeg elsker hvide vægge, fordi sådan trives mit nervesystem bare bedst. Derfor bruger jeg kun sjældent farvede vægge og kun i helt specifikke sammenhænge. Jeg synes Abigal Ahern er vildt inspirerende (hun malede hele sit hus koksgråt/blåt for nogle år siden; alle vægge, karme, vinduer, radiatorer i samme dybe, mørke farve. Meget radikalt. Jeg er vild med det! Men kunne ikke selv bo i det. M.a.o. kend dig selv, dit temperament (og dit nervesystem),  før du kaster dig ud i farvepaletten! Det, som ser fedt ud hos andre, kan du måske ikke selv leve med i længden. Og husk, at din lyst til bestemte farver ændrer sig hele tiden! Lyt til "din sult" – og vid, at væggen måske skal have en helt anden farve om 2-3-4 år. Forhåbentlig, vil jeg næsten sige.

God fornøjelse;-)

Trendy at rode!

"Hvis der kun var een ting, jeg ikke skulle gøre i 2014 (ifht mit hjem) – hvad ville det så være?

Sådan spurgte en af webinar-deltagerne mig, til mit seneste webinar "Matcher dit hjem 2014-energierne? Sådan støtter dit hjem dig bedst i 2014".

Og svaret overraskede mig selv, for jeg havde faktisk i samme webinar rådet alle til "at løsne op" og tillade sig selv at rode lidt mere. At slippe ideen om det renskurede, ordentlige og perfekte (fengshui)hjem. At bruge lidt mere tid på at leve og nyde livet, istedet for at føle skyld over bunkerne eller manglerne.

Men. Der er een slags rod, vi ikke må tage med os ind i 2014. Og det er det TUNGE rod. Det store rod. Fordi: Nogle af kodeordene for 2014 er frihed, fleksibilitet og "simplicity" – og hvis vi skal følge de energier, så kan vi ikke have en elefant-kolos slæbende efter os samtidig. Det åbne, spontane, lidt flyvske hjem matcher simpelthen ikke tunge gamle møbler eller en kælder fuld af rod. Så DET rod er livsfarligt at tage med ind i 2014. (Og jeg står for tiden selv på hovedet i storage-rummet, fordi et helt hus – og liv – nu skal minimeres til 70 m2).

Men. Det daglige rod, det aktive rod, det skal du give mere plads til i 2014. Du skal være knivskarp til at skelne og lade være med at dømme andre, fordi deres entré eller stue ser lidt "messy" ud. Der er forskel på mess. Og tro mig, det alvorligste mess er faktisk det, du ikke kan se i folks entre eller stue! Det, der gemmer sig i kasser, kældre og lofter – (eller indre fornægtelser og løgne) – eller i et helt rum bag en lukket dør (dette har jeg faktisk set).

Forleden var jeg i IKEA og det var så sjovt at se, at denne "go loose" tendens også er afspejlet i deres katalog. Se blot soveværelset herover med stakke af bøger, halvt opslået – og endda på gulvet ( i højre side). Denne styling-detalje siger ALT om det kommende år. Det kunne godt være soveværelset hos en moderne Pippi;-) Hvis du har læst min seneste bog, ELSK DIT SOVEVÆRELSE, så ved du godt, at jeg ikke anbefaler et så "komplekst" soveværelse som dette, da så mange bøger virkelig kan spænde ben for en afstressende og dyb nattesøvn. Der er ingen grund til at gå i ekstremer. Men læg mærke til lettelsen over, at tingene (indretningen) ikke altid behøver at være snorlige. Og at du IKKE bliver et bedre menneske af, ikke at rode. (Læs lige den sætning een gang til).

De to andre opslag herunder er også helt i tråd med indholdet i mit webinar. Jeg opfordrede nemlig (bl.a.) til at invitere en "legesyghed" ind i dit hjem. Det afspejler stuen med de mange forskellige lamper så fint. Igen, kunne Pippi godt have haft en finger med i spillet her.

Jeg introducerede også "fællesskabet" som det nye sort – nu vil vi have en "virkelig" udgave af facebook. Facebook har vist os, hvor rart det faktisk er at følge med i hinandens liv. At mærke, at "der er andre" derude. Og det kræver noget andet og nyt af dit hjem. Opslaget herunder viser en lettere "rodet indretning" med masser af siddepladser – og et langbord med plads til både mennesker og kreativ udfoldelse.

Som jeg sagde i "nytårs-webinaret" tilbage i 2011 skulle vi dengang indrette os til en stor grad af tryghed og stabilitet for at komme godt igennem 2011/2012 (fordi livet ville blive turbulent for mange). Men i 2014 skal vi BRUGE vores hjem (Og vi skal i øvrigt også meget mere UD af vores hjem, men det er en anden historie, ja – vi kom vidt omkring i det webinar:-)

Og nej, livet bliver ikke mindre turbulent fremover, men vi kommer til at danse med livet og dets kaos på en ny – og lidt mere konstruktiv måde – fremover.

Jeg ønsker dig masser af legesyg frihed i dine gemakker i 2014!

Og udbringer en skål for det hyggelige rod! (mens vi sender det massive rod afsted på en nytårsraket!)

PS!
Husk, at de fleste kommuner henter storskrald på din gade/vej her i løbet af januar. Don't miss the invitation. For når du er af med alt det tunge rod, så er der plads til at boltre sig med det levende rod.

En ordentlig fjer på i 2014!

Har du lagt mærke til, at der er fjer overalt?

I diverse dekorationer, som smykke-motiver, på T-shirts og puder og som tryk på alverdens boligtilbehør? Og i søndags fik jeg da også gaflet de her skønne "Shakespeare-skrivepenne" på Kronborg Slot.

Det er ikke helt tilfældigt. Fjeren er et af de symboler vi kommer til at se endnu mere til i 2014.

Fjer er et af naturens egne smykker og har altid været anvendt; vi kender det lige fra Indianernes hovedbeklædninger til de fine damers hatte:-)

Det sjove ved fjer er, at lige så fine og sarte de kan se ud, lige så stærke er de (du kan næsten ikke få en fjer til at knække lige meget, hvor meget du hiver og slider i den). Den er stærk – og samtidig bøjelig (og iøvrigt vandtæt!) Hvilken unik kombination!

Men fjer er jo mere end pynt. Det er også et smukt og stærkt symbol på alt lige fra spiritual visdom, kontakt til den åndelige verden og renhed og uskyldighed (den hvide fjer). Og hos indianerne var den et symbol på uafhængighed (frihed).

Derfor tror jeg heller ikke det er spor tilfældigt, at fjeren kommer så stærkt ind i mode- og boligtilbehørs-billedet, som den gør nu. En fjer i stuen er lige nu mere trendy end (endnu) en Gucci-taske i garderoben.

De kollektive energier varsler om større frihedstrang, det økonomiske paradigme er under forvandling og mange mennesker mærker et gryende ønske om at bryde hamsterhjulet og opsøge større frihed – hvordan det så end måtte se ud for den enkelte.

Revolution og frihedstrang er nogle af kodeordene for det nye års energier. Så pynt dig endelig med købte fjer – men overvej også, hvad fjeren skal symbolisere for dig og dit liv i 2014?

"Don't do it!" – om kunsten at skrive

"Jeg fatter ikke, hvordan du kan gøre det ..." sagde en bekendt, da hun hørte, at jeg arbejdede på en bog samtidig med operation, kemo og kommen sig.

Men for mig var det lige omvendt. Arbejdet med bogen gav mig livsgnist og mening – hvilket gav mig energi og livsappetit til at komme igennem det jeg skulle igennem. 

Selve teksten til bogen var dog skrevet færdig, før jeg blev syg (på nær det sidste kapitel). Eller, som jeg vil beskrive det; indholdet var hældt ud og fastholdt på papir.

Men de knap 200 tæt skrevne sider skulle redigeres. 

En bog er nemlig langt fra færdig, når teksten er skrevet. For derefter skal materialet "ordnes"; der skal skæres fra, flyttes rundt på afsnit, redigeres og læses korrektur et uendeligt antal gange af flere forskellige personer, og der skal (i mit tilfælde) laves billeder og det grafiske udtryk udvikles (hvilket i mit tilfælde betyder, at jeg selv er aktivt involveret og ualmindelig diktatorisk i begge processer). Og så skal der læses korrektur igen, igen. For så er der en overskrift, der er hoppet op eller faldet ned, et billede der ikke kan sidde, hvor det er tænkt, og så skal man tænke det hele om igen. Og sådan fortsætter det i een uendelighed.

Hele processen, efter bogen er skrevet, svarer næsten til at "skrive" bogen 2-3 gange til.

Så ja, det kræver meget mere end lyst og (lidt) talent. 

Det kræver, at man ikke kan lade være.

Derfor elsker jeg denne lille video med tekst af Charles Bukowski: "So, you want to be a writer?"

Den rører mig dybt ind i sjælen. Ja, det er bare sådan det er. 

Og hvis jeg skulle vælge mellem "aldrig mere at blive syg" eller "aldrig mere at skrive", så ved jeg godt, hvad jeg ville vælge. 

PS! 
Hermed ikke sagt, at skriveprocessen ikke til tider kan være udfordrende. Som forfatter må man kende sig selv og sin arbejdsform og benytte sig af forskellige tricks, når disse udfordringer dukker op. Men det er den mere tekniske og faglige side af sagen. At lære sin egen "arbejdsstil" og "metode" at kende er noget der kommer med årene og erfaringerne, og det er dybt individuelt, hvordan man arbejder bedst. Men du kan garanteret finde en masse inspiration, insider-tips – og genveje – hos skønne Pernille Nørregaard fra Bogskriveriet

Sålænge du bare aldrig glemmer Bukowski's budskab; skriv, dans og syng kun, hvis du ikke kan lade være! 

Sigøjner-feng shui

De sidste 6 måneder har jeg levet i kufferter og kurve, fordi mit hjem er opmagasineret, indtil jeg finder ud af, hvor og hvordan, jeg vil bo. (Få hele historien i mit nyhedsbrev på www.ranvita.com)

Men så er det jo heldigt, at jeg mestrer kunsten at skabe hjemlighed, uanset hvor jeg er!

I hvert fald så længe jeg lytter til mit hjerte. Hver gang jeg følger mit hjerte, føler jeg mig nemlig hjemme, der hvor det fører mig hen. Om det så er et lånt sommerhus, en restaurant, et hotel eller en bolig med folkeregisteradresse. De gange jeg er "faldet i" og har lyttet til andre stemmer end hjertes ... er jeg altid endt med at være skuffet eller bare ikke at føle mig rigtig godt tilpas.

Hvis du også flytter ofte, er midlertidig boligløs eller bare rejser meget, så er her mine tre bedste tips til at skabe instant hjemlighed.

Disse råd kan i øvrigt også bruges til at føle dig mere hjemme i det hele taget, uanset om du pt. er frit flyvende sommerfugl eller fast redebygger.

Mine bedste sigøjner-feng shui tip!

1: En "homeless-emergency-box" med hjemlige tingester"

Da jeg pakkede al mit habengut hev jeg lige et par favoriting til side. Uanset, hvor jeg ville ende med at være, ville jeg have dem med i bagagen, og på den måde gøre stedet mere "mig" på nul komma fem.

Tippet kan også bruges, når du rejser – bare en enkelt billedramme med hele familien, en guru eller et inspirerede citat, kan indtage hotelværelset og gøre timerne du er der, endnu rarere.

Og hvis du er fastboende skal der i dit hjem også være en vindueskarm eller "et hjørne" med dine absolutte favoritter.

Hvis du skulle udstationeres i et fjernt land eller genhuses i en lånt lejlighed og kun måtte tage 4-5 ting med, hvad ville det så være? (Udover levende væsner, naturligvis!) Læg mærke til, om svaret kommer hurtigt eller tøvende. Det sidste er en invitation til at forelske dig lidt mere i nogle ting, der virkelig får din sjæl til at vågne.



2: Stearinlys og blomster

Always, alway, always! Du kan skabe mirakler med disse to universelle ingredienser. Gå ikke ned på udstyr, når det gælder levende lys og blomster. Det er den ultimative stemningsskaber og energiløfter. Du kan bo på loftkammeret i et nonnekloster og føle dig rig og elsket, så længe rummet viberer med levende lys og smukke guddommelige kreationer fra Vorherres egen hånd. Så simpelt. Men med meget stor effekt.



3: Pak det pænt ind/wrap it up nicely!

Sørg for, at det du (trods alt har) er pakket pænt ind. Elsk din toilettaske, din kuffert – ja, selv dine flyttekasser! Når jeg sætter lyserøde labels på mine flyttekasser virker de straks mindre ... tunge og triste. Når jeg placerer mit mobile kontor i en pæn kurv virker det straks mere "etableret" end hvis mapperne stod i en papkasse (som de gjorde i starten!) Jeg vidste, at hvis jeg skulle kunne tage mig selv og mit arbejde seriøst mens jeg opholdt mig i ingenmandsland, så måtte det mobile kontor "løftes". Når der ikke er reoler, ej heller plads til dem, så blev det en flytbar kurv. Og aldrig har jeg haft så meget orden på "mit kontor"! Nu er det til at overskue :-)

Men du kan bruge samme princip til alt det, du har derhjemme.

Pak det pænt ind. Alt det, der ikke har en visuel værdi, kan pakkes ind eller ned i noget, der har!

Og unaset, hvor småt eller simpelt vi bor, så bliver energien aldrig helt dårlig, når udgangspunktet og "råmaterialet" er godt. Og hvis du er typen der har fast samliv med en flyttekasse eller to, så dekorer dem! Mal på dem, lim billeder på eller smid et smukt stof over. (Bare rolig, det er IKKE at fortrænge problemet, for du er udemærket klar over, at det ville være bedre UDEN den flyttekasse. Men du sørger for at løfte energien – og det giver dig mere energi til at deale med det, der skal gøres.

Happy feng shui!

Sommerferie-souvenirs fra Fanø

Når sommeren forsvinder, krigen i Syren truer og aviserne skriver om ulykkelige katastrofer ... så minder mine sommerferie-souvenirs mig om, at verden (trods alt) også er god og fin. 

Det er lige præcis dét souvenirs er geniale til; at minde os om særlige stunder, hvor "alt var godt". Så vi kan løfte vores energi de dage, hvor verden og hverdagslivet fortæller os noget andet. 

Souvenir kommer af det latinske "subvenire" – "at minde om". 

Eller som den danske ordbog beskriver det: 
"souvenir, genstand erhvervet til erindring om en begivenhed." 

Den fine antikke tekop fandt jeg i Sønderho på Fanø, hvor jeg boede hele sommeren. I restaurant "Fajancen" er det meste af inventaret til salg og derudover er der et lille butikshjørne med antikviteter. Et skønt koncept, når man både elsker at spise på restaurant og se på smukke ting.  Jeg glæder mig allerede til at holde te-selskaber for veninderne. 

Sommerens små souvenirs opløfter mit sind og minder mig om en fortryllende ferie. 

Det er dejligt at have dem omkring mig, som en naturlig del af min hverdag. På den måde strækker sommeren sig smukt gennem hele året og den mørke tid, vi går i møde.

Når du rejser eller holder ferie er det derfor en god idé at hjembringe nogle små symboler på den særlige oplevelse. På den måde charger du dit hjem med små stumper af din egen sjæl. Som altid kan minde dig om, hvem du virkelig er. Det er dét sande souvenirs kan. 

Det behøver ikke være en rystekugle, der står "Esbjerg" i. Det kan også bare være en fjer, en tallerken eller nogle nye sko.

Træskærerarbejdet i mit vindue har nu fået selskab af en fin vase (af keramisk designer Helle Gram) som jeg fandt i Sønderho Nyt Nordisk Design. Her fandt jeg også fjerpennen, som varmer mit forfatter-hjerte og minder mig om alle de bøger jeg gerne vil skrive. Min datter fik også et par fjerpenne og ligner nu en rigtig lille H.C Andersen, når hun grifler sig genem alfabetet. 

Mens jeg var på Fanø lavede jeg en artikel om billedkunstner Marie-Louise Exner fra Exners Kunsthandel. Som "souvenir" fik jeg dette lille grafiske værk af hende. Tanken var, at det skulle i en mere grafisk og moderne, sort ramme – men i feriekufferten lå denne lille ramme fundet på Sønderhos søndags-loppemarked og den passede lige præcis i målene. Så sådan blev det. Imens jeg sparer op til flere af hendes skønne værker.  

Det blev også til et par små blå engelske skåle fra den lokale marskandiser. Jeg elsker især, når jeg kan bruge mine souvenirs i køkkenet, og de på den måde bliver en aktiv del af min hverdag som både fortryller og forskønner opvasken.  

Har du også fundet nogle skønne souvenirs, der kan varme dit hjerte gennem vinteren?

Rydder du op som en mand?

Det er dejligt at se, hvordan rod og oprydning har fået omtale her på det seneste. Blandt andet i et stort tillæg i Politiken for nylig og på TV forleden. 

Jeg vil blot endnu engang minde om, at det er vigtigt, vi starter med at elske vores rod.

Ganske enkelt, fordi det er stærkt umotiverende at gå i gang med noget, der er omkranset af skyld og skam.

Så kommer vi aldrig i gang. Men ender med kun at tænke på, at "nu burde vi snart". Og så har vi faktisk skabt mere (følelsesmæssigt) rod i vores liv.

Hvis du er en af dem, der aldrig "rigtig kommer i gang" (men ved alt, om hvor uhensigtsmæssigt dit rod er)  så er det formentlig, fordi du dømmer dig selv og dit rod.
For så begynder vi – helt ubevidst – at vende det blinde øje til. Har for travlt til at komme i gang. Eller finder andre undskyldninger.

Så start med at erkend:

√ Alle mennesker roder – du er ikke den eneste. 

√ Du er ikke den slemmeste til at rode – der findes mange, der er bedre til at rode end dig!

√ Rod er ikke noget der skal overståes og håndteres én gang for alle. Oprydning er en løbende proces. (Ideelt set så løbende, at du dårligt bemærker den!)

Når vi går til vores rod som "et enkeltstående problem, der skal elimineres" så har vi gang i en maskulin oprydnings-facon.

Ikke noget galt med det – det kan være lige dét, der skal til i visse tilfælde. Som f.eks, når det egernerøde juletræ skal køres på genbrugspladsen.

Men langt den største del af vores rod skal håndteres på den feminine facon.

Det vil sige, som een lang naturlig glidende bevægelse, hvor der luges nænsomt, men konstant, og med hjerte og ansvarlighed på samme tid.

Oprydning i "den moderlige energi's ånd" kunne man sige.

Ligesom den moder-energi, der også formår at give næring og nærvær til sine børn. Sådan en "moder" tager dagligt ansvar for at små-luge, der hvor det lige falder for. Dette er både en intelligent, intuitiv og frem for alt naturlig oprydningsproces. Hvor vi navigerer uden skyld og fordømmende tanker, men udfra kærlighed i hvert øjeblik. "Hov, den skal vist lige på plads."

Prøv at læg mærke til de to forskellige energier at forholde sig til rod og oprydning på.
Og øv dig i at skelne i mellem, hvornår du opererer i den ene eller den anden energi.

Hvornår har du brug for den maskuline tilgang? ("Find fjenden og eliminer ham, hurtigst muligt og mest effektivt") 

Og hvornår vil den feminine tilgang ("Lidt her, lidt der, og lidt af gangen, med kærlig tilstedeværelse og accept") være mere hensigtsmæssig? 

Den feminine oprydningsproces kan foregå så umærkeligt, at du næsten ikke lægger mærke til det. Men det vil være synligt overalt omkring dig. For så er dit liv bygget om omkring naturlig selvomsorg og ikke kamikaze-living styret af ubevidst skyld.

Jeg er selv i gang med en større oprydning både i parforholdet, økonomien og på boligfronten. Og svinger mellem den maskuline og feminine oprydnings-tilgang – alt efter "arten" af rod. Hvis jeg udelukkende valgte den maskuline metode, så kunne alle "problemer" i princippet løses på en eftermiddag. Men sådan er livet ikke. Jeg ville nemlig blive så overvældet af "opgavens omfang"og segne udmattet om længe før mål. For det ville svare til at køre 3.000 strittende juletræer på affaldspladsen i en meget lille bil ... lige NU.

Oprydning er nemlig mere end at fjerne bananskraller og visne juletræer.

Oprydningsprocesser er fulde af mennesker og følelser. Rigtig mange følelser, endda.

Og så nytter den maskuline tilgang ikke meget.

Så skal den moderlige moder findes frem. Hende, der giver tid og plads, og visdom og kærlighed undervejs, i hvert eneste skridt. Så bliver det i øvrigt meget sjovere – og fuldt ud nærende – at rydde op.

Så husk begge energier – når du kaster dig ud i forårsrengøringen i år :-)

Skønhed som medicin

Forleden dag havde jeg en tankevækkende oplevelse.

Jeg havde haft en travl dag med tre forskellige møder tre forskellige steder i nord og syd og talt med et hav af mennesker. Det var altsammen skønt og inspirerende – men helt klart også lidt mere på programmet end jeg normalt trives med. 

Og så var det det skete:

Efter det sidste, meget sene eftermiddagsmøde skulle jeg lige fange toget hjem til spisetid. Åhhh, om 10 minutter ville jeg være hjemme i mit varme hjem igen! Jeg begyndte allerede at forestille mig hvordan jeg ville krybe mig sammen i mit store vatterede silketæppe med en varm kop te. Næring. Ro. Hygge. Hjemlig tryghed. 

Og så begynder toget at køre. Den forkerte vej. 
Eller rettere; jeg havde – med fuldt overlæg – sat mig i det forkerte tog.

Jeg var gået ind i mit "gamle" tog mod Hornbæk. Automatpiloten var åbenbart aktiveret pga. træthed og jeg glemte alt om, at jeg i mellemtiden er flyttet og nu skal med toget fra den anden perron.

Nå. Så sad jeg der. Og kørte endnu længere hjemmefra.

Og så brasede alt sammen indeni. Det var bare dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Jeg havde mest lyst til at bryde fuldstændig sammen. Jeg begyndte at svede og fryse på samme tid. Følte mig svimmel – og havde bare lyst til at lægge mig ned på gulvet i toget og tude. "Voksen kvinde på 44 år, der vrælede over, at hun havde taget det forkerte tog". Kind of hilarious!

Men når man bor heroppe på landet er det ikke "bare lige" at tage toget et stop tilbage og vente på næste tog. Der er mindst en halv TIME til næste tog. Hvis man er heldig. Og det var aften. Og koldt. Og jeg var træt. Og sulten. Og ville bare hjem. Så jeg følte mig pludselig som et lille barn, der var blevet væk fra sin mor. Completely lost.

I virkeligheden var jeg heldig. Første station efter Helsingør er nemlig "Grønnehave", som stadig er "inde i byen". Thank God! Så jeg stod af og begyndte at gå gennem Helsingørs gamle gader for at komme tilbage til udgangspunktet: den store station med de mange toge i alle retninger. Inklusiv de rigtige.

Og selv om jeg var sekunder fra at bryde hulkende sammen igen på gaden – bla. fordi jeg ikke vidste om mit opererede ben kunne bære mig den lange distance – så skete der noget forunderligt.

Så snart jeg var drejet ind ad de små sidegader med de gamle historiske huse forsvandt mit fokus lige så stille fra magtesløshed, frustration, angst og overvældelse. De gamle, charmerende huse fra 1600-tallet (og før) er så eventyrlige. De minder mig om godt håndværk og en tid, hvor man tog sig tid til detaljerne. Til skønheden. Til ekstra omhu. Til at gøre sig særligt umage. Jeg fortabte mig i alle de smukke detaljer. De smalle brostensbelagte stræder var magiske i tusmørkelyset. Gaderne var tomme – alle var hjemme og spise aftensmad. Jeg gik rundt i en betagende historisk film – som om jeg for en stund var rejst til en anden by, et andet land.

Jeg havde det allerede meget bedre. 

Begyndte at snakke med mig selv og grine lidt ved tanken om, hvor dum jeg havde følt mig over, at jeg havde taget toget den forekerte vej – altså, i min alder! Og grinede over, at jeg – på toppen af det – tilmed kunne bebrejede mig selv det. For det kunne sgu da ske for enhver – uanset alder. Især når man har haft et overvældende dagsprogram og sjælen bare længes hjem.

Og længere inde i bykernen, hvor alle butiksvinduerne lyste op med deres forunderlige lokkende univers efter lukketid, stoppede jeg ved et vindue, hvor der var en overflod af smukke ting til hjemmet. Særligt en blød velourpude i en varm farve og en blomst fangede min opmærksomhed. 

Og så var det, at miraklet indtraf.

På et splitsekund var ALLE dårlige følelser transformeret.

Jeg kunne kun le. Og dårligt begribe, at jeg for mindre end 15 minuter siden havde været tæt på et nervøst sammenbrud på åben gade. 

Det var så stort, at jeg var nødt til at tage et billede med min telefon. Bare for at kunne huske det.

For i det øjeblik indså jeg noget, jeg næsten havde glemt: At skønhed er min medicin. 

Dette var simpelthen et hands-on hamrende godt eksempel på, hvor hurtigt vi kan ændre tilstand – hvis vi bruger de rigtige redskaber. De redskaber, der virker for lige præcis os. Ikke for alle andre måske, men for dig – eller mig.

Hvad er din medicin?

Hvad kan – på et splitsekund –  bringe dig tilbage i dig selv og ind i en bedre tilstand?

Det kan være rigtig godt at kende den medicin, så vi kan ty til den, når vi allermest har brug for hjælp.

En mareridtseftermiddag blev for mig – på grund af skønhedens væsen – vendt til en fin lille oplevelse. 

Jeg takker Helsingør for den skønhed byen bød mig den aften. 

Og jeg takker min sjæl for selv at vide, hvad den har brug for, og at søge henimod det og dermed bane vejen for selvhelbredelse til enhver tid.

* JULEKALENDER * Sådan får dit hjem både Wauw!-og Uhmmm-faktor

Det, som jeg kalder "Wauv og Uhm-faktor" er endnu et Elsk-Dit-Hjem-redskab, jeg finder rigtig brugbart. 

For når vi er opærksomme på at fylde vores hjem med noget, der både giver en kildende, berusende følelse af Wauv!!! og af noget, der rører os, åbner os og varmer os indeni, så har vi fundet et balancepunkt, der skaber en dynamisk indretning. En indretning, der bringer vores passioner frem i lyset (og livet) og som samtidig skaber en indre fred. Det er det Uhm- og Wauv kan. 

Julen er en tid, hvor vi får masser af både Wauv og Uhm. 
Wauw-faktor i form af strålende pyntede juletræer, guld, glimmer og gaver – og uhm-faktor fordi, vi samles med venner og familie eller hygger os i stearinlysenes skær med en varm plaid, mens snestormen raser udenfor ...

Jeg ønsker dig en smuk og glædelig juleaften – med lige dele Uhm og Wauv!

"Wauv-faktor er det, der ser godt ud. Uhm-faktor er det, der føles godt. I et elskeligt hjem er der en god balance af begge dele. Jeg har endnu ikke set et hjem med ... "

Hør hele kapitlet her ... og lær, hvordan du selv skaber uhm og wauv-faktor:



(Varighed: 6:39)

I min indretningsverden er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert, dårligt eller godt. 

Det handler altid kun om balance. 

Om både at have noget, der visuelt slår dig omkuld i sin skønhed – og samtidig  være omgivet af noget, der føles så rart, at du spinder indvendig som en kat. Og frem for alt, om at være omgivet af det, der er dig.

Hvor har du Uhm-faktor i dit hjem? Og hvor – eller hvad – bidrager med Wauv-faktor i dit hjem? 

Foto fra bogen (fra Ranvitas hjem i Nybrogade/2004)
De bløde tekstiler og puder giver rummet Uhm-faktor, mens lysekronen bidrager med Wauv-faktor.

* JULEKALENDER * Kan et hjem være ærligt?

Dagens kapitel er dedikeret til den nye tid vi går ind i, og som jeg tror kræver en stor portion "ærlighed" af os alle.

Men hvorfor er der egentlig et kapitel om "Ærlighed" i en indretningsbog?

Fordi, du kommer ikke til at føle dig rigtig hjemme i dit hjem, før du bliver meget ærlig overfor både dig selv – og andre. Hvem er du virkelig? (1000-kroner spørgsmålet) – og hvordan bor sådan een, som dig?

"Er dit hjem et sandt billede af den, du er? Ligner det dine forældres i en yngre version, eller har du skabt det stik modsatte af, hvad du kom fra? Er dit hjem som revet ud af ..."

Hør resten her .... (kapitel 95 – ud af i alt 98 kapitler)


(Varighed: 1:57)

Hvilket rum – eller sted – i dit hjem afspejler allermest hvem du er?

Hvordan kan du skabe større overensstemmelse mellem den, du er, og dét du omgiver dig med? Eller mellem det sted, du bor, og måden, du lever på?

Foto fra bogen – hjemme fra Rikke Svendsen alias "Frk. Svendsen" i Vanløse.

 Lige det her foto kom ikke med i bogen, men jeg elsker det fordi det viser, at nogle rå vægge og gamle trækasser, bøger og et par loppefund  kan skabe det hyggeligste hjem, uden at kreditkortet på nogen måde lider overlast. Samtidig er Rikkes hjem meget personligt – hver eneste ting har en historie. Rikke har iøvrigt den skønneste butik i Vanløse: www.frksvendsen.dk

Jeg fik også lov at fotografere Rikke's hjem, da det blev jul. Så her er et par bonusbilleder i anledning af julen:-) Simpel julestemning i det lille køkken:-)

Retro-jul på spisebordet i køkkenet. Den store planche over koens anatomi bidrager pudsigt nok helt fint til julestemningen.

På badeværelset var der næsten Bethlehem-agtig stemning med den eksotiske grangren over spejlet, det levende lys og kamelen.

En mistelten må man ha! Simpel julehygge hos Rikke, hvor misteltenen fungerer som lampeskærm:-)
Alle fotos©Rishi&Ranvita/HappyLiving.dk

* JULEKALENDER * Kunne skilsmisser mon undgåes, hvis vi havde vores eget værelse?

Masser af julefri-dage og samvær med familien ligger foran os.

Skønt og frydefuldt. 

Og så. Når der er gået nogle dage kravler jeg oppe under lofterne med nerverne på højkant. Så er det, at jeg har brug for at lukke døren til mit eget værelse et par timer, gå en meget lang tur eller sende far og barn i svømmehallen, så jeg har matriklen helt for mig selv.

Hvis du kender det der med at have brug for alene-tid (uanset, hvor dejlig familien er) så lyt med her: 

"Jeg er ovebevist om, at antallet af skilsmisser ville falde drastisk, hvis vi alle sammen havde hver vores værelse. Et værelse, vi kunne indrette, som vi ville, og hvor vi kunne ....."

Lyt mere her ...



Tip til at komme igennem juledagene:

1) Gå en lang tur alene – også selv om du er på besøg hos familien. Det må man godt.

2) Gå ud på badeværelset hver anden time og træk vejret dyyyybt, luk øjnene og vær helt stille i fem minutter. Hvis du har noget smukt og afslappende musik på din ipod/iphone så tag det med ud på das – det kan også give dig fornyet energi. Eller lån gæsteværelset. Prøv det. Du vil blive overrasket over, hvor meget sådanne små åndehuller vil give dig. 

3) Vær modig – meld dit behov ud. "Jeg har brug for at være alene hjemme et par timer; kan det lade sig gøre?"

Eller, du kan jo begynde at overveje, hvordan både du og din partner kan få "eget værelse."

Hvordan skal dit værelse indrettes? – og hvad ville du lave derinde?

Mit værelse i Hellebæk – datter "på besøg":-)
©Foto:Rishi&Ranvita/HappyLiving.dk