Dét lys, som er så godt for os – og som der er så lidt af på denne årstid ...
Hør mere om, hvordan vi ser på lys i bevidst boligindretning – både helt konkret – og symbolsk – og find ud af, om du har lys nok i dit hjem ....
"I bevidst boligindretning er lys det samme som energi, fordi lys ..."
Varighed: 6:20
Billede fra bogen, kapitlet "Lys", side 100. |
De mange lysestager – på billedet i bogen – tilhører Anurag, som er yogalærer på Ibiza. Stagerne og sølvbakken de står på har hun arvet fra sin italienske familie.Vi fotograferede hendes hjem i efteråret 2005 (husker nemlig tydeligt, hvordan jeg løb rundt og stylede med gravid topmave). Der var jo egentlig masser af lys i hendes liv – dels på grund af det hvidkalkede hus som smukt reflekterede den gavmilde Ibiza-sol selv i oktober. Men aftenerne er mørke – og så tændte yogalæreren alle sine lys.
TIP! Stil flere stager sammen, gerne stager i forskellig højde og lys i flere tykkelser, ligesom Anurag har gjort. Det skaber et levende lyshav i dit hjem. Anurag har her brugt 10 stager – så du kan godt begynde at samle!
Som ekstra backstage-bonus får du lige et par skud mere fra hendes hjem – de luner her i vinterkulden. Man kunne godt drømme sig lidt væk ... f.eks. til Ibiza!
Anurag ved de store åbne døre, der fører ind/ud til Lounge-stuen. |
Som en skjult skat ligger Anurags hjem og yogaskole bag lange, lave trapper og porte. |
I entreen modtages man af et stort spejl og en divan. De lette gardiner er et godt modspil til det rustikke loft. |
En god portion ild-element giver liv til alt det hvide. |
Anurag har selv lavet sofabordet af en gammel stalddør ovenpå nogle indiske parasol-fødder. Den indbyggede loungesofa kan rumme et helt yogahold til after party. |
Mange af Anurags møbler har hun arvet fra sin italienske familie. I soveværelet hænger (endnu) en smuk lysekrone, hvor de knaldrøde krystaller give et frækt pift! |
Ranvita på gæstebadeværelset – med kunst på væggene og en magelig, blød stol. |
Et ydmygt skilt ved vejen til Anurags Yogaskole. |
Jeg kan huske, at vi knoklede fra morgen til aften med at indfange skønne billeder af skønne huse – så strandene så vi ikke noget til. Men om aftenen efter arbejdstid kørte vi direkte hen på øens bedste restaurant "La Paloma", som nogle af vores venner driver (a must eat, hvis du kommer til Ibiza) og kastede os over en portion rigtig god mad made with love. Og en dag kommer jeg tilbage ... for at slappe af – og nyde solen og det helsebringende lys.
3 kommentarer:
Kære Ranvita,
først og fremmest vil jeg sige tak for en skøn blog, og en meget inspirerende bog, der har lært mig at elske mit hjem. Det hele er så smukt og gennemarbejdet, at det ikke kan andet end at inspirere til det bedre.
Herefter vil jeg spørge dig om du ved, om Anurag stadig kører yoga hold på Ibiza? Og om du egentligt selv dyrker yoga?
Jeg håber du finder tid til at svare mig, og ønsker dig en gjædelig jul :-)
Dejligt at høre, at bloggen/bogen er brugbar! :-)
Ja, Anurag er vist stadig aktiv - du finder hende her:
http://www.ashtangayogaibiza.com/anurag.htm
Jeg har selv dyrket yoga til husbehov på stuegulvet i mange år - men desværre ikke meget pt. pga. operation i ankel.
Nej selvfølgelig ikke, men den klods på må det, som du også selv siger, være svært at udføre selv basale ting! Hvor forfærdeligt at du må igennem det, og hvor er det dog heldigt at lægerne kunne gøre noget i tide. Alt held og lykke med det fremover.
Det er forresten et utrolig rigtigt og utrolog vigtigt budskab du får frem i den video, hvor du også fortæller om din ankel. Det er nemlig så vigtigt at huske på alt det man kan fremfor hvad man (for en tid) må opgive. Det er i hvert fald noget jeg godt kan "komme til at glemme".
Kan du anbefale en trænings-DVD eller en bog med yogaøvelser for begyndere?
Igen tak for svaret Ranvita. Du er lidt af et idol for mig, så det er sjovt at høre personligt fra dig ;-)
Send en kommentar